Du skal til at se dig for, hvis det går godt for din forretning. For en ny bølge af idealistiske iværksættere er klar til at løse dine kunders problemer gratis
Tusind gange har vi hørt fortællingen om små digitale startups, der på ganske kort tid vender bunden i vejret på markedet-for-et-eller-andet og høster den profit, der tidligere tilhørte de etablerede analoge spillere.
Og gæt hvad… De små digitale startups har fået selskab af en ny bølge af entreprenører, der ikke vil vælte de etablerede virksomheder for pengenes skyld, men som bare vil gøre verden til et bedre og mere bæredygtigt sted.
Det fortæller den engelske futurist og forfatter John Thackara, der er blevet noget af en guru for netop den voksende del af befolkningen, der både tror indædt på teknologiens potentialer og på en bedre og mere bæredygtig verden.
Thackara har netop besøgt Dansk Design Center i København for at promovere sin nye bog ‘How to Thrive in the Next Economy’. En bog som beskriver, hvordan vi kan leve gode liv engang i fremtiden, når de urealistiske mål for konstant økonomisk vækst er hørt op. Ved den lejlighed fik John Thackara mulighed for at hilse på en af sine gode venner og beundrere Uffe Elbæk – manden der er synonym med Alternativet og et dansk ikon for den idealisme, der ifølge Thackara lige nu vokser frem i den vestlige verden.
“Alternativet har et godt hold, og de har rigtigt meget medvind. Nu er de i gang med at blive et ‘rigtigt’ parti. Men jeg ser også deres succes som en del af en større bevægelse, som skyller ind over hele den vestlige verden. Movimento Cinco Stello (politisk parti, red) i Italien har omkring en fjerdedel af stemmerne og ser ud til at få borgermesterposten i Rom,” siger John Thackara.
Platformsøkonomien tilbage på rette spor
John Thackara lægger ikke skjul på, at han har en dagsorden, der handler om bæredygtighed. Det er blandt andet den, han forfølger i sin nye bog, hvor han har rejst rundt i verden for at finde eksempler på små lokalsamfund eller communities, der håndterer livets grundlæggende udfordringer på nye måder. Uden om kapitalismen. Og der er succeshistorier allevegne, bedyrer han. Hvad end det kommer til at producere afgrøder, organisere transport, skaffe tag over hovedet eller rent drikkevand. Eksemplerne er der.
“Alle steder, jeg kommer i verden, plejer jeg at sige, ‘giv mig 24 timer, og så finder jeg de gode historier’. Folk kender dem som regel ikke, fordi mainstream-medierne beskæftiger sig meget lidt med den slags,” siger han.
“Der er for eksempel et kooperativt landbrug tæt på Helsinki, som består af 100 familier. Hver uge putter de forskellige mængder penge og arbejde ind i foretagendet. Men i stedet for at regulere, hvem der skal have hvad gennem et finansielt system, så sker fordelingen igennem software, der er baseret på blockchain teknologien. På den måde så kan communitiet selv bedømme værdien af hinandens input. Det er bare et eksempel på et sted, hvor tech-folkene og hippierne mødes,” siger Thackara.
Læs også: Verdens vildeste virksomheder vil forandre verden
Han forklarer, at vi er på vej ind i en ny tid, hvor der er kommet en realisme omkring deleøkonomiske platforme som Uber, Airbnb og alle de andre. Hvor vi tidligere troede, at de ville ændre økonomien radikalt, så er det nu klart, at de blot er en ny form for kapitalisme med nye udbytte-forhold.
“Da platformen TaskRabbit kom frem, sagde alle ‘hey, nu kan du lige pludselig arbejde super fleksibelt. Du kan være webdesigner den ene dag og kok den anden’. Men realiteten er, at man ikke tjener særlig godt, kun har ringe jobsikkerhed, og i virkeligheden er det kun TaskRabbit, der har gavn af arbejdsforholdet,” siger han.
Læs også: Vink farvel til 8-16-jobbet
“Den næste generation af platforme handler om, hvordan vi kan sætte to parter sammen, så begge opnår en værdi ved det. Både praktisk, men også socialt. For det er et område, hvor de eksisterende platforme i den grad har fejlet,” siger Thackara.
Byer skal lave platforme
Derfor ser John Thackara også en fremtid, hvor bysamfund og interessefællesskaber finder sammen og skaber deres egne platforme. Stadig med brugervenligheden, vi kender fra Uber, men ikke med profit for øje.
