da
da
sv

Opmærksomhedsrøvere stjæler vores arbejdsflow

9 min

Information vælter ind over os i en lind strøm. Aldrig har vi haft så meget information lige ved hånden, som konstant hungrer efter vores opmærksomhed. Det forstyrrer vores dagligdag, arbejdsflow og vedholdenhed.

Bling, brum brum, blik blik. En ny besked, en ny e-mail, en ny video eller en ny LinkedIn-artikel. Man kan hurtigt blive fristet til at finde smartphonen frem for lige at tjekke de nyeste notifikationer.

”Vi har information ved fingerspidserne på en måde, som vi ikke har haft før, og det har der været meget godt forbundet med. Man skal bare lige huske på én ting: I enhver periode i verdenshistorien har man spekuleret i, hvad de store aktiver er, hvad er det, der er noget værd. I informationstidsalderen er det hverken mikrochips eller olie, der er det nye sort. Det, der virkelig er noget værd, er vores opmærksomhed”, fortæller Vincent F. Hendricks, som er professor i filosofi ved Københavns Universitet.

På hans kontor finder man stakkevis af bøger i reolen, men der er også blevet plads til en række af farverige sæbebobledåser i plastisk. Han er trods alt leder af Center for Information og Boblestudier og ikke helt uden humor. Vincent F. Hendricks har i flere år beskæftiget sig med konsekvenserne af informationsoverfloden.

Der er omkring 200 trillioner tweets på et år, på Facebook bliver der delt 5 milliarder stykker information om dagen, og på YouTube uploades der 4 timers video i minuttet. Internettet sover aldrig, så der er hele tiden nye ting at følge op på. Det forstyrrer os både i fritiden, men også i arbejdstiden, og det udfordrer koncentrationen ifølge Vincent F. Hendricks.

”Der er nogle få arbejdspladser, der har sagt, at man ikke skal være på de sociale medier i arbejdstiden. Det er simpelthen for forstyrrende. Hvis din hjerne bliver forstyrret, imens du sidder og arbejder med et eller andet, kan det tage mellem 15 og 25 minutter, før den kommer på sporet igen. Så bliver det ikke en særlig effektiv arbejdsdag”.

Forstyrrelse er forretning

Netop det at forstyrre os er en del af de sociale mediers forretningsmodel. For når de først har vores opmærksomhed, kan de sælge annoncer.

”Grundlaget for de sociale mediers forretningsmodel er meget enkel. Du bruger brugeren til at generere noget information, som andre brugere bruger deres opmærksomhed på. Tag deres opmærksomhed og deres data og sælg det til nogen, som betaler for det – nemlig annoncørerne”.

Men det er kun, fordi vi hele tiden vender tilbage, at forretningsmodellen faktisk fungerer. Vincent F. Hendricks sammenligner de sociale medier med kasinoer:

”Et kasino vinder ikke ved, at der kommer en enkelt ind og taber nogle penge. Et kasino vinder ved, at folk kommer ind, taber nogle penge, går, kommer ind igen og taber nogle flere. ’In the end, we take it all’, som Robert de Niro siger i ‘Casino’. Og det betyder, at der hele tiden er adfærdsforstyrrelser. Der er hele tiden push-beskeder på din telefon. Du kan hele tiden få at vide, at nu er der et ny opslag, og nu kan jeg se, min Messenger-besked er læst og modtaget. Det er for hele tiden at fastholde din opmærksomhed. Og på arbejdspladsen har der selvfølgelig været en tendens til at sige: ’Vi skal ikke være på de sociale medier i arbejdstiden. Det er simpelthen for forstyrrende.’ Og adfærdsdesigneren derude lever af at forstyrre folk. Det er pointen. For det er en måde at fastholde opmærksomhed”.

Vores opmærksomhed er en mærkværdig form for ressource, uddyber Vincent F. Hendricks. Enten har du den 100 procent, eller også har du den slet ikke. Opmærksomhed kan ikke spares op og bruges senere som penge eller olie. Den forbrændes konstant.

