da
da
sv

Øremærket barsel varsler nye tider for kvinder med lederdrømme 

7 min

Vi får mere diversitet i ledelse ved at sende fædre på barsel. Sådan lyder det nu enstemmigt fra de største aktører i dansk erhvervsliv. En positiv udvikling, vurderer ligestillingsforsker Anette Borchorst, der samtidig kalder de nye toner for bemærkelsesværdige.

Ved at sende fædre på barsel sender vi kvinder på ledergangen.

Sådan lyder den klare udmelding nu fra flere af de tungeste aktører inden for dansk erhvervsliv – heriblandt både Dansk Industri og Dansk Erhverv, der begge har bekendt kulør og nu støtter de to måneders øremærket barsel til fædre, som skal indføres i Danmark inden 2022.

“Det, vi først og fremmest gerne vil, er at se flere kvinder i ledende positioner i dansk erhvervsliv – i det hele taget se kvinder gøre karriere i større udstrækning. Der er en stor talentmasse, vi går glip af”, lød det i december sidste år fra Lars Sandahl, adm. direktør i Dansk Industri, til DR.

I februar i år fulgte Dansk Erhverv så trop, da adm. direktør Brian Mikkelsen overfor Børsen forklarede:

“Som politiker var jeg imod øremærket barsel til mænd. Men de to måneders øremærket barsel til mænd, som EU har besluttet sig for, tager vi i Dansk Erhverv positivt imod. Det vil klart være med til at styrke ligestillingen, så virksomhederne kan få noget diversitet på ledelsesgangene,” lød det fra den tidligere økonomi- og erhvervsminister.

Udmeldingerne kom sideløbende med, at andre sværvægtere som Nationalbankdirektør Lars Rohde og ansvarshavende chefredaktør på Børsen, Bjarne Corydon, også bakker op om øremærket barsel til mænd, og det er en opsigtsvækkende udvikling, mener Anette Borchorst, der er professor og forsker i ligestilling på Aalborg Universitet.

“Indenfor det seneste år har vi oplevet en tydelig kursændring. Det er helt nye toner, når disse aktører nu erklærer deres opbakning til øremærket barsel. Det er der ingen tvivl om. At vi har fået de store arbejdsgiverorganisationer på banen, er en både positiv og interessant udvikling, for når så markante organisationer og skikkelser melder så klart ud, kan det ikke undgå at skabe en effekt”, siger hun og uddyber:

“Det signal, det sender, at både Lars Rohde, Bjarne Corydon, Dansk Erhverv og nu Dansk Industri bakker op om øremærket barsel, er på ingen måde uvæsentligt og vil måske give genlyd i andre organisationer, hvor man måske har en tendens til ikke at tænke kvinder ind i ledelse”, forklarer Anette Borchorst.

Barsel til mænd er redskab for kvinder

At øremærket barsel til mænd ikke blot er ønsketænkning fra erhvervslivet side, blev slået fast, da DI og CO-industri 9. februar blev enige om en treårig fornyelse af Industriens Overenskomst. I de nye overenskomster, der omfatter cirka 230.000 ansatte i industrien, blev det besluttet, at industriens medarbejdere fremover vil få 16 ugers betalt barselsorlov – heraf otte uger øremærket til fædre. Det er tre uger mere end på nuværende tidspunkt.

Anette Borchorst påpeger dog, at det mest bemærkelsesværdige ved industriens nylige opbakning til øremærket barsel er argumentet om, at det for fremtiden vil bane vejen for kvinder på direktørgangene. Tidligere har debatten ellers handlet mindst ligeså meget om almen ligestilling, barnets tarv, mandens frigørelsesprojekt samt den social slagside ved den begrænsede fædrebarsel.

“Det er interessant, at erhvervslivet primært ser det som et redskab til at få flere kvindelige ledere. Det er ikke for børnenes eller for mændene skyld, at man argumenterer for ændringer. Det er fordi, man gerne vil have flere kvindelige ledere, og det er jo som udgangspunkt en signalændring i forhold til tidligere”, siger hun.

Det har længe været en kendsgerning, at Danmark indtager en skandinavisk sidsteplads, når det kommer til fordeling af barsel mellem mænd og kvinder. Vores nordiske nabolande har for flere år siden indført øremærket barsel til fædre, hvilket har haft en tydelig effekt. Mens norske fædre tager 19 procent af familiens samlede barsel, tager svenske fædre 28 procent og islandske fædre 29 procent. Imens tager de danske fædre kun omkring 11 procent af barslen. Det viser Nordisk Samarbejdes statistiske opgørelser fra 2018.

“Danmark har været bagude i forhold til Norden i årevis, men nu lader det til, at erhvervslivet endelig har forsøgt at dreje diskussionen fra at handle om tvang og indgriben i privatlivets fred, til at øremærket barsel har en reel og positiv effekt”, siger Anette Borchorst.

Hvor bliver kvoterne af?

Selvom danske fædre fremover kan se frem til mere barsel, mener Anette Borchorst, at der formentlig skal mere end øremærket barsel til, hvis man rent faktisk ønsker, at se flere kvinder i ledelse.

“Dette er en start, men der skal andre initiativer til, hvis man vil skabe en markant effekt. De seneste udmeldinger og intentioner vil ikke i sig selv ændre ret meget. Hvis erhvervslivet virkelig ønsker at påvirke fordelingen, så skal man også kigge efter andre initiativer, og her er kønskvoter – som man eksempelvis har indført i Norge – en mulighed”, siger hun.

Anette Borchorst tvivler dog på, at vi i Danmark er klar til at tage en konstruktiv snak om kønskvoter for at skabe balance mellem andelen af kvinder og mænd.

“I Norge har man kvindekvoter i bestyrelser, mens vi i Danmark ikke har været klar til at tage den snak endnu. Herhjemme er kønskvoter fortsat utrolig kontroversielle og bliver omtalt som tvang og formynderi”, siger hun og tilføjer:

“I første omgang prøver man med øremærket barsel som redskab for at fremme kvinders muligheder for at ende på ledelsesgangen, og det er en start.”

I skrivende stund har hver forælder i Danmark ret til 32 ugers forældreorlov. I juni sidste år vedtog EU dog et længe ventet direktiv, der fremover sikrer individuel ret til fire måneders forældreorlov til hver forælder, hvoraf de to måneder ikke kan overdrages til den anden forælder. EU-direktivet giver EU’s medlemslande en frist på tre år til at indføre reglerne. Det betyder, at det senest skal være omsat til dansk lov i 2022.