Vi bruger færre penge på kvaliteten af uddannelser, end de fleste lande vi sammneligner os med. Og det er kritisk i en fremtid, hvor uddannelse bliver vigtigere. Politikere vil bremse fremtidige besparelser, men har ingen nye penge til uddannelser.
Danske uddannelser er i top, vi ligger langt foran resten af Europa, og vi poster penge i det i stor stil. Sådan lyder parolerne ofte, når vi taler om uddannelsessektoren. Men fraregner vi SU’en, er prisen for uddannelser i den lave ende.
For en OECD-opgørelse viser nemlig, at vi bruger betragteligt mindre end Tyskland, Holland, Sverige, Norge og Finland – lande vi normalt sammenligner os med, når det kommer til de videregående uddannelser. Her bruger vi cirka 107.000 kr. pr. videregående uddannelse, mens tallet for Sverige er 167.000.
På ungdomsuddannelser som gymnasier, HTX og erhvervsuddannelser er tallet endnu lavere, hvor vi i Danmark bruger cirka 70.000 kr. pr. elev, mens man i Tyskland og Frankrig bruger omkring 93.000 kr. på samme. Det bør få politikere op af stolen, siger direktør i AE Lars Andersen ved et møde i AE.
“Når vi måler på, hvor mange penge vi bruger på uddannelse brutto, ligger vi godt. Men når vi måler på, hvor meget vi bruger ude på uddannelsesinstitutionerne og på kvaliteten, så er vi faktisk lidt det tynde øl. Vi ligger omkring OECD-gennemsnittet. Det er lidt en halv-discount-uddannelse, vi serverer for folk”, siger han og forklarer, at de tilgængelige tal er fra før regeringen sparede på området, hvorfor Danmark måske ligger endnu lavere i dag.
Politikere vil ikke sætte flere penge af
Siden 2015 har uddannelsesområdet været underlagt besparelser på 2% årligt – ligesom alle andre offentlige institutioner. Både Venstre og Socialdemokraterne ønsker at fjerne de årlige besparelser, men går altså ikke til valg på at øge budgettet for uddannelse.
“Vi diskuterer ofte, hvad der er ansvarlig økonomisk politik. Der ser jeg det som decideret uansvarligt, med de udfordringer vi står over for i fremtiden, at spare så meget på uddannelse. Og særligt den del af uddannelser, der skal få os frem i fremtiden”, siger Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet, men understreger samtidig, at besparelserne ikke skal rulles tilbage:
“Det har vi ikke penge til”.
Han bakkes op af Venstres Jan E. Jørgensen, der understreger, at de to regeringsledende partier ikke er langt fra hinanden.
“Socialdemokratiet går jo ikke til valg på at øge investeringerne til uddannelsessektoren. Så der er vi jo ens”, siger han og uddyber:
“Jeg havde helst været foruden at spare på uddannelserne. Det har været hårdt. Men vi er også kommet til at bruge penge på for eksempel gymnasieelever, der ikke skulle have været i gymnasiet. Og det er altså ikke 98% af befolkningen, der skal have sig en boglig uddannelse”, siger Jan E. Jørgensen fra Venstre.
Befolkningen imod besparelser
Spørger man danskerne, er der ingen slinger i valsen: besparelser på uddannelser har været den største fejlprioritering, VLAK-regeringen har præsteret.
Det mener 69% af danskerne adspurgt i en Megafon-undersøgelse for TV2 og Politiken. Omvendt mener kun 3% af de adspurgte, at det var den rette prioritering.
“Der er ingen tvivl om, at besparelserne og uddannelsesloftet (som 56% er imod og 14 for, red.) er upopulært, og når så mange svarer, at det var en dårlig idé, er det en holdning, der rækker langt ind i de borgerlige rækker”, siger professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet, der forsker i opinionsundersøgelser til Politiken.
På stående fod er der en klar overvægt af partier, der vil af med de årlige besparelser på uddannelser – så de er muligvis fortid efter folketingsvalget Grundlovsdag.
Foto: Thomas Leuthard – Street Photography