EU-parlamentet vil gå længere på barselsområdet og få flere nybagte fædre til at tage en lang pause med flaske og barnevogn. Men er det muligt at skabe en kultur, hvor mænd gør det frivilligt uden tvang? Vi tager turen forbi TDC, 3F og et skarpt hoved.
Selvom skiftende regeringer har kæmpet imod at indføre europæisk lovgivning på barselsområdet, synes det mest af alt at være en formalitet, inden EU-direktivet om øremærket barsel vedtages.
Sker det, vil der blive øremærket to måneders forældreorlov til hver af barnets forældre, og dermed vil retten til forældreorlov gå bort, hvis det ikke er muligt for den ene part at afholde de to måneders forældreorlov. Det er ikke tilfældet den dag i dag, hvor der, udover de 14 ugers barsel til moren og de to ugers barsel til faren, er 32 uger til deling mellem forældrene.
Spørger man professor i sociologi og arbejdsmarked fra Roskilde Universitet, Thomas P. Boje, er han ikke i tvivl om, at øremærket barsel vil have den ønskede effekt – nemlig at flere mænd i fremtiden kommer til at tage forældreorlov, så familier bliver mere ligestillet i hjemmet såvel som på arbejdsmarkedet. En effekt som kampagner og mange års diskussion ikke har kunne rokke ligeså drastisk ved som hård lovgivning.
For selvom der er sket en lille stigning, hvor fædre i 2014 i gennemsnit holdt 11 dages længere orlov end fædrene gjorde i 2003, er Danmark over en 20-årig periode, fra 1995, sakket gevaldigt bagud i forhold til lande som Sverige og Norge. Ifølge Danmarks Statistik tager danske fædre i gennemsnit 9,1% af den fulde barselsperiode, og skæver man til de skandinaviske lande ligger Danmark placeret som bundskraber på området.
“Ordningen med at øremærke barsel til både mor og far har vi set længe i Sverige og Norge, hvor det først var en måned, så to og nu tre. Og når man ser på tallene fra Sverige, er det i hvert fald tydeligt, at antallet af fædre, der tager barsel, er stigende”, siger Thomas P. Boje.
Kan direktivet løse barselsordningens sociale slagside?
Fædre i hovedstadsområdet med en lang videregående uddannelse holder ifølge tal fra Danmarks Statistik med 51,5 dage længst orlov af alle, og der synes at være en social slagside ved den nuværende fædrebarsel i forhold til uddannelsesniveau, indkomstniveau, branche og geografisk placering i landet.
Selvom det de senere år er det blevet mere almindeligt, at barselsrettigheder indgår i overenskomsterne – også i traditionelle mandefag som industrien, er det ifølge Kvinfo, videns og udviklingscenteret for køn, ligestilling og mangfoldighed, primært kvinderne, der har haft gavn af de familievenlige overenskomster i det offentlige på grund af det stadig kønsopdelte arbejdsmarked.
“Essensen af det her direktiv, tror jeg, vil være en større ligestilling i opdragelsen, varetagelsen og omsorgen for barnet. Og så kan vi jo også se, at det har betydning for ligestillingen på arbejdsmarkedet, hvor flere kvinder har lederposter i Sverige”, påpeger Thomas P. Boje og tilføjer:
“I gennemsnit tager mændene i Sverige og Norge en tredjedel af den fulde barsel. Og det er ikke bare akademikerne, det er faktisk helt bredt, det er alle, stort set”.
Når ligestilling varetages af virksomheden
En undersøgelse, foretaget af Epinion blandt 1.467 HK/privat-medlemmer, viser, at mænd og kvinder nævner tre hovedårsager til, at fædre holder markant mindre forældreorlov end mødre. Barriererne er økonomi, mødres ønske om mest mulig barsel til sig selv og manglende opbakning fra arbejdsgiverne.
Hos TDC har man udenom lovgivning sørget for at skabe en kultur, hvor det at tage forældreorlov som mand er blevet en del af det at være ansat i TDC. Her tilbyder man de nybagte fædre 14-ugers forældreorlov med fuld løn – og det har haft en tydelig effekt på antallet af fædre, der vælger at tage forældreorlov. 115 ud af 137 ansatte, som blev fædre i 2018, valgte forældreorloven til, mens det gjaldt for 15 ud af 18 nybagte fædre på lederniveau.
“I TDC har vi arbejdet på at gøre barsel for fædre attraktiv siden 2004, fordi vi tror på, at det skaber gladere og mere loyale medarbejdere, at der er tid til familielivet, og vi kan se, at det virker”, fortæller koncerndirektør i TDC Jens Aaløse og påpeger, at initiativet har været muligt at indføre under den nuværende, nationale lovgivning på området.
“Det er vigtigt for os, at lovgivningen er tilstrækkelig fleksibel til, at virksomheder kan gå længere end lovgivningskravene. For eksempel som vi har gjort med Fars Kram. Generelt sættes barsels-rammerne bedst af arbejdsmarkedets parter, som vi har tradition for i Danmark”, siger Jens Aaløse.
3F: “Lad os starte et helt andet sted”
Ifølge forbundssekretær og politisk ansvarlig for ligestilling i 3F Søren Heisel er det vigtigt at bibeholde en fleksibel barselsordning. For der kan være mange årsager til, at forældre ikke deler forældreorloven ligeligt.
“Vi så jo gerne, at man havde lavet noget lovgivning herhjemme, som imødekom det her med at dele barslen. Men det skal være fleksibelt, så parterne indbyrdes kan finde den model, der fungerer for dem. Det kan være et økonomisk spørgsmål, konstaterer Søren Heisel, der mener, at man bør sikre ligestillingen i hjemmet og på arbejdsmarkedet med andre greb end ved at øremærke barsel:
“Når man er kvinde og føder et barn, får man et brev i e-boks, der fortæller, at man har ret til 32 ugers forældreorlov, men som mand får man intet at vide. Man er fuldstændig fraholdt informationer”, siger Søren Heisel og tilføjer:
“Hvis vi snakker ligestilling, så er det da alt andet lige mere ligestillet, at begge parter får et brev i e-boks, der informerer dem om, at de har ret til 16 uger hver. Så har man allerede på det tidspunkt skabt en naturlig opdeling”.