da
da
en sv

Network Director THOMAS REX FREDERIKSEN

Future Sales Vest

Digitaliseringen ændrer salg, som vi kender det. I dag ligger magten hos kunderne, som vil have mere end bare salg. Derfor skal fremtidens salgsorganisationer turde udfordre kunderne på deres forretningsmodel.

Sælgere skal i langt højere grad fungere som forretningsudviklere og rådgive kunderne om, hvordan deres produkter skaber værdi for dem. Det er også et middel til at sikre kundeloyalitet i en tid, hvor deres loyalitet ellers hænger i en tynd snor. Data og sociale medier er efterhånden et hverdagsredskab, og kunderne står selv for meget af researcen. Det kræver nye måder at arbejde på, hvor også salg og marketing smelter mere sammen for at sikre strømlinede budskaber.

STØRRE FORSTÅELSE FOR TIDENS TRENDS

I netværket ser vi på, hvordan du kan integrere tidens muligheder i afdelingen, så den ikke bliver overhalet af konkurrenterne ved at undersøge og forstå de seneste trends, deres betydning for dit arbejde og se på, hvordan du bedst kan bruge dem til at sikre salg og kundernes loyalitet.

THOMAS REX FREDERIKSEN

Thomas Rex Frederiksen har gennem det meste af sin karriere arbejdet med det personlige lederskab. Til dagligt er han foredragsholder, business-mentor og executive coach, hvor han rådgiver ledere fra store virksomheder om ledelse fra scenen. Han har i ti år været CPO i Speakers Club og har selv delt scene med mere end 350 forskellige danske og udenlandske foredragsholdere, eksperter og ledere.