Innovationslysten fejler ikke noget i det offentlige ifølge konsulent. Men mange interesser og bureaukrati bremser nye initiativer, medmindre lederne går anderledes til værks. Et succesfuldt pant-projekt i København viser vejen.
En gammel fordom går på, at ansatte i det offentlige ikke er i stand til at tænke i nye og kreative baner. Hellere gøre som i går end tage chancer, lyder det fra kritiske røster i det private erhvervsliv.
Men det er en helt misforstået opfattelse af offentlige medarbejdere og ledere, mener innovationskonsulent Nana Scheibel, der står bag konsulenthuset Public Innovation og har rådgivet offentlige organisationer i 15 år.
“Jeg har oplevet masser af nytænkende ledere i det offentlige, som ønsker at gøre en forskel,” siger hun.
Og noget tyder på, at hun har ret: Fire ud af fem offentlige arbejdssteder kunne i 2015-16 betegnes som innovative ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation.
Alligevel kan offentlig innovation være en svær disciplin, erkender Nana Scheibel. Udfordringen består i, at det offentlige typisk skal leve op til flere krav end det private erhvervsliv.
“Offentlige løsninger skal indfri utroligt mange behov, lov- og styrekrav, sagsgange og fagligheder. Og så er der ofte mange aktører på spil med forskellige interesser. Det kan gøre, at man bliver mere forsigtig,” siger hun.
Pantholdere på skraldespande viser vejen
For at undgå, at nye idéer bliver kvalt for hurtigt, anbefaler Nana Scheibel, at offentlige ledere tænker stort, starter i det små og handler hurtigt. Innovative løsninger skabes ved at prøve sig frem. Lave prototyper og prøvehandlinger.
Det var netop sådan, at de i dag udbredte pantholdere på skraldespandene i København blev til.
Problemet bestod i, at der hvert år forsvandt pant for 166 mio. kr. ifølge Københavns Kommune. Ofte ligger flasker og dåser og flyder på gaden, eller også ender de med at blive smidt ud i skraldespandene.
Derfor ønskede kommunen at gøre det lettere for borgerne at aflevere deres pant til genanvendelse, når de var i nærheden af en skraldespand. Løsningen blev at udstyre skraldespandene med særlige pantholdere, hvor folk kan stille deres flasker og dåser, og pantsamlerne let kan finde dem.
Selvom denne løsning kan virke indlysende, så var den faktisk et resultat af en række mislykkede prototyper. Og deri ligger en vigtig lektion ifølge Nana Scheibel:
“Man bliver nødt til at prøve nogle ting af, turde fejle og løbende undersøge, hvad der virker i stedet for at tro, at man kan analysere sig frem til den rigtige løsning,” siger hun.
Fejl hurtigt, fejl billigt
Pant-projektet viste, hvorfor prototyper kan afsløre ellers uforudsigelige problemer i tide.
”Med prototyper kan vi fejle hurtigt i processen, inden vi har satset massivt i prestige, tid og ressourcer. Derfor giver tilgangen tænk stort, start småt også en mere konstruktiv og lærerig tilgang til fejl i det offentlige, der ellers ofte betegnes som organisationer med nul-fejls kultur”, siger Nana Scheibel.
Første prototype til pantholderne bestod af nogle simple trækasser, som frivillige borgere under navnet KbhPant havde opstillet på Vesterbro. Kasserne blev ganske vist fyldt med pant, men de blev i flere tilfælde fjernet af kommunens egne medarbejdere, fordi de endte med at stå i vejen for renovationsarbejderne, der skulle tømme skraldespandene.
“Det havde man ikke taget højde for i starten. Det var først, da alle aktørerne – kommunen, Dansk Retursystem, skraldemænd, rengøringsfolk, pantsamlere og frivillige – blev involveret, at det begyndte at fungere,” siger Nana Scheibel og fortsætter:
”Samarbejde og samskabelse er i det hele taget vejen frem for at lykkes med innovation. Når offentlige organisationer og deres ledere åbner sig for at skabe løsningerne sammen med alle de, der er part i løsningerne, så er der langt større chance for, at de nye løsninger giver værdi.”
For pant-projektet betød samarbejdet og prototyperne, at den endelige løsning fungerede for alle parter. Og samtidig betyder den, at kun halvt så mange flasker ender i skraldespandene — et resultat, der har inspireret Københavns Kommune til at opstille yderligere 500 pantholdere.
“Derfor er det med at tænke stort, starte småt og teste løbende en god idé. Man bliver mere modig, når man ser, hvad der virker og giver værdi,” afslutter Nana Scheibel.
Foto: Københavns Kommune