“Hvis du er et firma som Uber, så er du ligeglad med sikkerhed, ren luft og trafik-kaos. Det er derfor oplagt, at en enhed som en by går ind og siger, ‘Vi vil gerne have brugervenlighed og komfort, når det kommer til transport, men vi vil også begrænse antallet af biler i byen. Så vi laver bare vores eget system med gratis, offentlig transport.’ Den udvikling er allerede i gang i Wien og Berlin, hvor man eksperimenterer med, hvordan man kan tage og flytte mange af de tunge fragtopgaver, som ville have krævet en masse varevogne, og ser på, hvordan man kan gøre det smartere i fællesskab.”
Læs også: Rige og unge deler mest
Små, lokale interessefællesskaber kan dog også gøre det samme – og gør det faktisk allerede, påpeger Thackara.
“I Frankrig, hvor jeg bor, har vi et community-båret landbrugsfælleskab som består af 20 landmænd. De har en fælles platform, hvor de fortæller, hvilke afgrøder de har til rådighed, og så formidler de kontakt til kunderne og tager hen på et distributionspunkt hver dag. De fjerner mellemmanden, og kunderne og landmændene har rent faktisk et personligt forhold, hvor de kan se hinanden i øjnene.”
Ville det ikke være mere bekvemt, hvis der var en drone, der fløj ud med varerne i stedet?
“Det ville det helt sikkert, og den udvikling er jo også allerede i gang i Californien, hvor Amazon tester levering med droner. Men pointen er, at landmændene og kunderne rent faktisk gerne vil møde hinanden. Det giver kunderne en sikkerhed for, at varerne rent faktisk er fremstillet økologisk, når de kan se hinanden i øjnene. Min egen fornemmelse er, at der er stærk trend – også blandt de superdigitale – henimod, at man gerne vil være forbundet og mødes personligt.”
“I Californien er der opstået en kæde af restauranter ved navn Café Gratitude, der er forbundet til landbrugskooperativer. Det er hipt beyond belief, og den mest økologiske og veganske restaurant nogensinde. Men hvis du spørger folk i restauranterne, om de har lyst til at arbejde på farmen, så vil de fleste nok sige nej, men de er stadig ekstremt interesseret i at gøre ekstra umage og betale mere for kvalitet. Og jeg tror, at det er kendetegnende for mange mennesker i dag, at de både forlanger kvalitet, og at det er bekvemt samtidigt,” siger John Thackara.
Disrupt dig selv eller dø
På trods af at han ofte kan lyde som enhver vækstfokuseret aktionærs værste mareridt, så er John Thackary en afholdt konsulent og inspirationstaler i en række virksomheder. Og hans budskab er i disse år næsten altid det samme, når han skal sætte tankerne i gang hos diverse direktioner.
“Jeg plejer at spørge, om de er bange for at blive disrupted, og det er 100 procent af virksomhederne. For nylig var jeg på besøg hos Dredging (belgisk ingeniørvirksomhed, red.) og det var ikke mig, der var bekymret, men dem. De laver noget af det tungeste ingeniørarbejde, du kan forestille dig på bunden af havet, men alligevel er de meget opmærksomme på, at der kan komme disruption fra alle mulige kanter. Det kan være alt fra lovgivning til TaskRabbit under vand, hvem ved?” spørger Thackara retorisk.
“De fleste virksomheder er i fare for at blive disruptet. Derfor giver det mening at tage de evner, man allerede har, og finde nye måder at bringe dem i spil på,” siger forfatteren og nævner bilfirmaet Daimlers app Moovel som et oplagt eksempel på, hvordan man kan fremtidssikre sig selv.
“Daimler ved jo godt, at det der med biler på længere sigt vil blive udfordret af blandt andet selvkørende biler. Så de har i stedet kigget på at lave en app, der kan gøre transport lettere. Og det er den slags med laboratorier, startups og innovation på kanten af organisationen, som selv store hæderskronede firmaer gør lige nu. I København har I jo også selv Space 10, som Ikea står bag for at finde ud af, hvordan i alverden fremtidens hjem kommer til at se ud.”
John Thackara erkender, at der vil være plads til firmaer i hans utopiske og bæredygtige fremtidsscenarie. Men de skal oppe sig, hvis de vil spille en rolle blandt hippier bevæbnet med dele-apps og grønne byer.
Læs også: Hvem køber bil i en deleøkonomi