da
da
sv

Network Director MADS CRAMER

Communication New Agenda

Kommunikatørers fornemmeste opgave er i dag at styrke brandet i en tid, hvor marketing, kommunikation og content smelter sammen. Derfor skal kommunikatører fremover spille en større strategisk og kommerciel rolle.

Som kommunikatør handler det ikke længere kun om historiefortælling og om at skabe værdifuldt indhold. Det handler også om at bruge sin indsigt til at positionere virksomheden, aktivere sine ambassadører – internt såvel som eksternt – og designe kampagner, der understøtter og styrker brandet. Det kræver, at kommunikatører kan navigere i marcom-landskabet og oversætte budskaber til digitalt indhold.

Best practice som inspiration
I netværket arbejder vi med, hvordan du kan navigere i en digital tid og tage et større strategisk ansvar. Det gør vi ved at omsætte de nyeste trends og inspiration fra cases til håndgribelige værktøjer og diskutere, hvordan du kan implementere dem i din virksomhed. Vi ser også på, hvordan du måler din værdi, sammensætter stærke teams og samarbejder tættere med marketing.

Tidligere tematikker i netværket

Effektiv og succesfuld brug af SoMe i virksomhederne

SoMe er blevet en fast del af alle virksomheders og organisationers værktøjskasse, men de fleste ansatte med det faglige ansvarsområde finder det udfordrende at holde sig opdateret på de senste tendenser på området, i og med at både den annoncerede del af SoMe-tilstedeværelsen stiger og bliver mere kompleks, samt at risicived at være til stede bliver vanskeligere at bedømme. Samtidig kan sociale medier være en yderst værdifuld kanal til at nå ud til din målgruppe og være i direkte dialog med dem.

Hvordan bliver marketingchefen og kommunikationschefen bedste venner?

Hvis virksomheder ikke formår at samarbejde på tværs af marketing og kommunikation, så opnår de ikke det fulde potentiale af, når kreativ marketing møder strategisk kommunikation. Samtidig forventer fremtidens kunder og brugere mere end nogensinde før, at oplevelsen og kommunikationen er konsistent på tværs af kanaler.

Fokus på bæredygtighedsagendaen

Mange virksomheder oplever et stigende krav fra kunder og stakeholders til deres bæredygtighedsstrategi. Ligeledes er der muligheder i at positionere sig på netop denne agenda, men hvordan gøres det, så det er troværdigt i forhold til, hvad virksomheden står for?

Sådan aktiverer du dine medarbejdere med Employee Advocacy

Reklamens troværdighed falder disse år og med mængden af digitale bannere, som jagter dig med dine seneste søgeord, er der behov for en mere troværdig måde at have online tilstedeværelse.

Flere virksomheder er sprunget ud i at anvende medarbejderne i deres arbejde med at profilere sig og kommunikere online. Begrebet Employee Advocacy er efterhånden et anerkendt greb, men hvad ligger der egentlig bag denne medarbejderfokuserede tilgang til online kommunikation?

Målbart brand value

Vi kender alle styrken af et stærkt brand, når vi gang på gang køber nyeste udgave af IPhone, selvom konkurrenternes modeller er billigere og på papiret bedre stats. Men hvordan måler man som marketing eller kommunikationsmedarbejder effekten af at skabe en bedre position og tilknytning til det, som ens virksomhed står for. Hvordan sikrer vi os, at branding ikke bliver en sludder for en sladder i en verden, hvor alle aktiviteter skal kunne ses dokumenteret i et Excel ark.

Kundeindsigt

Kundefokus er centralt for mange virksomheder, men hvor godt kender de kunderne i virkeligheden? Hvordan får man en større viden om sine kunder, og hvilke digitale redskaber er der i at få en større indsigt i, hvordan vores kunder agerer?

Ring mig op!


    MADS CRAMER

    Mads Cramer har været en styrende kraft for implementering af digital kommunikation for nogle af Danmarks største virksomheder og verdens største brands. Med en baggrund som Director i Geelmuyden Kiese, chefstrateg for content i Danske Bank og i sit nuværende job som Head of Brand and Content i Saxo Bank ved han, hvad der skal til for at bringe en kommunikationsstrategi ned på et operationelt plan.

    Læs mere i vores magasin F5 Update

    Kontakt os