Overvismand: Svært at skabe mere arbejdskraft

22. January 2019

Mange står og mangler arbejdskraft. Men selvom reform på reform har virket og øget jobudbuddet, bliver det vanskeligt at få flere i arbejde. Vi skal starte i børnehaven, hvis flere skal fra kontanthjælp til fast arbejde, vurderer tidligere overvismand.

Selvom vi mangler arbejdskraft af snart sagt enhver slags, kan vi godt begynde at tænke kreativt for at mætte efterspørgslen. For de sidste mange års reformer med sigte på at få flere danskere fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet har været så vellykkede, at der snart ikke er flere at tage af.

Det er den klare besked i rapporten Small Great Nation udarbejdet af Deloitte og tænketanken Kraka med tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i spidsen.

Han peger på, at reformerne for at udvide arbejdsmarkedet, som både Lars Løkkes, Helle Thornings og Anders Foghs regeringer har stået i spidsen for, har været så succesfulde, at der ikke er mere arbejdskraft at hente.

”Det reformprogram, der har været indført, har plukket det, vi kalder de lavthængende frugter. For eksempel ved at hæve efterlønsalderen. Der står i loven, at den var 60 år. Det visker vi ud og skriver 64, og så kan alle de mellem 60 og 64 ikke få efterløn. Det har en kraftig effekt, og det er relativt nemt at implementere”, siger han ved præsentationen af rapportens konklusioner.

Sværere at finde arbejdskraften fremadrettet

Rapporten bliver bekræftet af tal fra Beskæftigelsesministeriet, der viser en afmatning i antallet af mennesker, der kommer fra kontanthjælp til beskæftigelse. Ganske enkelt er der ikke ret mange mennesker tilbage, som kan tages fra passiv forsørgelse og over i beskæftigelse eller uddannelse.

Det er konsekvenserne af et langt sejt træk i politik, vurderer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

“For få år siden var det sådan, at når man kiggede frem i tiden, var der meget store underskud på det offentlige budget på grund af den demografiske udvikling, når de store generationer vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet”, siger han og uddyber:

”Det kunne man håndtere på tre måder: Sætte skatterne markant op, og de er meget høje i forvejen, skære voldsomt i statens udgifter, og det er vi ikke interesserede i, og ellers lave reformer, der kunne styrke beskæftigelsesgraden. I Danmark valgte vi den tredje vej og har gennemført mange store reformer, hvor de mest voldsomme er tilbagetrækningsreformer og efterlønsreformer”.

Det spor har fået så mange i beskæftigelse, at det i dag er svært at presse flere ud på arbejdsmarkedet.

”Hvis der fortsat skal være en reformdagsorden i Danmark, så kommer den til at se anderledes ud – simpelthen fordi de lavthængende frugter er plukket. Det er måske ikke så meget nogle hardcore økonomiske værdier, men måske i højere grad nogle menneskelige værdier, der skal motivere for at gøre noget”, siger han og forklarer, at de højthængende frugter er kendetegnet ved at være mere uklare i både fremgangsmåde og resultat.

Konsekvensen for arbejdsmarkedet

Derfor peger Hans-Jørgen Whitta Jacobsen på, at det kan være relevant at se på nogle præventive indsatser, hvor man driver ind i børns første leveår, og søger at skærme dem fra de konsekvenser, der kan blive grundlagt for resten af livet. Han peger blandt andet på sammenhængen mellem, sandsynligheden for at færdiggøre en uddannelse og være til rådighed for arbejdsmarkedet.

Sammen med Kraka og Deloitte har han har analyseret, at det ikke kun er effekten af, hvor ressourcestærke ens egne forældre er, men også hvor ressourcestærke ens klassekammeraters forældre er. For det gavner også det enkelte barn, at klassekammeraternes forældre er ressourcestærke.

”Man ville ikke forvente, at det var så vigtigt, hvem man gik på stue med. Men det er det faktisk, viser vores analyse fra børnehaven. Så det rammer særligt, hvis pædagogerne for eksempel skal tage sig særligt af en bestemt gruppe børn”, siger han. Derfor anbefaler Kraka og Deloitte, at vi opnormerer antallet af pædagoger i daginstitutioner med færre ressourcestærke forældre, da problemet i sidste ende rammer jobmarkedet og samfundet generelt.

”Hvis der er børn, der ikke når deres fulde uddannelsesmæssige og lønmæssige potentiale, blot fordi de har gået sammen med nogle andre børn, hvis forældre har problemer, så er det et samfundsmæssigt problem. Og anerkender vi det, er det faktisk også et stigende problem. For opdelingen mellem svage og stærke bliver større og større”, siger han.

Nye uddannelsestiltag i pipelinen

Regeringen er ikke klar til at starte med indsatser i børnehaven, der på sigt skal munde ud i flere solide medarbejdere og ressourcefulde borgere. Alligevel er en del af sammenhængsreformen øremærket til netop at styrke arbejdsudbuddet fra de yngre poder. Blandt andet ved at belønne skoler og gymnasier for at sende elever videre i uddannelse eller på jobmarkedet – og ikke kun få elever gennem skolesystemet.

”Det er skævt, at skolerne stort set kun får penge alt efter, hvor mange elever de optager og får gennem uddannelserne. Man ser for eksempel ikke på, om eleverne klarer sig godt, eller om de efterfølgende går i gang med at videreuddanne sig eller får job. Det skal vi have lavet om på, og derfor vil vi ændre det nuværende taxametersystem. Vi skal kort sagt have større fokus på kvalitet og ikke kun på aktivitet”, siger innovationsminister Sophie Løhde.

Hun bakkes op af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der påpeger, at skoler og uddannelsesinstitutioner skal være bedre til at skræddersy projekter til den enkelte unge, hvad end det er job eller uddannelse.

“For mange unge oplever nederlag i stedet for succes, når de starter på en uddannelse. De har i stedet for brug en jobrettet indsats, som kan give dem erfaring og selvtillid, så de bliver klar til at tage en uddannelse senere i livet. Den mulighed får de unge nu. Og så vil vi samtidig belønne de kommuner, som formår at hjælpe unge ud af kontanthjælpssystemet og igennem en ungdomsuddannelse”, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Joacim Præst

Læs også

Har du fundet din praktikplads til næste semester?

F5 er en ung og ambitiøs virksomhed, som stræber efter at være Danmarks foretrukne leverandør indenfor lederudvikling. Vi har gennem de seneste 6 år samlet ca. 2000 ledere fra Danmarks største organisationer til sparring via netværksgrupper, foredrag, konferencer og...

“I et eksternt netværk kan du tale frit”

Er man som leder medlem af et internt organisationsnetværk, kan det til tider være svært at tale rent ud af posen. Det mener Henriete Siff Thomsen, der er centerleder i Frederikssund Kommune. Hun føler, at der er et andet fortrolighedsrum i hendes netværk hos F5...

“Intimitet er nøglen til lederskab”

Lederudvikling kommer i mange afskygninger, men der er stor forskel på udbyttet, mener Stefan Schlie, der er Head of WTG Engineering i Vattenfall. Han går både til workshops og konferencer, men peger på, at et netværk med kontinuitet og intimitet har mest at byde...

Medlemskaber

Som medlem hos F5 er du altid på forkant med de nyeste trends og tendenser indenfor ledelse og lederudvikling. Vi samler nysgerrige og ambitiøse ledere, der har fokus på personlig udvikling gennem sparring og faglige diskussioner.

Vil du være med i et professionelt ledernetværk eller blot have adgang til alle vores konferencer og foredrag, så bliv klogere på dine muligheder her.

Se vores medlemskaber