Neuroleadership er en voksende tendens inden for ledelse. Vi ringede til en af disciplinens fortalere og spurgte, om vi skal til at vænne os til hjernevask på jobbet?
De seneste år har det bredt sig blandt landets virksomheder som en steppebrand: Nu skal du som leder vide, hvad der sker i dine medarbejderes hjerner, hvis du vil have det optimale ud af dem.
Der bliver forsket, skrevet bøger og holdt kurser om neuroleadership, men hvad nytter det? Er det egentlig en form for hjernevask af ens medarbejderer, og hvorfor skal man som leder begynde at rode med medarbejdernes hjerner?
Vi har talt med Simon Bendfeldt, der er specialist i hjernebaseret ledelse og coach hos konsulentbureauet BrainAware, for at få svar på, om neuroscience virkelig kan forbedre din virksomhed.
Siden hvornår er hjernevask på arbejdspladsen blevet ok?
“Det tror jeg, det har været hele tiden. Det er ikke nyt at hjernevaske, som du kalder det. Inden neuroleadership kom frem, havde man andre retninger, som NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) og mange andre forskellige tilgange. Neuroleadership er et af de seneste skud på stammen. Men modsat tidligere retninger trækker den direkte på naturvidenskab og ser på, hvilke dele af hjernen, der bliver aktiveret på visse tidspunkter. Det handler om at udnytte styrehuset på bedste vis i forhold til det mål, der er fastsat, hvad enten det er at producere mere, lave bedre rapporter, eller hvad virksomheden nu arbejder med.”
Hvorfor skal man til at pille folk i hjernen for at være en ok god leder?
“Man bliver en bedre leder, hvis man har indsigt i, hvad vi bliver påvirket af, og hvad vi gør per automatik. Det kan man i højere grad sikre med den her viden end tidligere. Hjerneforskningen har for eksempel vist, at hvis vi mennesker ikke engagerer os i en opgave, så har hjernen en tendens til at være engageret i sociale aktiviteter i det øjeblik, vi lægger opgaven fra os. Et eksempel kunne være en gymnasielærer, der er i gang med at undervise. Når der er en pause i undervisningen, vil lærerens hjerne bevæge sig til relationen til hans kolleger og ledelse. Er der konflikter i forhold til kollegerne, så bruger lærerens hjerne ressourcer på dét i stedet for at undervise. Dårlige relationer til kollegerne skaber mistillid, og når det sker, bliver der trukket ressourcer væk fra den egentlige opgave. Det er uhyre vigtigt for ledere og virksomheden at være bevidst om det.”
Men hvordan løser man så de problemer ved hjælp af neuroleadership?
“Løsningen ligger implicit i bevidstliggørelsen. Hvis man ved, at hjernen automatisk reagerer på dårlige relationer, kan man arbejde med at skabe gode relationer. Får man meget kritik af lederen aktiverer det, det forkerte i hjernen. Der kan ledere være med til at tale gode relationer op. Man kan også bruge det til at løse organisatoriske problemer. Mange bruger den første time af arbejdsdagen på at svare mails, der måske ikke er vigtige. Det suger en masse energi fra hjernen, så der har man allerede spildt en masse ressourcer på ting, der ikke er vigtige. Så måske skulle man vente med at besvare mails til inden frokost, så man bruger sin friske energi fra morgenstunden på at tænke klart om sine opgaver.”
[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered”]5 gode råd til neuroleadership
Giv dine medarbejdere en oplevelse af at have høj status på arbejdspladsen.
Faciliter en god kontakt mellem medarbejdere og ledere.
Giv medarbejdere så megen autonomi i hverdagen, at de kan få ejerskab til opgaveløsningen.
Lav retfærdige rammer i forhold til bonus, privilegier og frynsegoder.
Skab så megen vished som muligt om, hvad fremtiden bringer.[/otw_shortcode_info_box]
Hvilken afdeling i min virksomhed, ville du anbefale at jeg hjernevaskede først?
“Alle dele af virksomheden er vigtige, men du bør nok påvirke ledelsesniveauerne først. Påvirkningen af mennesker er asymmetrisk mellem ledere og medarbejdere. En leder påvirker flere medarbejdere end omvendt. Så starter du med en leder, vil det smitte bedre af på resten af virksomheden. Og så skal lederne gennemføre, det de har sat sig for. De kan ikke sætte sig tilbage på kontoret efter en temadag og tro, at resten af medarbejderne har lært det efter en enkelt temadag. Det skal være en kultur i hele virksomheden.”
Hvad er de tre vigtigste ting man IKKE skal gøre, hvis man vil være en brainy leder?
“Først og fremmest skal man ikke holde fokus på problemet, men holde blikket på løsningen.”
“Så skal man undlade at bruge gulerod og stok og hellere bruge folks eget initiativ i processerne. Bruger man gulerod og stok, aktiverer man nogle områder af hjernen, som aktiverer frygt, da medarbejderen er bange for at få et hak i tuden, hvis de ikke præsterer.”
“Og til sidst så skal man ikke tage for let på forandringer. Hjernen reagerer per automatik mod forandring. Det er noget af det værste, den ved. Rigtig mange ledere, som jeg kommer ud til siger, ‘Nu har jeg undervist og forklaret, at nu skal vi gå til højre i stedet for til venstre, men de hører ikke efter.’ Forandring er svær, men det kan lade sig gøre.”
Det hele lyder jo meget godt, men det virker jo ikke?
“Jo, det gør det, men teorien er aldrig bedre end de mennesker, der står bag. Du kan have al den viden, som ligger ude i verden, men hvis ikke du udlever det fuldstændig, så kan det være lige meget. Det er ikke en mirakelkur, at vi ved noget om hjernen, men det giver en indsigt og viden, som kan gøre det lettere at gøre det bedre.”