Ane Cortzen: Når ønskejobbet ikke er en drøm

Hun landede CV’ets flotteste job, som burde være højdepunktet i hendes professionelle karriere. I stedet blev det lavpunktet. F5 har mødt Ane Cortzen til en snak om det at få drømmejobbet for så at erkende, at stillingen ikke var det perfekte match.

Hun havde forgæves sendt underdirektøren mødeindkaldelser og mails i Outlook, og når hun ringede ham op, blev hun omstillet til telefonsvareren. Nu så hun ham tilfældigvis komme gående i DR Byens indre gader.

“Jeg gik ham i møde, for jeg ville gerne sætte ham ind i de ændringer, jeg ville foretage,” fortæller Ane Cortzen, der havde siddet i stillingen som designredaktør for DR’s visuelle linje i et par uger. Og da underdirektøren var indenfor rækkevidde, prikkede hun ham på skulderen, præsenterede sig selv og forklarede, at hun med eget budget var blevet ansat til at sikre DR’s visuelle kvalitet.

“Jeg havde ingen intentioner om at ensrette alt og lege design-politi. Jeg ville blot indføre nogle retningslinjer for brugen af DR’s logo,” siger Ane Cortzen og tilføjer:

“Det er helt normalt i andre medievirksomheder at have fælles retningslinjer i forhold til, hvordan man bruger logoet. Skulle der for eksempel være et DR logo på hver gang, et program sluttede? Og hvor skulle det placeres?”

Underdirektøren viste ikke synderlig begejstring for at støde ind i Ane Cortzen, men hun fik ham overtalt til at sætte sig ned. Da hun havde fortalt om sine visioner, bukkede han sig fremover, placerede sin hånd på Ane Cortzens knæ og indskød:

“Det er alt sammen meget fint, men har du hørt om styringssløjfen?”

Det havde Ane Cortzen ikke.

“Det kan være, du skal vide lidt mere om det, før du kaster dig ud i for meget,” indvendte underdirektøren, inden han rejste sig op, drejede rundt på hælen og gik sin vej.

Ane Cortzen har indvilliget i at mødes for at fortælle om sin ansættelse på DR i 2010, hvor hun i fire måneder, inden hun sagde op, havde stillingen som designredaktør for DR’s visuelle linje. På papiret var jobbet et højdepunkt i hendes professionelle karriere, men i dag karakteriserer hun det som et personligt lavpunkt.

“Jeg forstod først senere, at styringssløjfen betød, at jeg ikke gik igennem de rigtige kanaler. Hvis jeg havde brugt styringssløjfen, så havde jeg fået ham i tale tre måneder senere. Nu var han der, og så kunne jeg ligeså godt spørge ham,” fortæller Ane Cortzen.

At lande CV’ets flotteste job

Hun var 35 år og havde en uge forinden født sit tredje barn. Nu sad hun der til den endelige jobsamtale og fik at vide, at hun havde fået stillingen.

“Det var et stort og stolt øjeblik. Hos DR er det enormt svært at komme på chef-kontrakt, og CV-mæssigt, inden for den karriere jeg havde bygget op som grafisk designer, var det helt klart højdepunktet at få det job. Jeg kunne mærke, at jeg var oppe imod nogle ret tunge kandidater, som var ældre og havde mere erfaring end mig. Men så fik jeg det faktisk. Det var kæmpestort,” forklarer Ane Cortzen, der på daværende tidspunkt havde haft flere ansættelser på DR og opbygget en solid karriere indenfor grafisk design og tv-produktion.

“Jeg søgte mest stillingen, fordi jeg selv havde opfordret til, at der skulle være en ansvarlig i DR’s øverste lag til at tage sig af det visuelle, men jeg mente også, at jeg havde kvalifikationerne til det. Jeg var selv holdt op med at producere for mange år siden, og jeg havde haft mit eget firma, hvor jeg godt kunne lide at lede, fordele og lægge retningslinjer. Jeg var god til at sælge mine egne og andres ideer, motivere folk og sætte teams sammen, og samtidig havde jeg også meget viden om DR. Jeg kendte alle i produktionen, og jeg vidste, hvordan alt fungerede på produktionssiden.”

De rigide styringssløjfer

Som nyansat designredaktør havde Ane Cortzen allerede projekter på hånden fra start. Hun havde ambitioner om at ensarte logoerne på DR’s facader, og hun ville i gang med at lave en designmanual med fælles retningslinjer for DR’s visuelle udtryk. Men selvom hun på forhånd kendte DR indefra, var det nyt for Ane Cortzen at befinde sig i den administrative og strategiske blok i DR, som i langt højere grad udmærkede sig ved at være en politisk og administrativ del af medieorganisationen med kringlede beslutningsgange og interne magtkampe.

“Jeg havde været i produktionen i DR i mange år, men nu var jeg kommet over i det politiske leder-lag, hvor folk havde mere fokus på, hvem der havde indflydelse end på selve produktet. Jeg kom ind i et frygteligt svært hierarki, som jeg slet ikke kunne finde ud af at navigere i, og som jeg ikke havde lyst til at navigere i,” siger Ane Cortzen og uddyber:

“Det var som at slå i en dyne, jeg kunne ikke komme igennem. De mennesker, jeg skulle have i tale, var ligeglade med, om der blev brugt et forkert logo. Og hvor jeg førhen havde kastet mig ud i alt muligt, som jeg fandt løsninger på, kunne jeg godt mærke, at her ville jeg tabe,” siger Ane Cortzen og henviser til den struktur, der gang på gang bremsede progression i hendes arbejde.

“Hvis man skulle lave nogen forandringer, skulle man først lave direktionsindstillinger, og så skulle direktionen tage det op. Jeg havde en masse punkter, men så havde de ikke lige tid den uge, og så skulle jeg vente en uge til.”

