da
da
en sv

Nye browsere vil redde medierne med mikrobetalinger

5 min

I øjeblikket vælter det frem med nye browsere, der med forskellige mikrobetalingsmodeller skal redde brugerne fra irriterende reklamer. Men er det realistisk?

I mange år har man spekuleret i, om mikrobetalinger kan blive mediernes redning online. Men hvordan skal det fungere? Og hvordan får man lige overbevist brugerne om, at de skal betale for noget, de hidtil har haft gratis adgang til?

Det forsøger virksomheden bag browseren Brave blandt andre at finde ud af. Brave fungerer således, at man downloader en ny browser til sin computer. Browseren har automatisk AdBlock slået til – den kan man selvfølgelig slå fra – og desuden tilbyder Brave også, at man frivilligt kan betale et månedligt beløb mellem 5 og 20 dollars i Bitcoins, som automatisk bliver distribueret til de sider, man besøger mest. Man kan desuden selv bestemme, hvis man vil udelukke visse sider fra at få en bid af kagen.

Og både browseren Optimal og Flattr Plus eksperimenterer med lignende modeller

Lidt er bedre end ingenting
Omkring en fjerdedel af danskerne har en AdBlocker installeret, som blokerer annoncer. Det betyder, at medierne mister de annonceindtægter, som er en stor del af deres forretningsmodel. Mikrobetalingerne skal derfor fungere som et plaster på såret. Det ér jo ikke gratis at drive et mediehus med journalister, redaktører, korrekturlæsere og fotografer. Og når færre vil købe et abonnement, er man nødt til at finde penge andetsteds. Derfor gør det ondt, når en fjerdedel af læserne siger “nej tak” til at se de reklamer, som skal finansiere indholdet.

Læs også: Sådan kan Bitcoin-teknologi stoppe korruption i hele verden

“Selv små bidrag er bedre end ingen bidrag. Så hvis et tiltag som de her browsere kan generere en lille smule, er det altid bedre end ingenting. Men når det er frivilligt, om man vil bruge mikrobetalingerne, er jeg umiddelbart skeptisk overfor, hvor mange der egentlig vil gå med på den her model med mikrobetalinger for noget, som de egentlig ikke behøver at betale for,” siger Aske Kammer, der er adjunkt ved IT Universitetet og ekspert i digital økonomi og digitale medier. Han fortæller, at mikrobetalinger helt generelt har haft svært ved at slå igennem.

“Der hvor en browser som Brave kan gøre en forskel er, at man ikke foretager mikrobetalinger til det enkelte medie, fordi man gør det gennem sin browser. Man bruger her sin browser til at administrere betalingerne. Jeg foretager kun én mikrobetaling, som så bliver fordelt,” siger han.

Hverken abonnementer eller reklamer
Det helt store problem for mediebranchen i øjeblikket er nemlig, at deres hovedindtægter i stigende grad forsvinder. Annoncer er bestemt ikke en ting, der er kommet til dagbladene med internettet. I årtier har man set annoncer i printaviserne, som samtidig har fået en del af deres indtægt gennem abonnementer og løssalg. Den forretningsmodel har ikke fungeret helt så godt online. For folk gider ikke se på store bannerreklamer, når de trykker på en artikel på Facebook. Så når flere forsøger at få mikrobetalinger til at slå igennem, er det udtryk for en vilje til at finde en løsning, mener Aske Kammer.

Læs også: Blockchain skal bekæmpe skattely og biltyveri

“Det siger noget om den vilje til at finde nye forretningsmodeller, som kan hænge sammen. De fleste er enige om, at annoncer ikke er en god forretningsmodel at bygge en forretning op omkring. For folk er meget trætte af annoncer, og hvis de kan slippe for dem, vil de gerne det. Og så er der nogle løsninger, som gør det nemt for brugerne at slippe for annoncer,” siger Aske Kammer.

Man kan ikke sammenligne nyheder og musik
Andre brancher har haft succes med at få brugerne til at betale for ting, som man ellers har haft gratis (dog ofte ulovlig) adgang til online. Brug af streamingtjenester har taget kampen op med piratkopiering, og det viser sig, at mange faktisk gerne vil betale for det, de bruger. Aske Kammer mener dog ikke, at man kan sammenligne film- og musikbranchen med mediebranchen.

“Med musik kan man sagtens have musik, som er 10, 20 eller 30 år gammelt, som man lytter til med glæde. Nyheder og journalistik er bundet op på en aktualitet. Det bliver forældet på en anden måde end musik og film. Derfor tror jeg ikke, man kan overføre de tiltag, man har haft til mediebranchen,” siger han.

“Hvis man ikke kan høre The Smiths, så kan man ikke høre dem. Men hvis man ikke kan læse en nyhed et givent sted, så kan man oftest godt finde den et andet sted eller blive opdateret på, hvad der foregår alligevel.”