Lønnen er vigtigere end det meningsfulde job

Det har længe heddet sig, at nutidens unge går efter meningsfyldte jobs med afsæt i personlige værdier. Ifølge en kandidatanalyse fra Ballisager er vores løn dog fortsat en afgørende faktor for vores arbejdsliv – især blandt de unge.

I en årrække har især konsulenter, ledelseseksperter og erhvervspsykologer været med til at tegne et billede af, at flere og flere danskere vælger deres job med hjertet frem for med tegnebogen.

Det er især de yngre generationer, der efter sigende søger mening med deres arbejdsliv, og som derfor er på udkig efter et job, der harmonerer med deres egne personlige værdier fremfor at være lønsomt.

Nu viser en kandidatanalyse fra konsulenthuset Ballisager imidlertid, at det meningsfyldte arbejde stadig må vige pladsen for en tilfredsstillende hyre. 32% af de adspurgte i analysen svarer nemlig, at deres nuværende arbejdsplads ikke lever op til deres forventninger, når det kommer til lønnen - en anke der ligger nummer et på listen over, hvad der skuffer danskerne mest ved deres arbejde.

”Der er rigtig mange mennesker, der gå rundt og er ærgerlige over, at deres løn ikke svarer til det, de føler, de er værd. Det fremgår af vores analyse, der viser, at lønnen stadig er rigtig vigtig for mange danskere. Faktisk forholder det sig sådan, at vi er tilbøjelige til at undervurdere betydningen af løn i en tid, hvor mange snakker om det meningsfulde arbejde”, forklarer konsulenthusets ejer og direktør, Morten Ballisager og tilføjer:

”Selvfølgelig leder vi alle efter en eller anden form for mening med vores job, men når vi taler om det meningsfulde arbejde, så er det ofte mening som et samfundsaftryk. Et job som matcher vores personlige værdier”.

På andenpladsen over skuffende fænomener på danske arbejdspladser tilkendegiver 20%, at deres chef er det mest utilfredsstillende, mens kun 6% har værdibrillerne på og svarer, at det mest utilfredsstillende er, at man ikke er stolt af virksomhedens produkter eller ydelser.

Det er især i små virksomheder, at de ansatte er utilfredse med deres løn, og kigger man på hovedårsagerne til, at vi i Danmark skifter job, så er det kun dårlige chefer (21%), der overgår ønsket om en bedre løn (16%). Til sammenligning svarer kun 2%, at et jobskifte skyldes, at virksomheden ikke udrettede noget nyttigt for samfundet.

Løn betyder mest for de unge

Det store fokus på det værdi- og meningsfyldte arbejde er man bekendt med hos Ballisager, hvor Morten Ballisager ikke føler, at den voksende tendens stemmer overens med virkeligheden.

”Fortællingen om det meningsfulde arbejde er noget, der rummer en stærk overdrivelse. Der bliver snakket meget om de ’purpose-drevne’ jobsøgere, men vi ser dem i langt mindre grad, end der bliver talt om dem. I stedet ligner det ofte konsulentmæssig ønsketænkning, for her har vi noget fakta, der peger på noget andet end det, der tales om”, siger han og uddyber:

”Det er rigtigt, at vi ser en tilbøjelighed til, at især flere unge er mere drevet af mening i deres arbejde, men kigger man på den store sammenhæng, så er meningsfyldt arbejde på ingen måde i top tre, når det kommer til kriterierne for et nyt job”, fastslår Morten Ballisager.

Af kandidatanalysen fremgår det tydeligt, at de bløde værdier er et godt stykke nede af listen – ikke mindst for de unge. På spørgsmålet ’Hvad er vigtigst for dig, næste gang du søger nyt job?’, svarer 36%, at lønnen skal være god – kun overgået af ønsket om gode kolleger (45%).

Påfaldende er det især, at de unge (18-34 år) er den målgruppe, der lægger mest vægt på løn sammenlignet med de ældre generationer.

Spørg og du skal få svar

Generelt illustrerer kandidatanalysen, hvor meget lønnen fortsat betyder for danske arbejdstagere. Ifølge Morten Ballisager er man kommet frem til det interessante resultat ved at udforme flere af spørgsmålene i analysen anderledes end ved tidligere undersøgelser af samme karakter.

”Når vi førhen har undersøgt betydningen af løn, har vi stillet spørgsmålet: hvad er vigtigt, når du skal vælge et nyt job? Ud fra dette spørgsmål har vi ofte fået svar, som ikke tillægger lønnen den største betydning, og som peger mere i retning af andre ting. Det er de færreste, der svarer løn, fordi mange muligvis føler, at det er et dårligt svar. Det kan virke primitivt at være drevet af løn, og derfor er mange tilbøjelige til at svare noget andet. I vores kandidatanalyse har vi spurgt på en anden måde – netop med et ønske om at undersøge, hvorvidt lønnen betyder mere, end vi går og bilder hinanden ind”, forklarer han.

Ifølge Morten Ballisager giver analysen ikke blot et vink med en vognstang om betydningen af vores lønseddel - ifølge direktøren kan den også bruges konstruktivt af personer, der er på jobjagt.

”Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for, hvad folk bør gå efter i et job, men hvis jeg skal komme med en anbefaling og et råd, så bør man være ærlig over for sig selv ved at mærke efter og spørge: ’hvad er det, der driver mig? Hvad er i virkeligheden det vigtigste for mig?’ Hvis løn er en afgørende faktor, jamen så skal man ikke bilde sig selv eller andre ind, at der er andre ting, der er vigtigere, for så ender man muligvis med et job, hvor man bliver utilfreds”, lyder det.

Samtidig kan kandidatanalysen muligvis tjene som tilfredsstillende læsning for de danskere, som vægter deres løn over et arbejde med mening.

”Man skal hverken skamme sig eller føle sig alene, hvis man synes, at løn betyder meget. Det gør det for de fleste danskere. Også selvom vi lever i en tid, der forsøger at bilde os noget andet ind”, mener Morten Ballisager.

Log ind hvis du har en F5-konto

Log ind hvis du har en F5-konto

Velkommen tilbage,

Jeg har glemt mit kodeord

Opret en profil og kom igang...

Sssssch, ny kode på vej. Tjek din mail.

Tilbage til login