Er manglen på arbejdskraft reel?

Er manglen på arbejdskraft reel? Det skændes erhvervsorganisationer, fagforeninger, politikere og eksperter om. F5 har sat sig for at finde svaret på det simple spørgsmål: Mangler vi egentlig arbejdskraft i Danmark?

“Danske virksomheder skal have den kvalificerede arbejdskraft, de mangler, uden at vi åbner døren for dem, vi ikke har brug for. Denne gang håber jeg, at et flertal i Folketinget vil være med til at løse problemerne. De er reelle. Og de vokser.”

Sådan sagde landets statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale ved Folketingets åbning. Men hvorvidt manglen på arbejdskraft er reel, og hvorvidt regeringens 21 initiativer vil afhjælpe rekrutteringsproblemet, hersker der stor uenighed om - både politisk, blandt fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationer og økonomer.

Flere parter maner til ro

Med cirka 12.000 ledige 3F’ere kan forbundsformand Per Christensen ikke genkende det billede, der bliver tegnet af manglen på arbejdskraft. Det skrev han i et debatindlæg i Altinget i sommer. For nylig kunne man også læse en analyse i Ugebrevet A4, skrevet af økonom Lena Larsen fra paraplyorganisationen Fagbevægelsens Hovedorganisation – det tidligere LO. Hun hævder, at manglen på arbejdskraft er blæst ud af proportioner, og at der alt i alt ikke er tegn på generel mangel på arbejdskraft på arbejdsmarkedet.

“Der er kun 16 stillingsbetegnelser i alt, der har været klassificeret med omfattende mangel i en eller flere perioder fra foråret 2017 til efteråret 2018. [...] Hovedparten af de 16 stillinger har haft omfattende mangel i alle fire perioder i 2017 og 2018. De fleste af stillingerne var desuden også berørt af udbredt mangel før 2017, hvilket tyder på mere strukturelle problemstillinger. Det gælder særligt i forhold til sundhedsvæsenet, hvor der selv i kriseårene var udbredt mangel på læger,” skriver Lena Larsen og henviser til, at ni af stillingsbetegnelserne relaterer sig til sundhedsvæsenet.

Fire ud af de 16 stillingsbetegnelser med omfattende mangel fra foråret 2017 til efteråret 2018, som Lena Larsen henviser til - men ikke omtaler - omfatter imidlertid håndværksmæssige og teknologiske fagligheder. Her er der specifikt tale om elektrikere, tømrer, maskiningeniører og programmører.

Udbredt mangel er reel blandt flere faggrupper

Selvom tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at manglen på arbejdskraft generelt set ikke er på niveau med tilstandene på arbejdsmarkedet inden finanskrisen, viser tal fra Danmarks Statistik, at niveauet for beskæftigelsesfrekvensen er på det højeste siden 2009.

I rapporten, “Behov for arbejdskraft - regionalt og nationalt”, udarbejdet af alle danske regioner, og som er baseret på en fremskrivning frem mod 2025 og en survey blandt 1.600 virksomheder, lyder en af konklusionerne:

“Der efterspørges 184.000 flere medarbejdere frem mod 2025. Arbejdsstyrken stiger med 118.000. Med de nuværende strukturer på arbejdsmarkedet, vil det betyde, at der opstår en mangelsituation i 2025, hvis ikke politik og adfærd ændrer sig i mellemtiden.”

Ifølge rapporten strammer arbejdsmarkedet allerede til i flere brancher. Medarbejdere med bygge- og anlægstekniske uddannelser er vanskelige at få fat på i alle regioner. På landsplan er det 28% af de virksomheder, der oplever problemer med at rekruttere, som har særligt vanskeligt ved at skaffe arbejdskraft inden for denne faggruppe – som for eksempel tæller ingeniører, malere, byggeteknikere og konstruktører, murere og VVS’ere.

Virksomheder som har haft problemer med at skaffe arbejdskraft, og som søger efter nye medarbejdere, er ofte innovative virksomheder, som udvikler nye produkter og services, der kan sælges. De er også mere eksporterende og har højere vækstambitioner end andre i branchen, lyder analysen i rapporten. It, teknik, industriel produktion og naturvidenskab er et andet område, hvor arbejdsgivere har vanskeligt ved at få besat ledige stillinger. Gruppen tæller kvalifikationer inden for programmering, softwareudvikling, elektronik, plastteknik, robotingeniør, automation, bioteknologi, matematik, fødevare- og lægemiddelvidenskab. På landsplan er det hver femte virksomhed, der oplever, at det er svært at rekruttere medarbejdere med disse uddannelser.

VLAK’s initiativer løser ikke det fulde problem

En prognose fra Danmarks teknologiske Alliance, Engineer the future, viser, at Danmark kommer til at stå over for massiv mangel på højtuddannet teknologisk arbejdskraft i 2025, mens ingeniørforeningen IDA har beregnet, at der vil komme til at mangle 10.000 STEM-kandidater i 2025, heraf 6.500 civil- og diplomingeniører og 3.500 naturvidenskabelige kandidater.

Regeringens 21 initiativer, som officielt har til hensigt at styrke rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft, vil dog ikke afhjælpe efterspørgslen på højtuddannet kvalificeret arbejdskraft, mener ingeniørforeningen IDA.

“Det er vigtigt at forstå, at beløbsordningens størrelse og højtudannet, specialiseret, udenlandsk arbejdskraft ikke er på kollisionskurs. En udenlandsk ingeniør, som kommer i karambolage med beløbsordningen, som den er i dag, vil være en underbetalt ingeniør,” siger Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i ingeniørforeningen IDA, på skrift.

Erhvervsorganisationen Dansk Industri ser anderledes positivt på regeringens 21 initiativer. De mener, at en lavere beløbsgrænse vil åbne op for rekrutteringen af blandt andet håndværksmæssige fagligheder:

“Den nuværende beløbsgrænse på 418.000 kroner om året er for høj til, at beløbsordningen kan anvendes til rekruttering af faglærte. En nedsættelse af beløbsgrænsen til 325.000 kroner vil åbne for, at ordningen kan bruges til rekruttering af faglærte medarbejdere, da faglærte medarbejdere typisk aflønnes mellem 325.000 og 418.000 kroner om året.”

Selvom der måske ikke er tale om generel mangel på arbejdskraft, og tallene ikke ligger på samme niveau som før finanskrisen, viser flere analyser og undersøgelser, at manglen på håndværksmæssige og teknologiske kompetencer er reelle - både nu og i nærtstående fremtid. Og det er svært at forestille sig, hvordan ledige 3F’ere skal afhjælpe det problem. Regeringens 21 initiativer kan måske afhjælpe rekrutteringsproblemet indenfor håndværkerfagene, men synes eksempelvis ikke at løse rekrutteringsproblemet blandt højt kvalificerede it-fagligheder.

Log ind hvis du har en F5-konto

Log ind hvis du har en F5-konto

Velkommen tilbage,

Jeg har glemt mit kodeord

Opret en profil og kom igang...

Sssssch, ny kode på vej. Tjek din mail.

Tilbage til login