Flere ledere, mere ledelse, bedre styring. Det synes at være mantraet i store dele af den offentlige sektor. Men kvaliteten følger ikke nødvendigvis med, mener kommunaldirektør i Gentofte. Her er styringen lagt ud til borgere og politikere.
“Passer loven ikke borgeren, laver vi den om”
“Jeg har brugt 30 år på at være en dårlig leder”, siger kommunaldirektør Frank E. Andersen med et blink i øjet ved ledelseskonferencen Leading Humans, når han forklarer den ændrede drift af Gentofte Kommune.
For mens borgernes forventninger til de kommunale services går op, pengene i budgettet går ned på grund af regeringens grønthøsterbesparelse, og arbejdsopgaverne kun bliver større i takt med at borgerne bliver flere og ældre, er det ikke blevet lettere at drive en kommune.
Kommunaldirektøren i frikommunen Gentofte har derfor valgt en anden løsning med fokus på at inddrage både borgere, politikere og embedsmand til at finde de bedste løsninger i kommunalt regi.
Har vi brug for flere ledere?
Kommunaldirektøren fra Gentofte stiller sig blandt andet kritisk over for de foreløbige udmeldinger, der kommer fra Ledelseskommissionen. For mere ledelse og flere ledere er ikke nødvendigvis et udgangspunkt for en bedre drevet offentlig sektor.
“Nu hørte jeg Ledelseskommissionen tale om, at der var behov for flere ledere og mere ledelse i den offentlige sektor. Samtidig besøgte jeg virksomheden Morning Star i Californien, der har en omsætning på $350 mio., og hvor der ikke er en eneste leder. Så jeg ville gerne lande et sted mellem de to”, forklarer Frank E. Andersen.
I Gentofte har de derfor valgt at lægge mere af magten væk fra embedsmændene og ud til borgere og kommunalpolitikere.
Det tankemønster har ført til en struktur, hvor opgaven bestemmer, hvilke og hvor mange mennesker og ressourcer, der skal sættes af. Det har været et opgør med stående udvalg, der fylder mindre end tidligere, og hvor de nye opgaveudvalg består af 10 civile borgere og 5 politikere.
“For mig giver det god mening, at vi afsætter mandskabet efter problemernes størrelse, i stedet for bare at holde møder, hvor vi så herefter skal finde problemstillingerne”, siger han.
Borgere har løsninger
Inddragelsen af borgerne i Gentofte Kommune giver også løsninger, som embedsmænd ikke selv var kommet op med, vurderer han.
“På et møde hvor vi skulle hjælpe vores flygtninge, sagde direktøren for Ikea Gentofte, at han godt kunne tage 10-12 flygtninge i et praktikforløb, under forudsætning af de lærte dansk”, forklarer Frank E. Andersen og siger, at det var med en vis embedsmandsskepsis, da private aktører fra tid til anden tror, at alle offentlige problemer kan løses med et snuptag.
“Men hvad sker der, når vi lukker andre ind? Ja, så sker der noget. Havde vi gjort, som vi plejede med flygtningene, havde de startet på Dansk 1, Dansk 2 og måske Dansk 3, før vi overvejede et jobpraktikforløb. Nu skaber vi med borgernes hjælp job til flygtninge”, siger Frank Andersen med henvisning til, at alle flygtninge, der fik praktik i Ikea har vekslet praktikforløbet til et fast arbejde i koncernen i dag.
Lovgivning kommer i anden række
Den grundlæggende værdi på tværs af kommunalforvaltningen i Gentofte er, at borgeren er den vigtige, og at de kommunale tilbud skal tilpasses herefter. Det har ført til et opgør med at følge de kommunale rammer helt tæt.
“For eksempel er det lovbestemt, at en jobkonsulent skal holde møde to timer med den ledige. Men der er jo ikke nogen garantier for, at den ledige blive hjulpet i job af den grund”, forklarer Frank E. Andersen.
Den ændrede tilgang giver mere plads til at se den enkelte borgers behov og vurdere, hvor man skal sætte ind for at gøre den største forskel. Det kan for eksempel være at give mere undervisning i matematik til udfordrede elever og mindre til matematisk stærke elever.
“I gamle dage sagde vi: ’Vi kigger på loven, og hvad kan vi gøre inden for rammerne af den?’. Nu siger vi: ‘Vi kigger på borgeren og passer loven ikke, så laver vi den om’. Og det har vi som frikommune faktisk haft stort held med”, forklarer Frank E. Andersen.
Vigtig ledelse i kommuner
Kommunaldirektøren fra Gentofte understreger, at det ikke blot er i kommunen nord for København, at det går godt, og man eksperimenterer med nye ledelsesgreb.
For selvom store dele af den offentlige sektor, særligt den statslige, kæmper med traditionelle adfærdsmønstre, så “rykker kommunerne meget stærkt”, som han formulerer det.
Og det er kærkomment, mener ekspert i ledelse og tidligere rådgiver for virksomheder, Louise Orbesen. For det er ikke nok at ændre måden vi driver virksomhed på, hvis den offentlige sektor får lov at stå stille rent ledelsesmæssigt.
“Vi kommer ikke til at ændre noget ved privat ledelse, hvis vi ikke også ændrer tingene i den offentlige sektor. Og det er helt nede i børnehaven, at der bør være en adfærdsændring”, siger hun. ¨
Foto: Thomas Angermann
Læs også:
Offentlige ledere er for sløve til it
Medlem af ledelseskommommission: Drop silotænkning
Det optager magtmennesker forud for kommunalvalget