Ønsker vi at skabe arbejdspladser, der kan være med til at løse fremtidens klimaudfordringer, skal vi kaste flere penge efter teknisk og naturvidenskabelig forskning. Det anbefaler en ny erhvervsalliance, der mener, at Danmark halter efter udviklingen.
Der var både glæde og stolthed at spore, da Danmark i 2011 kunne leve op til Barcelona-erklæringen fra 2002 og dens målsætning om at investere mindst 3% af bruttonationalproduktet i forskning og udvikling. 1% af BNP til det offentlige og de resterende to til den private sektor.
Siden er begejstringen dog stilnet af, da investeringsniveauet ikke er øget fra de 3%, og ifølge en række af dansk erhvervslivs største aktører betyder stilstanden, at Danmark halter bagud i prioriteringen af teknisk- og naturvidenskabelig forskning. Af samme grund har Dansk Metal, Dansk Industri, Ingeniørforeningen IDA og ATV – Akademiet for de tekniske videnskaber – nu dannet en fælles forskningsalliance.
”Danske virksomheder er førende inden for blandt andet vand, miljø og energi. Det skal vi fastholde og udnytte til at skabe nye robuste løsninger på de udfordringer, som vi står med globalt. Det kræver investeringer – ikke mindst i teknisk og naturvidenskabelig forskning, som er det, vores virksomheder efterspørger”, siger Kim Graugaard, fungerende adm. direktør i Dansk Industri.
Den nye alliance har til formål at sikre flere midler til teknisk og naturvidenskabelig forskning – ikke mindst på det grønne område. Forskning, der i fremtiden skal være med til at styrke Danmarks konkurrenceevne i en global økonomi, der i stigende grad drives af nye teknologier. Samtidig vil et styrket, grønt forskningsfokus også skabe nye arbejdspladser, forklarer Ingeniørforeningen IDA’s formand, Thomas Damkjær Petersen.
”Denne forskningsalliance skal være med til at skabe og fastholde gode danske arbejdspladser, og ikke mindst være med til at gøre noget for klimaet og det grønne. Det er de to altovervejende årsager til, at vi nu går sammen”, siger IDA-formanden.
Den investeringsmæssige stilstand fra dansk side står i skærende kontrast til både Tyskland, Sverige og Finland – lande vi normalt sammenligner os med. Her har man valgt at øge investeringerne for at fremme udvikling og forskning. I Tyskland har man vedtaget at bruge 3,5% i 2025, mens Sverige og Finland har opstillet et mål på 4% af BNP. Samtidig bruger lande som Tyskland, Schweiz, Belgien og Finland alle over 50% af deres offentlige forskning til teknisk og naturvidenskabelig forskning, mens vi i Danmark ligger på under 40%. Dermed er Danmark et af de OECD-lande, der prioriterer området lavest.
Samtidig er særligt de asiatiske vækstøkonomier også begyndt at investere målrettet i teknisk og naturvidenskabelig forskning, og det får den nye erhvervs-alliance til at anbefale, at området tildeles et varigt løft på tre milliarder kroner i 2022, ligesom man ønsker, at de offentlige forskningsmidler inden 2030 skal løftes fra 1 til 1,5% af BNP.
Ny regering – samme målsætning
Netop de globale klima- og bæredygtighedsudfordringer er mere aktuelle end nogensinde, da klimadebatten i den grad kom til at præge forårets folketingsvalg. Undervejs luftede flere partier således idéen om at øge den grønne forskning, hvilket skabte begejstring hos den nye alliance.
”Under valgkampen var flere partier ude med forslag om at styrke den grønne forskning væsentlig i årerne fremover. Det hilser vi velkommen i DI, Dansk Metal, ATV og IDA. En styrkelse af den offentlige, grønne forskning vil nemlig både være med til at løse de globale klimaudfordringer og skabe arbejdspladser i Danmark”, lyder det i pressemeddelelsen.
De efterfølgende regeringsforhandlinger var ligeledes præget af store ambitioner på miljøets vegne – ikke mindst en ambitiøs CO2-reduktion på 70% frem mod 2030. Men nærlæser man den politiske aftale bag den nye regeringsaftale, der har fået navnet ’Retfærdig retning for Danmark’, så lægges der ikke umiddelbart op til, at teknisk- og naturvidenskabelig forskning kan forvente en større bid af den danske BNP.
”Det er gennem vores uddannelser og forskningsinstitutioner, at vi skal få nye ideer og finde løsninger på de problemer, vores samfund står over for. Derfor skal vi styrke forskningen, værne om forskningsfriheden og sigte mod Barcelona-målet, så de offentlige investeringer i forskning er mindst 1% af BNP”, står der i den politiske forståelse mellem de røde partier.
Dermed ser man ud til at fastholde de nuværende Barcelona-mål, men det er ikke godt nok ifølge den nye erhvervs-alliance.
”Hvis vi skal skabe danske arbejdspladser, som kan løse de globale klima- og bæredygtighedsudfordringer, er det pinedød nødvendigt at hæve investeringerne i teknisk og naturvidenskabelig forskning. Det er der enighed om i ny alliance mellem Dansk Metal, Ingeniørforeningen, ATV og DI”, lyder opfordringen.
Dokumenteret vækst
Alliancen lægger blandt andet vægt på, at flere analyser fra ATV viser, at forskningsintensive virksomheder, der beskæftiger en høj andel af medarbejdere, der er uddannet inden for det tekniske og naturvidenskabelige område, er langt mere produktive – og har langt højere vækst i både omsætning, antal medarbejdere og eksport – end det øvrige erhvervsliv.
Denne tendens gør sig særligt gældende for Danmarks nye vækstlag af startup-virksomheder, hvor forskningsintensive iværksættere stikker af fra alle øvrige iværksættervirksomheder i de første 10 leveår.
”Alene af den grund bør vi skrue op for investeringerne i teknisk og naturvidenskabelig forskning. Det gør Danmark til en stærk aktør på den globale scene for bæredygtige løsninger, styrker vores vækstlag og sikrer vores fremtidige arbejdspladser og velfærd”, lyder argumentet, mens ATV’s direktør, Lia Leffland, kalder investeringer for en ren ’win-win’ for Danmark.
”Vores analyser viser en tydelig sammenhæng mellem investeringer i teknisk forskning, jobskabelse og økonomisk vækst, der kan finansiere vores velfærd. Det har vi som samfund ikke råd til at ignorere, så det burde være en dagsorden, som samtlige partier kan se ræson i,” forklarer hun.