I de fleste brancher er der ikke tid eller rum til at tænke innovation. Det er en fejl, for innovation kommer af struktur og kultur, siger fremtidsekspert. IBM og Leo Pharma er gode eksempler.
“Jeg kan godt forstå, at man i Noma havde brug for et særskilt innovations lab, hvor man havde tid og mulighed for at udvikle nye ting. Forestil dig et køkken, hvor folk pisker rundt og råber og steger…Det er klart, der ikke lige er tid til at træde til side dér og summe over det, når man får en ny ide. Men vi er bare nødt til at være ærlige og erkende, at det ikke kun er i køkkenerne, det står sådan til. Den der drift, rutine og travlhed ser vi efterhånden i de fleste virksomheder. Vi har ikke organiseret os til at være innovative!”
Anders Hvid arbejder til daglig i rådgivningsvirksomheden, Dare Disrupt, med at skabe radikal innovation, strategi og forretningsudvikling i danske virksomheder. Han er forfatter til bogen “Forstå Fremtiden” og kommer jævnligt med bud på, hvordan danske virksomheder kan komme godt videre ind i fremtiden. Og det er ikke ved at lave et rum med græs på gulvet, hvor medarbejderne kan gå ind og tænke innovativt og kreativt ind imellem. Anders Hvid er til noget mere gennemgribende. En anden måde at tænke organisation på, hvor man som virksomhed skaber rammer og ressourcer til innovation. Hvor man bakker innovation op og har en plan for, hvad der skal ske med det, der kommer ud af de innovative kræfter.
“Der er ingen virksomhed, der som udgangspunkt ikke er innovativ. Det handler udelukkende om de rammer, vi sætter for det,” understreger Anders Hvid.
For ham er den ideelle, innovative organisationsmodel ikke mejslet i sten. Der findes flere måder at aktivere innovationskraften i en virksomhed på, og de virker forskelligt. Nogle vælger at opbygge eksterne innovationslaboratorier som Noma, Danske Bank og Leo Pharma gør det. En anden model er i DR, hvor medarbejderne kan byde ind med innovative projekter og få penge til det. Og så er der IBM, der decideret har givet deres medarbejdere penge for at innovere. Det fortæller IoT Innovation Architect hos IBM, Kim Escherich om.
Her har du 15.000 kr. Innovér!
“De fleste har nok en opfattelse af, at i IBM der er alle sådan nogen lidt kedelige revisortyper med slips og gråt jakkesæt. Og jeg skal da indrømme, at sådan ser jeg også selv ud. Men man skal ikke altid skue hunden på hårene,” synes Kim Escherich.
Han fortæller om IBMs fokus på at skabe interne startup communities i virksomheden. Herunder i initiativet “Cognitive Build”, hvor metoden har været at give alle medarbejderne 2000 virtuelle dollars. Herefter har medarbejderne fundet sammen i teams for at udvikle nye ideer, som de har investeret deres virtuelle dollars i. Hvis ideen vinder, får projektet pengene.
“Det at udvikle ideer og tage sig tiden til at gøre det bliver en kultur, der væves ind i alle mulige andre ting, medarbejderne gør. Det er let at bruge en stor sæk penge på forskning og udvikling, og så sige at virksomheden er innovativ. Det svære er at skabe en organisation, hvor folk leger med og skaber en reel forandring. Det tror jeg meget mere på. Tag fx de forandringer, digitaliseringen skaber. Det er jo en 360 graders problemstilling for en organisation. Men det er ikke altid noget, vi kan isolere til en flok kreative nørder ude i en garage og så sige “det finder de nok ud af at løse! Det er i mange tilfælde en meget større udfordring på alle niveauer af organisationen.”
Nørderne i garagen
Netop det at samle en bunke kreative, passionerede folk – ikke ligefrem i en garage, men netop i en ekstern enhed – har man til gengæld valgt at gøre hos den internationale medicinalvirksomhed, LEO Pharma. Her har man oprettet LEO Innovation Lab, der i dag tæller omkring 70 medarbejdere. Lab’et er i hverdagen fuldstændig adskilt fra resten LEO Pharma, og medarbejderne i lab’et har fagligheder på kryds og tværs fra antropologer over UX’ere og finansfolk.
“Og vi har folk fra 15 nationer, hvilket er helt uvurderligt, fordi du får så mange forskellige kulturelle input,” fortæller Leo Innovation Labs CEO, Kristian Hart-Hansen.
