Stavekontrol på speed hjælper dig med at skrive det perfekte jobopslag, der ikke er plastret til med upopulære fraser og klamme buzzwords
0.3 sekunder. Det er alt hvad den amerikanske webservice, Oppertunities, skal bruge til at foreslå dig bedre alternativer til at formulere det helt perfekte jobopslag.
Mange HR-folk ville nok få armene op over hovedet, ved udsigten til på én gang at lette og optimere deres arbejde. Det er firmaet Textio, der står bag servicen, der kort fortalt, hjælper virksomheder med, at få flest mulige kvalificerede kandidater til at søge de stillinger, de slår op.
Den intelligente service indsamler lynhurtigt data fra millioner af eksisterende annoncer, opregner hvor mange ansøgere en annonce har fået, og endda også hvor mange kvalificerede kandidater, der er kommet til samtale på en specifik annonce. Og den data danner grundlaget for at forstå, hvad der rent faktisk ‘virker’ i et jobopslag. ‘Big data’ er eksempelvis et begreb, som ifølge beregningerne i softwaren, er ved at miste sin popularitet i amerikanske jobannoncer.
Maskinen er hurtigere end dig
Skribenten i HR -afdelingen kan se en overordnet score på det dokument, han eller hun sidder og arbejder på. Man kan også selv justere mængden af forslag til korrigering under arbejdet. Ifølge folkene bag Textio skulle den kunstige intelligens i gennemsnit kunne gøre arbejdet 17 procent hurtigere end et menneske kan.
Læs også: Nederen chef? Giv ham en skodanmeldelse på nyt jobsite
Kieran Snyder er Lingvist, kognitiv forsker og medstifter af Textio. Hun understreger, at den kunstige intelligens’ force er, at den både kan lære hurtigere og mere gennemgribende, end et menneske kan.
“(Oppertunities, red.) kan spore, hvad du mener, og vise dig bedre måder at sige det på. Selvom der teknisk set ikke er noget i vejen med de ord, du har valgt,” siger Kieran Snyder til magasinet Fast Company.
Firmaer som Bloomberg, Capital One, Microsoft, Slack og Twitter bruger allerede den mere simple version af programmet -Textio. Her identificerer softwaren blot gode og dårlige formuleringer i teksterne. Eksempelvis opdages sexistisk sprogbrug og klicheér. Men Oppertunities er anderledes, idet der ikke blot ‘peges’ på fejl og mangler, der kommer også forslag til at optimere ellers velfungerende vendinger.
Vil ikke skrive poesi og kærestebreve
Selvom der måske ikke ser ud af meget når Textio finder mellem 2-10 nye forslag til forbedringer i et dokument, har firmaet statistisk data, der ifølge Snyder beviser at jobopslagene har mere succes, efter de har gennemgået processen.
Når den kunstige intelligens bevæger sig ind på et område vi ikke har været vant til, rejser det nogle interessante spørgsmål om hvordan fremtidig skrivepraksis generelt vil udvikle sig. Man kunne måske godt som journalist kvie sig ved forestillingen om en fremtid, hvor det at være skribent af kød og blod, bliver overflødigt på arbejdsmarkedet.
Læs også: Mød Googles headhunter-robot
Dog afviser Kieran Snyder medstifteren Jensen Harris at ville bevæge sig ind på markedet for poesi og kærlighedsbreve.
I hvert fald kan vi godt regne med én ting. Hvis du er HR-medarbejder, kan du godt se frem til at få hjælp fra kunstig intelligens, når du skal vurdere hvilket sprogbrug, der er ved at være passé, og hvad der holder.
Oppertunities har givetvis svaret, hvis du vil lade dig vejlede af statistikker og algoritmer, frem for gætterier og intuition. Den nuværende version af Oppertunities eksisterer desværre endnu kun i beta-version og på engelsk. Så vi må vente lidt endnu på, at Textio sætter sig i HR-stolen hos de danske virksomheder.