Mange af dagene gik med strategiseminarer med den øverste ledelse og møder med markedsføringsdirektøren. Men når Ane Cortzen forsøgte at rykke på hendes egne projekter, var det som om, de alligevel stod stille.

Simpel forandring tog fem år

Ane Cortzen påpeger, at hendes historie nok er meget almindelig i store organisationer og virksomheder, som er blevet en form for mastodonter.

“Når der kommer en ny stilling helt deroppe, hvor en person bliver sat til at lave noget, der ikke er blevet lavet før, så er det svært at lave en forandring. Det tog min efterfølger, som stadig har jobbet, fem år at få et nyt logo op. Jeg troede, at jeg kunne gøre det på tre måneder,” siger Ane Cortzen.

“Der var brug for nogen, der sagde: 'Det kan godt være, I har gjort det sådan, men nu gør vi sådan og fuck styringssløjfen.' Men jeg havde intet mandat til det. Jeg var helt alene i det, og jeg var for nem at tryne,” siger hun og forklarer, at hun ellers gjorde forsøgene.

“Jeg indkaldte nogle til en workshop, hvor vi skulle tænke over, hvilke retningslinjer man kunne lægge. Jeg fik også en masse idéer, jeg skrev ned, men jeg kunne ikke få visionerne ud, så jeg havde fornemmelsen af, at jeg sad og lavede det for min egen skyld, fortæller hun og indskyder:

“Hvis nogen anerkender det, man har påpeget i mange år og siger: 'Her har du 1.000.000 kroner - løs problemet', så bliver man jo enormt taknemmelig. Samtidig var det fuldstændig ligesom Julia Roberts i Pretty Woman, der har fået penge til fint tøj, hvorefter ekspedienten ikke vil hjælpe hende. Jeg vidste, hvad problemet var, og hvordan det skulle løses, og jeg havde pengene, men alligevel kunne jeg ikke få tingene til at ske.”

Frygten for at blive lullet ind i systemet

En ven af Ane Cortzen, som var speaker på DR2, var blevet spurgt, om han ville komme med et bud på et tv-program om tv, og han ville gerne prøve at caste Ane Cortzen til værtsrollen. Og det kom som kaldet, da Ane Cortzen ikke syntes, der var meget at miste.

“Jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne blive i det job alt for længe, og hvis jeg gjorde, kom jeg sikkert aldrig ud af det igen. Det var fornemmelsen af, at så ville jeg sikkert få en rutine med at møde ind, holde nogle møder og drikke noget kaffe, snakke lidt med folk og så hver fjerde måned, kunne det være, der skete en lille smule. Jeg var sådan helt desperat. Jeg skulle bare ud af det!,” siger Ane Cortzen og tilføjer:

“Karrieremæssigt var det nok mit højdepunkt, men det var også et totalt lavpunkt for mig.”

For jobbet i DR Medier var trods en høj grad af prestige en bureaukratisk klods at flytte rundt på, mener hun.

“Hvis du vil lave forandringer, skal du forstå spillet - forstå at jeg ikke kan snakke med ham, for så træder jeg den og den over tæerne. Og det er noget af det, jeg er allerdårligst til. Mine kompetencer var rigtige nok til jobbet, og det var selvfølgelig også derfor, jeg blev ansat, men systemet kom fuldstændigt bag på mig.“

Det skulle vise sig, at værtsjobbet blev det første ud af mange i hendes professionelle karriere, og i dag mener hun, at værtsjobbet kom som sendt fra himlen. Og efter fire måneder sagde Ane Cortzen sit job op som designredaktør hos DR Medier.

Arbejdsevne og arbejdsglæde

Ane Cortzen mener, at arbejdsglæde og arbejdsevne hænger uløseligt sammen. Det er noget, hun både har erfaret rent personligt, men også som leder gennem flere år.

“Folk, der er ansat som projektledere, men som dybest set ikke bryder sig om at sende mødeindkaldelser, tage referater og organisere, er ofte heller ikke særligt gode projektledere. Omvendt er der dem, der nyder godt af et excelark og mødeindkaldelser, og som er skide gode til at tage referater, fordi de har hjernen til det. Jeg har haft enorm mange projektledere, men der var langt imellem nogle, som var virkelig gode til det, fordi de simpelthen ikke syntes, det var sjovt.” siger Ane Cortzen og tilføjer:

“Nu har jeg efterhånden også interviewet en del topledere, og dem, der er bedst til det, er også dem, der nyder det, og dem, der synes, de har verdens fedeste job.”

Hendes vigtigste erfaring i forløbet, betegner hun selv som noget af en slidt floskel, men hun mener det dybt alvorligt.“

“Selvom det virkelig er en kliché, så skal man følge sin intuition,” siger hun.

Men hvad mener du med intuition i denne kontekst?

“Hvis man finder sig selv i et job, hvor det på papiret er det perfekte job, men man kan mærke, at man ikke kan holde det ud - så gælder det om at komme ud. Det kan man kun vinde ved. Jeg tror, at der er rigtig mange, der vælger at ignorere fornemmelsen af, at de ikke synes, det er sjovt at gå på arbejde. Vi har den her protestantiske arbejdsmoral: Amen det skal være hårdt at arbejde, og der er aldrig nogen, som har sagt at det skulle være sjovt,” siger hun og tilføjer:

”Men jo, det skal faktisk være sjovt!”

Log ind hvis du har en F5-konto

Log ind hvis du har en F5-konto

Velkommen tilbage,

Jeg har glemt mit kodeord

Opret en profil og kom igang...

Sssssch, ny kode på vej. Tjek din mail.

Tilbage til login