da
da
sv

Network Director REMI THOMSEN

Fremtidens Controller

Controlleren skal ikke længere kun have øje for, hvor mange procent virksomheden er over budget, eller hvor mange omkostninger der skal spares for at komme i mål. Controlleren skal også være business partner og rådgiver for ledelsen.

Digitaliseringen påvirker også controllerens rolle, og outsourcing og automatisering af standardprocesser er ikke længere en fjern fremtid. Det stiller nye krav til controlleren, der både skal have forretningsindsigt og kunne kommunikere sine resultater til CFO’en såvel som den adm. direktør. For at få succes skal controllere turde udfordre vanetænkningen, være mere værdiskabende og kunne lede op såvel som ned.

ET KOMPETENCELØFT DER GAVNER VIRKSOMHEDEN

I netværket diskuterer vi, hvilke kompetencer du får brug for i fremtiden, basal datadisciplin og styringsprincipper. Vi ser på dine udfordringer fra et helikopterperspektiv og giver konkrete værktøjer til effektivisering og koordinering, som du kan bruge i dit daglige arbejde.

REMI THOMSEN

Remi Thomsen har over ti års erfaring med controlling og ledelse. Til dagligt er han er Head of Business Controlling, Operations hos DSB, hvor han leder analytikere, controllere og business partnere. Han rapporterer til koncernens CFO og har stiplet reference til koncernens COO. Remi har tidligere været udråbt til et af de 100 største ledelsestalenter i Danmark i Berlingske Business.