Danskerne har aldrig pendlet mere end nu, og Dansk Industri forventer, at vi kun kommer til at pendle længere i fremtiden. Men pendlerlivet tærer på arbejdsglæden, mener rådgiver i psykisk arbejdsmiljø.
Danskerne pendler i gennemsnit 42,5 kilometer til og fra arbejde hver dag, viser en analyse fra Kraka. I gennemsnit tager pendleriet 146 timer af et år, hvilket svarer til lidt over 6 døgn.
Dansk Industri byder udviklingen velkommen, da den ifølge dem betyder, at virksomhederne får arbejdskraft af højere kvalitet. Men flere udenlandske undersøgelser viser, at lang pendling kan påvirke arbejdsglæden drastisk. Louise Dinesen, der er chefpsykolog og rådgiver i psykisk arbejdsmiljø hos konsulenthuset Hartmanns, ser samme tendens på det danske marked.
”Hvis vi får en længere afstand til vores arbejde, skal vi alt andet lige tage den tid et sted fra. Og det bliver så taget fra privatsfæren, hvilket kan give nogle spillover-effekter. Vi bliver ulykkelige i jobsituationen, belastningen øges, og det påvirker vores mentale helbred”, siger hun.
Ifølge Louise Dinesen har mennesker en optimeringstrang, når det kommer til at håndtere timerne i døgnet. Vi søger altid at få det optimale ud af vores tid, og det er problemet med de mange timers pendling. Vi føler, at vi spilder tiden, og så kommer konsekvenserne.
”Vi når ikke særligt meget i de her halve eller hele timer, vi pendler. Hvis vi ikke formår at finde balancen, kan det ende med helt almindelige belastningsreaktioner. Vores vejrtrækning bliver påvirket, vi bliver svimle og kan ikke huske noget. Reaktioner, som knytter sig til stress”, forklarer hun.
Kom medarbejderen i møde
Man skulle tro, at pendlingen er på sit maks, når det kan medføre stresssymptomer. Men sådan ser Michael Svane, der er branchedirektør i Dansk Industri, det ikke. Han fortæller, at længere pendling er en stigende tendens, og han ser ingen tegn på, at udviklingen skulle vende. Danskerne pendler stadig markant mindre, end de gør i andre lande, hvilket vidner om, at der fortsat er langt til en decideret smertegrænse, mener han.
Men fordi udviklingen ser ud til at fortsætte, kan det godt betale sig for lederne i virksomhederne at kigge på, hvordan de kan komme deres medarbejdere i møde for at undgå, at de bliver utilfredse i deres jobsituation. Særligt én ting mener Michael Svane, at virksomhederne med fordel kan være opmærksomme på.
”Noget, jeg kan se, spiller en rolle, er fleksibilitet og derunder også muligheden for at kunne arbejde derhjemme i de jobs, der tillader det”, siger han.
Netop fleksibiliteten i arbejdet ser Louise Dinesen også som noget, der kan gøre den lange tur til jobbet tålelig . Hun mener dog, at det kræver en meget større indsats fra lederen end blot at give fleksibilitet i arbejdet. Ifølge hende sætter den kloge leder sig ind i, hvad der er vigtigt for den enkelte medarbejder, og retter derefter ind bedst muligt.
Det er mobilitetsforsker fra Roskilde Universitet Malene Freudendahl enig i.
”Der er ingen tvivl om, at virksomhederne er nødt til at tænke på, hvordan deres medarbejdere får det bedst mulige hele liv. Der har aldrig været tradition for at se på det på den måde, men det resulterer i bedre medarbejdere”, siger hun og nævner, at virksomhederne bør begynde at tænke fleksibilitet og transporttid med ind i deres retningslinjer, ligesom mange gør med sundhed.
”Der er jo ikke nogen, der frivilligt ville køre i en bil i en time hver morgen, hvis ikke de skulle på arbejde”, siger hun.
Hvorfor gør vi det så?
Michael Svane ser ikke den længere transporttid, danskerne bruger på pendling, som en dårlig ting. For der er flere faktorer, der spiller ind. Ifølge ham er der ting, der er vigtigere for folk end tiden til og fra arbejdspladsen, og i sidste ende giver det både virksomheder, jobsøgende og medarbejdere de bedste muligheder for det perfekte match.
”Villigheden til at rejse længere til arbejde er et udtryk for, at man som medarbejder gerne vil arbejde et sted, man finder interessant og spændende. Derudover vil folk som regel gerne holde fast i deres bopæl og så til gengæld pendle længere i dagligdagen”, mener han.
Det kan Malene Freudendahl godt genkende. Men ligesom Louise Dinesen mener hun, at den længere pendlertid er en negativ ting, da der ligger nogle dybere årsager bag, at vi alligevel tager de jobs, hvor vi skal pendle langt.
”I det moderne liv er vores arbejde en meget stor del af vores identitet. Vi er villige til at rejse langt for at få vores selvbillede til at passe, men der er ingen tvivl om, at man også betaler en pris, når man pendler så meget”, siger hun og fortæller, at mange i jobsøgningen glemmer, hvad de går ind til.
”Det, jeg oplever tit, er, at ideen om at få det her fede job kan opveje rejsetiden, når man søger jobbet, men når det bliver materialiseret i hverdagslivet og rent faktisk skal udføres, bliver det et problem”.
En økonomi i vækst
Længere pendlingsafstand har altid gået hånd i hånd med længere tid på farten, men Michael Svane håber, at vi i fremtiden får mulighed for at pendle længere på den samme tid, som vi bruger i dag. Det kræver dog investeringer i både veje og den kollektive trafik, mener han.
Det er de opmærksomme på i regeringen, hvor transportminister Ole Birk Olesen (LA) også ser positivt på, at vi pendler længere, fordi det afspejler en økonomi i vækst.
”Jeg tror, at folk, der pendler langt, har et ønske om at bruge mindre tid på transport og mere tid sammen med familien. Derfor er det vigtigt, at vi får bygget flere og bredere veje, og at vi får investeret i at ajourføre vores jernbanesystem. Der ligger meget uforløst potentiale”, siger han til Politiken.