Men selvom både kompetencer og metoder stikker ud i forhold til moderorganisationen, LEO Pharma, er der opbakning til projektet helt op i den øverste ledelse og bestyrelse. Og det mener Kristian Hart-Hansen er fuldstændig afgørende.
“Det er jo en ret visionær tanke, det her. Vi tænker anderledes og henter ind imellem vores inspiration ind fra helt andre verdener end medicinalverdenen. Og fra nogle produkter og teknologier, der måske ligger langt fra hverdagen og tankesættet hos de fleste i sådan en bestyrelse. Det er blandt andet en generations ting. Så ja, du skal have en bestyrelse, som kan se meningen og forstå nødvendigheden. Det gjorde de heldigvis i LEO Pharma,” fortæller Kristian Hart-Hansen.
LEO Innovation Lab fik tre år og 500 millioner til det formål at udvikle nye løsninger rundt omkring kerneproduktet, som er medicinalprodukter til patienter med hudlidelser og andre kroniske sygdomme.
Stjæl din egen forretning, inden andre gør det
Kristian Hart-Hansen kalder det for “rettidig omhu”, at LEO Pharma oprettede LEO Innovation Lab. De seneste år har giganter som Apple, Google og Amazon investeret massivt i hele sundhedsområdet, så hvis man som international aktør vil være en seriøs spiller på det område, skal man handle hurtigt, vurderer han. Og ligesom Anders Hvid mener han, at det faktisk er de fleste virksomheder, som er nødt til at tage den eksponentielle udvikling seriøst og geare organisationen efter det. Nu. For der er så mange teknologier, der kommer til at betyde forandringer for den måde, vi lever på, forbruger på, transporterer på osv.
“Det er min klare overbevisning, at man innoverer langt nemmere og bedre, hvis man ikke har ryggen mod muren. Mere langsigtet. Helt enkelt handler det om at begynde at se på, hvad fx teknologien skaber af risici for, at nogen kunne gå ind og stjæle din forretning. For hvis der er en risiko for det, så er det kun et spørgsmål om tid før nogen gør det. Så hellere gøre det selv,” lyder opfordringen.
Tilbage til kerneforretningen
Hvordan man får alle de gode ideer tilbage til kerneforretningen, så den kan bliver udviklet, er et spørgsmål, der ofte dukker op, når der tales om innovationstiltag. For faren er altid, at de nye ideer bliver mødt med skepsis, eller at de i stedet for at bidrage til moderorganisationen stikker af og bliver deres egen forretning. Men er det sidste nu også så skidt?
“Det provokerer mig på en måde, at vi ofte laver innovation uden for de eksisterende virksomheder og på den måde faktisk opgiver vores gamle virksomheder. Så kan vi jo lige så godt vælge “Hello Joof-modellen” og brænde hele lortet ned og starte forfra. Men det kan jo ikke passe. Vi MÅ kunne udvikle på de virksomheder, vi har,”siger Anders Hvid.
Omvendt mener han ikke, at et initiativ som Leo Innovation Lab, selvom det er en ekstern enhed, er en dum ide. Så længe man skaber en proces for, hvornår og hvordan ideerne føder tilbage til moderorganisationen. Og det arbejder man målrettet på hos Leo Innovation Lab.
“Vi har selvfølgelig også opsat et framework for, hvad vi arbejder med, så det relaterer sig til de områder, LEO Pharma traditionelt beskæftiger sig med. Så det er jo ikke sådan, at vi bare render rundt og får alle mulige vilde, løsrevne ideer. Vi arbejder også rigtig meget på at kommunikere ind i LEO Pharma om alt det, vi laver og værdien af det,” forklarer Kristian Hart-Hansen.
Netop kommunikationen og værdiskabelsen er vigtig at holde fast i. For hvis ikke der er en stærk ledelse i organisationen, der kan skabe en kultur omkring at forandringer er godt, og vi skal komme det i møde, vil virksomhedens “immunforsvar” aktiveres, og så vil medarbejderne yde modstand, siger Kim Escherich.
“Det er så tydeligt, når man ser rundt i erhvervslivet internationalt, at de mest innovative virksomheder har stærke, visionære ledere, som skaber udviklingsrettede rammer for medarbejderne, så de selv kan – og vil. ”
Vil du lære om, hvordan man udvikler innovative organisationer?
Så mød os på Folkemødet 2017!