Væksttoget buldrer fremad, men mageligheden lurer, vurderer to prominente udlandsdanskere fra toppen af erhvervslivet i Storbritannien og Rusland. De ser et Danmark, der er for ufokuseret på øget konkurrence fra omverdenen.
Danskerne er gode til at hygge sig. Lidt for gode. Det mener Sara Riis-Carstensen, der er tidligere brandingdirektør for Lego og i dag styrer samme område for De Beers Group, verdens største diamantproducent med hovedsæde i London.
”Hvad ser jeg, når jeg kigger på Danmark udefra? Hygge. Vi er rigtig stolte over hygge, og bruger det som et branding-redskab. Men udover at hyggen gør os til det lykkeligste folkefærd i verden, gør det os også til nogle indadvendte størrelser, der gerne vil glemme de irriterende ting i tilværelsen. Og hvad er mere irriterende end forandringer?”, siger Sara Riis Carstensen ved Dansk Erhvervs årsmøde.
”I udlandet har man en referenceramme der hedder Indien, Kina og USA. Men i Danmark ser vi ofte indad og tænker på hjemmemarkedet”, siger hun.
”Vi er gået fra at være et land, der tænker i ekspansion og rejser til at være et land, der ofte tænker i hygge og afslapning”, mener Sara Riis-Carstensen og henviser til den voldsomme forandringshastighed, der præger den moderne verden.
”Selvfølgelig er der mange eksportsucceser, og hver dag går jeg i London forbi Lagkagehuset og Joe & the Juice. Men min pointe er, at mange læner sig op ad hyggen og det komfortable”.
Hun ser en tendens til, at mange danske ledere og virksomheder satser sikkert i stedet for fremadrettet. Hvilket hun selv forsøger at gøre op med.
”Vi kan vælge at følge med udviklingen globalt og implementere de forandringer, vi er underlagt. Men det bliver først rigtig interessant, når vi omfavner udviklingen og prøver at påvirke udviklingen”, siger hun og uddyber:
”Jeg har selv valgt et mindset, hvor jeg ikke vil være den bedste til det, alle er i dag. Jeg vil være den bedste til det ingen er i morgen”.
Eksporten mister fart
Selvom det muligvis lyder lidt løst og ikke særlig håndgribeligt, vækker Sara Riis-Carstensens påstand om et indadskuende erhvervsliv faktisk bundklang i eksporttal, hvor væksten er stagneret og svagt faldende. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Mens niveauet stadig ligger et pænt stykke over kriseårene, er det i det sidste år stagneret og er aftaget svagt.
Sådan behøver det ikke være, og Volkswagens direktør på det russiske marked Lars Himmer peger på, at vi kunne sikre stærkere eksportforbindelser, hvis danske virksomheder vægter udlandsdanskere og international erfaring højere. Han har selv en lang international karriere i den tyske bilgigant og kan se, hvad det er, udlandsdanskerne kan byde ind med.
”De kan sproget, de er erhvervsaktive, og de er klar på at tage et job med det samme”, siger han om de 20.000 danskere, der hvert år flytter hjem til Danmark fra udlandet.
Han mener, at virksomheder og politikere også misser en gylden mulighed i de danskere, der ikke vender hjem. En ressource, som andre lande er langt bedre til at få aktiveret, når det handler om at skabe genveje til vækst.
”Der er rigtig mange danskere i udlandet. Danmarks Statistik siger mere end 200.000. Men hvis man tager alle dem med en nær tilknytning til Danmark, tror jeg, tallet er op mod 800.000. Der er masser af organisationer, der fremmer danske netværk og drives af Udenrigsministeriet – med færre og færre ressourcer – eller Danes World Wide”, siger han og forklarer, at det høje tal ikke rigtig bliver udnyttet.
”Der er rigtig mange lande, der arbejder aktivt med deres diaspora og deres udlandsnetværk. Lande som Irland, Schweiz og Litauen, selv i Slesvig. Men i Danmark har vi ikke samme strategi. Det vil være fantastisk, når vi laver en strategi for udlandshandel, at vi så ser på at aktivere de her 800.000, der vil Danmark og gerne vil støtte op”.
Forandringsvilligheden er begrænset
Lars Himmer peger foruden manglen på netværk også på, at forandringsvilligheden begrænses af en manglende nødvendighed. Det står i skærende kontrast til Rusland, hvor han bor og arbejder, og hvor dramatiske forandringer har været et vilkår siden Sovjetunionens sammenbrud for snart 30 år siden.
”Når jeg ser på forandringsvilligheden i Danmark og Rusland, er det vigtigt at huske på forandringerne i historien. For Rusland er et relativt nyt land, der siden Sovjetunionens sammenbrud har oplevet fire store kriser. Derfor er forandringsviljen meget større i Rusland”, siger han og fortsætter:
”Vi har ikke nødvendigheden af at skulle forandre. Så derfor skal vi have lysten til det”.
Og derfor kan selvfedmen hurtigt komme ind og overtage.
”Forskellen er, at russerne er tvunget til det. Det er vi ikke, og vi har muligheden for at være selvfede. Så hvis ikke, vi forandrer os i tide, kommer vi bagud”.