da
da
sv

Network Director HENRIK BUSCH

Fremtidens Økonomileder

Økonomifunktionen er om nogen ramt af digitaliseringen. Robotics og AI gør sit indtog, og det både ændrer arbejdsgangene og skaber mulighed for optimering, effektivisering og udvikling. Det stiller økonomiledere overfor helt nye udfordringer.

Fremover skal økonomi mere ud i organisationen, og derfor skal økonomiledere være opsøgende, tage del i samarbejder på tværs af organisationen og kunne kommunikere deres kompetencer og resultater til ikke-økonomer. Med den teknologiske udvikling skal økonomiledere også være omstillingsparate og ikke mindst få medarbejderne med på forandringerne. På den måde kan økonomi spille en endnu større rolle for forretningen.

Ledelsesperspektiv på økonomiafdelingen

I netværket diskuterer vi, hvordan du håndterer de krav, som nye teknologier stiller til din lederrolle. Vi ser både på, hvilket mindset det fordrer, hvordan du gør medarbejderne til medskabere af forandringer, og hvordan du bruger din personlighed mere aktivt som et ledelsesgreb.

Mulige tematikker i netværksgruppen

Disruption – hvordan ser fremtidens økonomilederfunktion ud?

Hvordan ser økonomifunktionen ud om 10 år? Når behandling af tal og levering af rapporter efterhånden bliver fuldautomatiseret, skal vi ikke længere bruge op til 90 pct. af vores tid på at sikre, at tallene er korrekte.

Men hvad betyder det for dig og dine arbejdsopgaver? Hvilke forventninger skal CEO’en og den øvrige ledelse så have til dig fremadrettet?


De tre trin til succes

Vi skal se nærmere på, hvordan vi skaber et tillidsfuldt forhold til chefen uden at true hans eller hendes position. Vi undersøger, hvordan vi opbygger en større strategisk forståelse, så vi lettere finder vej til indflydelse og bliver bedre i stand til at se igennem magtstrukturerne.

Vi arbejder med de udfordringer og faldgruber, der er forbundet med at lede opad og bliver klogere på, hvordan vi udvinder det store potentiale, som også er indlejret i ledelsesdiciplinen.

Dyk ned i de nye organisationsformer og det lederskab, de kræver

Nye former for organisationer dukker op, og mange taler om eller eksperimenterer med sociokrati/holacracy, agile, lean startup eller Teal-organisationer. Udfordringen er, at de strukturer er ekstremt svære at skalere op, så de passer til store virksomheder med tusindvis af medarbejdere.

I Fremtidens Økonomileder tackles problemer som ovenstående – og der søges ligeså at finde svar på spørgsmål som: Hvordan skaber du en moderne kultur, en skalérbar organisationsform og et økosystem, der kan støtte disse moderne strukturer? Og hvilket lederskab er påkrævet?

Baggrunden er blandt andet en række observationer om, hvordan progressivt, moderne arbejde foregår i de store danske virksomheder:

– Ekstraordinære ting sker i små teams

– Alt arbejde foregår i stærkt forbundne netværk

– Taktisk eksekvering af strategi sker med hyppige og fysiske touchpoints

– Omorganisering er en positiv aktivitet for det transformative lederskab


Hvordan leder man opad i virksomheden?

Virksomhedskulturer og organisationsformer kan forhindre den smidighed, der bør være i en dynamisk organisation: Hvordan kan man selv lede sin leder eller chef, og hvordan påvirker man beslutningerne i den retning, man selv ønsker? Er ordet gennemslagskraft, motivation eller manipulation? Det er blandt de spørgsmål, som gruppen søger at finde svar på.

Bliv ringet op og hør mere om fremtidens økonomileder


    HENRIK BUSCH

    Henrik Busch har mere end 35 års erhvervserfaring og har arbejdet med ledelse og bestyrelser gennem mange år. De seneste ti år har Henrik drevet professionelle netværk, og han deler ud af sin erfaring med at arbejde med udvikling af supportfunktioner og derved gøre direktionerne bedre. Med Henrik som Network Director får du en personlig sparringspartner, der kan være med til at udfordre dig på job og karriere.

    Ligegyldighed er måske verdens største udfordring

    Vi lever i en moderne verden, hvor alting går hurtigt og skal gå hurtigt. Hvor alting er transparent, og hvor vi ved ”alt” – eller har adgang til big data, der kan kvæle os i informationer.

    Den verden, vi lever i, kan blive bedre, hvis vi opfører os ordentligt og tænker os om. Vi er kommet ud af en mere eller mindre global finanskrise, der satte mange vestlige lande noget tilbage. En krise kan være sund. En krise får os til at stoppe op og tænke os om. Vi er pressede på økonomi, beskæftigelse, konkurrence og andre parametre, vi skærper opmærksomheden og bliver lidt mere ydmyge, mens krisen reagerer. Forhåbentlig lærer vi af disse kriser.

    Læs hele F5 Update klummen af Henrik Busch her

    F5 Update

    Vi kan ikke lede ansatte som en fåreflok

    Henrik Busch er enig med professor i ledelse Steen Hildebrandt i, at ledelsesfaget bliver mere og mere komplekst. Det sætter krav til den enkelte leders syn på at lede individet frem for flokken.

    Steen Hildebrandt peger på noget væsentligt, når han adresserer, at fremtidens ledelse er en svær opgave, der ikke bliver lettere. Udfordringen er, at den traditionelle ledelsesform er under pres. Det er et resultat af, at de normale hierarkier ikke længere fungerer – hvilket blandt andet skyldes tidens nyere ledelsessystemer med matrix-organisationer og delt ansvar i holakratier på tværs i organisationen. Begge dele er noget, der giver kæmpe udfordringer.

    Læs hele F5 Update klummen af Henrik Busch her

    F5 Update

    Mødet for mødets skyld?

    Ledelsesekspert Henrik Busch vurderer, at spildtiden i danske mødelokaler er voldsom, når vi ser på indledning, rollefordeling og formål. Han giver nogle tips til bedre strukturerede møder.

    Et kig på mange lederes kalender viser, at arbejdsugen er fyldt med møder. Ofte kant-til-kant-møder, hvor man går fra det ene til det andet møde – uden pause og tid til refleksion – eller ordentlig forberedelse for den sags skyld.

    Det er som om, at man kan vise sin effektivitet via sin mødekalender – eller kan man? Hvor tit tænker du ikke, at det møde, du lige kom fra, ikke var særligt effektivt? Eller hvad du og andre egentlig fik ud af at bruge en time eller mere på det her?

    Læs hele F5 Update klummen af Henrik Busch her

    F5 Update

    Læs mere i vores magasin F5 Update

    Kontakt os