”Der er et nulsumsspil, når jeg bruger opmærksomhed. Og det er også en del af forretningsmodellen, for så er jeg hele tiden bange for, at jeg går glip af noget.  Her har vi begrebet FOMO, Fear of Missing Out. Det er en integreret del af forretningsmodellen på de sociale medier.”, siger Vincent F. Hendricks.

Ordet FOMO bliver af Cambridge Dictionary betegnet som et uformelt begreb eller en form for slang, men begrebet er ofte blevet brugt i forskellige videnskaber. FOMO beskriver den frygt eller bekymring, man kan have ved at gå glip af noget, som foregår et andet sted end der, hvor man er. Hvis man ikke er online, kan man derfor have FOMO for at gå glip af noget, der sker i den online verden.

Cold cash blandt børn og voksne

Engang fik stifteren af Facebook, Mark Zuckerberg et spørgsmål fra en senator om, hvordan Facebook kunne tjene penge, når nu det var gratis at oprette sin profil. Her kom Mark Zuckerberg med et simpelt svar ”Senator, we run ads” (vi sælger reklamer).

Men det er ikke kun de store tech-giganter, der ser penge i opmærksomheden. For nogle år siden kom Vincent F. Hendricks søn hjem fra skole og fortalte en historie, som var lidt af en øjenåbner for professoren. Sønnen havde overtaget en Instagram-profil fra en sine venner, en profil med 3000 følgere.

”Prøv at hør her far’, sagde han. ’Vi var inde på strøget, og så mødte vi nogle rappere. Dem tog vi nogle selfies sammen med, og så smed vi billederne på Instagram-profilen’. Selvom antallet af følgere steg fra 3000 til 9000 hen over weekenden, så jeg tænkte bare og ’hvad så?’ Men så sagde han: ’ I dag spurgte Anton nede i skolen, om han måtte købe profilen for nogle penge.’ Pludselig var der så meget social kapital i den her Instagram-profil, at den lige pludselig var hård kapital værd. Blandt børn!”.

Opmærksomhedsrøvere

”Der er en historie om, at i informationstidsalderen kan alle komme til orde, og alle har fået en megafon til offentligheden. Det er også rigtigt. Men det interessante er ikke, om du har fået en stemme. Det interessante er, om du bliver hørt,” bemærker Vincent F. Hendricks.

Vores opmærksomhed er begrænset, så det er ikke alt slags information, der får lige meget opmærksomhed, og faktisk behøver indholdet ikke at være sandt for at kunne tiltrække den dyrebare opmærksomhed.

”Tendensen er, at det, man gider at høre på, er det, man selv er enig i eller det, som larmer rigtig meget eller er spektakulært”, fortæller Vincent F. Hendricks og fortsætter:

”Fake news spiller altid på det spektakulære og på det, der er stort og larmer. Det som gør folk vrede, bange, angst. De følelser er det, vi kalder negative aktivitetsmobiliserende følelser. Hvis du for eksempel skriver på nettet: ’Jeg er så glad i dag’. Det er folk sgu ligeglade med. Men hvis du skriver: ’Det er også for galt med de indvandrere’, så gider folk godt at dele det, fordi vrede er en aktivitetsmobiliserende følelse, der animerer folk til at gøre noget.”

Om en historie er sand eller ej, er altså ikke nødvendigvis afgørende for, om den får succes på sociale medier.

”Det betyder, at du kan spekulere i at få folk til at dele information, som larmer meget, og som er rigtig spektakulære og lyder katastrofale, uafhængigt af om det er sandt. Og derfor er der et marked for fake news, indenfor dagsordensætning, marketing og propaganda eller for at tjene penge”.

Vincent F. Hendricks forklarer, at sociale medier ikke er underlagt medieansvarsloven eller retningslinjer for god presseskik. Derfor er de ikke forpligtet til at tilstræbe sandheden og kan bringe, hvad de vil. Sociale medier tjener penge fra annoncørerne, hvis de kan sikre opmærksomhed på deres platform, uanset hvad der skaber den opmærksomhed.

Vincent F. Hendricks taler på F5 Focus den 11. april. Læs mere om F5 Focus her.