Udbuddet i uddannelser til offentlige ledere er vokset støt det sidste årti. Men mange ledere skal stadig kæmpe for viden inden for drift, budget og HR. Regeringen barsler derfor med ændringer af lederuddannelser.
Drift på mange millioner, politisk styring, og mange fagstærke medarbejdere. Der er mange udfordringer for landets ledere i den offentlige sektor. Udbuddet i lederuddannelser er som konsekvens steget støt med et årligt budget på 800 mio. kr. til ledelseskurser og diplomuddannelser.
En ledergruppe, der selv må opsøge videreuddannelse inden for ledelse, er speciallæger. Selvom langt de fleste speciallæger arbejder med ledelse, fylder ledelse meget lidt af uddannelsen, forklarer overlæge i anæstesi på Regionshospitalet Viborg Nils Falk Bjerregaard.
”Hvis man skal anklage speciallægeuddannelserne for noget, så er det, at man ikke bliver klædt godt på til at varetage drifts- og ledelsesopgaverne. Det er jo heller ikke alle, der ender i afdelingsledelse, men alle speciallæger har et vist ledelsesansvar”, siger han og forklarer, at han har suget til sig af de uddannelsestilbud, der har været i Region Midtjylland til at blive klædt på til lederansvaret.
”Men det bliver i vid udstrækning ‘learning by doing’ og en prøven sig frem”.
Nils Falk Bjerregaard mener, at længden på lægeuddannelsen og speciallægeuddannelsen gør uddannelse i ledelse svært for læger, da de bruger de første 15 år af arbejdslivet på at uddanne sig til medicinske specialister.
”Når man kommer ud som læge, skifter man job hver hele eller halve år. Så det er svært at få den ro til at sige, ’Hvad er det egentlig for et system? Og har jeg lyst til at påvirke det med en lederuddannelse, der ikke har noget at gøre med det strengt lægefaglige?’,” siger Nils Falk Bjerregaard og roser sygeplejerskerne for tidligt og i høj grad at uddanne sig i ledelsesretning.
Faglig viden er vigtigst
Professor ved Center for Sundhedsøkonomisk Forskning, SDU, Kjeld Møller Pedersen mener at læger i lederstillinger er dygtige i det sundhedsfaglige. Det er dog langtfra den eneste arbejdsopgave, pointerer han.
”Skal man være leder, skal man have viden om det. Og med viden mener jeg, at det administrative er en del af ledelsesopgaverne som læge,” siger han og fortsætter:
”Det er rigtig mange penge at skulle styre, og derfor skal læger have værktøjerne til det. Når man siger, at man mangler viden som læge, så er det jo ikke den lægefaglige viden, men særligt det driftsmæssige der fylder. Nogle afdelinger på de store hospitaler, er der budgetter på 2-500 mio. kr., som læger er ansvarlige for, og det er rigtig mange penge”.
Alligevel understreger Kjeld Møller Pedersen, at den vigtigste viden er den lægefaglige. Hvis man tilmed ønsker ledelsesansvar, så er det ens ansvar at tillære sig det.
”Skal man forstå ledelse, så skal man sætte sig ind i mange dele af ledelse, og få driften til at hænge sammen. I den forstand – hvis man vil tage del i ledelse må man også tage del i flere aspekter af den end blot den lægefaglige,” siger han.
Uddannelser bør gøres praktiske
Lægerne er blandt de faggrupper i det offentlige, der har flere tilbud om efteruddannelse i ledelse. Andre ledelsestilbud og diplomuddannelser gælder skoleledere, afdelingschefer, direktører og chefer i kommuner.
I 2012 viste en undersøgelse fra Evalueringsinstituttet, at 93 procent af de offentlige ledere var tilfredse med lederuddannelserne. Alligevel viser nyere målinger blandt de mest lederuddannede faggrupper, at det er svært at se en bedre drift. Derfor er problemet ikke blot manglende lederuddannelse, men også indholdet i uddannelserne.
Et løft af ledelsen i den offentlige sektor er årsagen til, at regeringen har nedsat en ledelseskommission, der skal forbedre ledelsesniveauet i det offentlige.
”Vi skal blive bedre til at lære af de bedste, og vi skal give lederne bedre rammer for at lede. I den offentlige sektor har vi en tendens til at styre for meget og lede for lidt”, siger den ansvarlige bag ledelseskommissionen, minister for offentlig innovation, Sofie Løhde.
Forsker i hverdagsliv og ledelse Annemette Digmann peger på, at der kan være langt fra skolebænken til praktisk lederuddannelse.
For ledelse er et håndværk og skal behandles derefter, siger hun til Den Offentlige.
”Ledelse skal også tænkes og trænes i praksis, som en blanding af videnskab, kunst og ikke mindst håndværk. Ledelse er først og fremmest en praksis, hvor lederen lærer sig at navigere i den organisatoriske kontekst og samarbejder med og understøtter sine ledere og medarbejdere”.
Hun håber derfor, at ledelsesuddannelserne får et praktisk anstrøg som led i ledelseskommissionens anbefalinger.
Ledelseskommissionen vil præsentere sine anbefalinger til nye uddannelser i ledelse ved udgangen af 2017.