da
da
sv

Network Director CLAUDIA LINDBY

Redefining Performance Vest 2

Alle virksomheder skal levere resultater – men paradoksalt nok stiller vores tilgang til performance-ledelse sig ofte i vejen for de optimale resultater. Klassisk performance management med myriader af KPI’er og kontrolsystemer ødelægger motivation, arbejdsglæde og trivsel; de giver ikke mening, men dræner energi. ”Hurtigere, højere, stærkere” fungerer ikke længere.

Men sådan behøver det ikke at være. Vi mennesker er designet til at ville gøre det godt, og når performance-ledelse tager afsæt i netop mennesket – medarbejderen, lederen, og deres relation – begynder vi at tappe ind i vores naturlige performancepotentiale. Relationen er bærende for moderne performance, fordi virksomhedens resultater skabes af medarbejderne – i samarbejde.

Fokus på bæredygtig ledelse
I netværket arbejder vi med at udvikle vores ledelsespraksis til at matche moderne performance-udfordringer og muligheder. Vi ser på, hvordan du kan lede mere bæredygtigt med udgangspunkt i medarbejderne og på betydningen af indre motivation, tillid og nærvær i det daglige arbejde. Vi udfordrer den klassiske tilgang til performance management og diskuterer værdien i at arbejde ikke blot med systemer, men også kultur, mindset og adfærd.

CLAUDIA LINDBY

Claudia Lindby har siden 2007 hjulpet ledere med at integrere menneskelige styrker i virksomhedens mål og retning. Til dagligt er hun selvstændig coach, mentor og rådgiver store og små såvel som danske og internationale virksomheder om lederudvikling og performance ledelse. Tidligere har hun været Marketing Director, Business Development Director og Marketing VP i Carlsberg og Coca-Cola.