Der er kommet flere sensorer, overvågningssystemer og kameraer på kontorerne de seneste år. Men vil du motivere og holde fast på dine folk, skal du droppe overvågningen, råder dansk forsker
For godt et år siden opdagede nogle journalister på den britiske avis Telegraph, at der sad nogle mystiske, sorte kasser fast under deres skriveborde.
Kasserne havde et mærkat, hvor der stod “OccupEye” og indsamlede data om, hvornår de ansatte sad på pinden. Det skabte selvfølgelig et større hurlumhej, for de ansatte ville helst ikke overvåges og kontrolleres. Og hvad rager det egentlig chefen, hvor ofte man går på toilettet, hvis man får sit arbejde klaret til tiden?
De britiske journalisters fagforening var (ikke overraskende) ret meget oppe at køre over sagen, og Telegraph endte til sidst med at fjerne overvågningsboksene igen.
Men ifølge erhvervsmediet Bloomberg får flere og flere virksomheder installeret overvågning i den ene eller den anden form. I hvert fald i USA. Ifølge mediet har omkring 15 procent af de 500 største amerikanske virksomheder installeret forskellige former for sensorere fra firmaet Enlighted, der leverer en lang række dataindsamlende dimser til “smarte bygninger”.
Og det er bare fra én udbyder af tracking-løsninger. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan tracke. I rummene. På computerne. På telefonerne. Og som vi har skrevet om tidligere, er der en række it-systemer, der kan spore og effektivisere medarbejdernes indsats.
Hvad skal man måle vidensarbejde på?
I Danmark er der selvfølgelig regler for, hvordan og hvornår man må overvåge sine ansatte. For det første skal medarbejderne altid vide, at de bliver overvåget, og så må man ikke overvåge uden grund, og lagre mere data end nødvendigt for at opnå formålet.
Læs også: Produktive sidemænd smitter
Selvom der er mange muligheder for overvågning, så længe man overholder reglerne, er der meget få tilfælde, hvor decideret overvågning af ansatte giver pote. Det mener Kasper Edwards, der er forsker i innovative processer, produktivitet og arbejdsmiljø ved DTU.
“Vi lever efterhånden mere og mere af vidensarbejde i Danmark. Og særligt i den slags virksomheder giver det ingen mening. Der er så mange parametre at måle på, og det vil være enormt svært at vide, hvad man skal lægge vægt på for at få brugbar data,” siger han og forklarer, at kreative mennesker og vidensarbejdere ikke nødvendigvis arbejder bedst, når de sidder ved skrivebordet. De gode ideer kan nemlig let opstå, hvis de går en tur.
Men der findes allerede enormt meget data, som man, hvis man formår at samkøre dem, kan få info ud af. Men hvis man gør det, er det enormt vigtigt, at man ved præcis, hvordan man har tænkt sig at bruge den data.
“Det kan jo lade sig gøre at tracke eksempelvis telefonaktivitet og computeraktivitet. Hvis både computeren og telefonen er ineffektiv, hvad laver medarbejderen så?” siger Kasper Edwards.
Læs også: Flere ledere holder styr på de ansatte med smarte datatjenester
En ting er, hvad man kan. En anden ting er, hvorfor man gør det. For de fleste medarbejdere synes næppe, at overvågning er det fedeste. Så hvis man benytter sig af overvågning, skal det dels kommunikeres ordentligt ud, hvorfor det er nødvendigt. Og hvis det er for at motivere, er det næppe den mest ideelle løsning, konkluderer han.
“Jeg har besøgt mange virksomheder i forbindelse med min forskning. Og folk ér altså generelt meget produktive og effektive. Og jeg tror bestemt ikke, at en kontrollerende ledelse er måden, man får dem til at være endnu mere effektive,” siger han.
Han refererer desuden til, at call centre med telefonsalg ofte er bundet op på, at sælgeren skal være på telefonen i x antal minutter og helst ikke må lægge på.
“Hvis man måler og vejer sine medarbejdere i alt, hvad de gør, så udvikler de næsten altid smuthuller, så de kan snige sig udenom. De ringer måske til hinanden for at få deres telefontid op. For de har simpelthen bruge for et par minutters pusterum.”
Det kan ikke betale sig
Overvågning og tracking af medarbejdere behøver ikke være en kontrol af medarbejdernes effektivitet og en holden styr på, hvem der står først for skud i en eventuel fyringsrunde. Dataen kan også bruges som resultatsmåling eller give indsigt i om kontorerne er over- eller underbemandede.
Læs også: Her laver de ansatte, hvad de vil
Hvis man for eksempel kan se, at en afdeling med 10 medarbejdere med hver deres skrivebord aldrig er fuldtallige, fordi de holder mange møder, eller ofte har kundemøder ude i byen, er det måske ikke nødvendigt at udvide virksomheden, når der ikke er plads til skriveborde.
Men ifølge Kasper Edwards er der meget få situationer, hvor det kan betale sig at bruge tid og ressourcer på at analysere og trække data ud på virksomhedens medarbejdere, hvis det ikke skal være for at holde øje med dem. Og hvis man skal bruge dataen til effektivisering eller at spare kontorpladser, skal man nøje overveje, hvilke data, der rent faktisk er nødvendige. Og selv, hvis der ligger andre grunde bag overvågningen, vil medarbejderne ofte føle, at Big Brother følger med.
“Det er en primitiv tænking, hvis ledere tror, de skal overvåge folk nøje. De skal bruge tid på at skabe engagerede medarbejdere. Man kan jo starte med at spørge sig selv, om man vil være ansat et sted, hvor man bliver overvåget i alt, man gør, eller om man måske kan finde et andet sted, hvor man har tillid til hinanden,” siger han.