Er der stressramte blandt dine medarbejdere og kolleger? I så fald er du ikke alene. Travlhed og stress er udbredt, men du kan godt komme dine medarbejdere i forkøbet, mener CBS-forsker Anders Raastrup Kristensen.
Offentlige medarbejdere mener selv, de er hårdt spændt for. Det viser en undersøgelse fra Megafon, hvor hver anden medarbejder døjer med symptomer på stress, mens 82 procent mener, de har en større arbejdsbyrde sammenlignet med for fem år siden.
Eksperter peger på, at det høje stressniveau i den offentlige sektor handler om et meget omskifteligt arbejde, som er en direkte konsekvens af de mange store omvæltninger, der har været gennem de seneste 15 år.
”En af de væsentlige årsager til stress er, at mange medarbejdere, særligt i det offentlige, konstant er underlagt forandringer i arbejdet, og de skal udvise enorm fleksibilitet konstant. Det kan vi mennesker simpelthen ikke tåle”, siger lektor Einar Baldursson fra Center for Klinisk Hverdagspsykologi ved Aalborg Universitet til Politiken og uddyber:
”De væsentligste forudsætninger for, at vi kan bevæge os i verden, er, at vi har en forestilling om, hvad der sker i morgen, og at vi har en eller anden form for kontrol over tingene – en stabilitet. Men stabilitet er blevet et fy-ord”.
Problemet: den politiske ønskeliste
Ekstern lektor ved CBS og netværksdirektør i F5 Anders Raastrup Kristensen er enig i, at offentlige ledere bruger for meget tid på politisk implementering og for lidt tid på at være nærværende over for medarbejdere.
Han peger på, at en af de største udfordringer i den offentlige sektor ikke bare handler om overstyring og detailregulering oven fra, men også om mangel på ledelse.
”I gennem de seneste mange år har der været en meget stor omlægning af den offentlige sektor. Og det største problem er implementeringen af de politiske ønsker. Den har presset folk rigtig meget, og det er ikke kun et spørgsmål om selve arbejdsbyrden i form af registreringer og evalueringer, som vi ofte hører om, men også et spørgsmål om selve måden, vi arbejder på. Hvad vi typisk kalder for kerneopgaven”, siger han og forklarer:
”Hvis kerneopgaven i en kommune er, at ældre skal gøres mere selvhjulpne, så de kan klare sig selv så lang tid som muligt, så risikerer medarbejderne nemt at blive presset, hvis de stadig føler, at de skal arbejde for at give de ældre mere omsorg. Ofte vil medarbejderne forsøge at finde tid til den opgave, selvom der ikke er afsat ressourcer til den på samme måde som tidligere. Så kan medarbejderne ende med at føle sig pressede, da de kompenserer for de manglende timer og ressourcer”.
”Her har mange ledere haft svært ved at udfordre medarbejderne på deres forståelse af kerneopgaven og få dem til at kunne afgrænse deres opgaveløsning, så medarbejderne ikke bare fortsætter med at lave de opgaver, der hørte til den gamle forståelse af kerneopgaven. Samtidig lægges de nye opgaver oveni, der hører til den nye forståelse af kerneopgaven, og medarbejderne føler sig pressede”, siger han.
Ledere skal tage styringen
Anders Raastrup Kristensen mener, der er plads til en skarpere prioritering i det offentlige, og at det vil hjælpe medarbejderne bredt set i den offentlige sektor.
”Problemet for mange ledere i det offentlige er, at rammerne for deres opgaveløsninger med lovgivning, regler, økonomi, it-systemer, borgerønsker og medarbejderes faglighed ofte ikke hænger sammen. Hver for sig peger rammerne for opgaven i forskellige retninger. Så medarbejderne skal hele tiden prioritere mellem forskellige rammer, der ikke hænger sammen”, siger han og uddyber:
”Politikerne ønsker typisk mere end de giver penge til, og hvis der ned igennem systemet ikke bliver foretaget en prioritering, så ender det med at være den enkelte medarbejder på gulvet, der må foretage prioriteringen for at tingene kan hænge sammen. Det kan være, at medarbejderen vælger at lave opgaven lidt dårligere end hun ellers ville, da der ikke er tid til det, eller lægger nogle gratis arbejdstimer for at arbejdet hænger sammen”.
Tre råd til offentlige ledere
Anders Raastrup Kristensens klare råd til offentlige ledere er derfor, at de fokuserer på kerneopgaven og kommer ind i medarbejdernes maskinrum, hvor opgaverne løses.
”Tag for eksempel gymnasieskolen. Der er mange rammer for arbejdsopgaven såsom forberedelsestid, fagbeskrivelse, lovgivning og så videre. Pointen er, at lederne ikke bare skal lede på, om medarbejderne lever op til rammerne for opgaven, men gå i dialog med medarbejderne om, hvordan de forstår opgaven, og hvordan de løser kerneopgaven inden for de rammer, de er underlagt,” siger han og forklarer, at ellers ender ledelsen med at sende aben videre til medarbejderne.
”Mit råd til ledere er derfor at turde gå ind i medarbejderrummet – forståelsen af kerneopgaven, måden at samarbejde på, og så videre. De skal ikke micro-manage, men gå i dialog med medarbejderen om, hvad der skal ske, for at jobbet bliver bedre. Hvilken værdi vil medarbejderne skabe gennem deres arbejdsopgaver? Hvad gør de for at skabe denne værdi?”, siger han.
Desuden anbefaler han, at ledere skal hjælpe medarbejdere med at sige fra.
”MUS-samtaler bliver ofte en overbudssamtale, hvor vi taler om nye ideer, og hvad vi har lyst til at lave. Men her skal vi også fokusere på, hvad vi ikke skal gøre. Hvad skal afvikles? Hvad skal vi stoppe? Det er lige så vigtigt at finde ud af, hvad vi ikke skal lave, som hvad vi skal lave. Det skal være mere acceptabelt at melde fra”.
Læs også:
“Vi aner ikke, hvad der foregår ude i virkeligheden”
Vold mod offentligt ansatte: Hvad skal lederen gøre?
Velfærdsteknologi kræver planlægning