Døende æsler og brændende skibe er nogle af de metaforer, PostNords topchef bruger, når han forklarer, hvordan han det seneste år har grebet den gennemgribende transformation af PostNord an. En proces, hvor alt skal gentænkes i den 390 år gamle virksomhed
“Jeg vil ikke stikke folk blår i øjnene. Jeg kunne godt vælge ikke at kommunikere ud, at vi skal fyre op mod 4000 medarbejdere på tre år, og at PostNord står overfor store økonomiske udfordringer. Men alle, også de ansatte, kan jo godt kan se, hvad der sker. Brevene er stort set forsvundet. Så der er ingen grund til at lade som om, at vi ikke ved, der kommer til at ske store forandringer. Derfor har vi valgt en tilgang til den her transformation, som er meget åben om situationen.”
Sådan skitserer Peter Kjær Jensen sin tilgang til PostNords udfordringer nu og i de kommende år. Han blev for et år siden topleder for en virksomhed, der siden årtusindeskiftet har mistet over 80% af det, der engang var kerneproduktet: Brevene. Så PostNord skal ikke bare trimmes lidt for at kunne overleve. Den kæmpemæssige virksomhed med i dag 8500 ansatte i Danmark skal fuldstændig redefinere sit formål, sin strategi og sin kultur. Og det skal gerne gå hurtigt, hvis postvirksomheden fortsat skal eksistere i Danmark, verdens mest digitale land.
“Det er alting, der skal laves om. Det er vores produkter, der forsvinder. Der skal laves nye produkter til nye målgrupper. Nye processer. Og den brændende platform, vi står på er en realisering af, at det, vi har bygget på i 390 år, det sandsynligvis ikke er der mere om 10 år. Det er den største transformation, vi har lavet i Europa,” siger Peter Kjær Jensen om den opgave, han har taget på sig.
Brænd skibene hurtigt og kom videre
Hvor åbenhed om virksomhedens situation har været en del af Peter Kjær Jensens strategi, har en anden del været at handle tydeligt, hurtigt og at stå 100% ved strategien. Frem for den såkaldte salamimetode, hvor man skærer virksomheden gradvis til, har Peter Kjær Jensen hugget markant til med det samme. For man er nødt til “hurtigt at brænde skibene og komme videre”, som han beskriver det.
“Noget af det første, jeg gjorde, var at fjerne tre ledelseslag mellem topledelsen og medarbejderne. For når du skal gennemføre så store forandringer, så har du ikke tid til fortolkninger undervejs eller folk, der stiller spørgsmål,” fortæller han og tilføjer ærligt:
“Jeg indrømmer, at jeg i den proces var bekymret for, at der ville opstå for stort et videnstab. Men på den anden side; vi var nødt til at gøre det af hensyn til omkostningerne og hastigheden.”
Heldigvis har han oplevet, at beslutningen om at fjerne de fleste mellemlederlag har betydet, at der i dag er maksimal klarhed over, hvad strategien er, og hvad de enkelte enheder skal gøre for at følge den.
Læs også: Fremtidens pakkepost kommer med droner
Drop de døende æsler
En anden vigtig tilgang til transformationen, som Peter Kjær jensen har valgt, er at vælge benhårdt til at fra, når det handler om, hvad PostNord fremadrettet skal basere forretningen på. Og her er der ingen blide overgange eller forsøg på at genopfinde produkter, der ikke fungerer optimalt i et fremtidsperspektiv.
“Indtil for et år siden har tilgangen i PostNord været, at vi skulle opfinde en løsning på udfordringerne inden for den postale verden. At vi skulle opfinde flere breve eller noget andet, vi kunne gå rundt med: Ugeblade eller reklameaviser fx. Det er også fint nok, men det er jo også markeder, der forsvinder! Så hvis vi satser på dét, så sætter vi os bare på flere døende æsler. Det kommer ikke til at løse det fundamentale problem, som er, at der ikke er noget at gå med om få år,” understreger Peter Kjær Jensen.
PostNord har derfor opsagt kunder med ugeaviser og reklamer – omdelingen af dem må andre spillere på markedet tage sig af forklarer PostNord-chefen:
“Du er nødt til at tage nogen valg og tage dem hurtigt. Hvis vi tror på, at fremtiden ligger i e-handel og de breve, der nu er tilbage, så nytter det ikke at bruge tid på at satse på at gå rundt med ugeaviser. Vores strategi skal afspejle det, vi tror på”.
Lettere at motivere i et flammehav
Som Peter Kjær Jensen selv påpeger, så er det for de fleste let at se, at PostNord står overfor store udfordringer og store forandringer. Naturligt nok må sådan en situation også sætte sig spor hos medarbejderne. Mange ved, at de ikke kommer til at være i virksomheden om få år. Så hvordan skaber man som leder motivation og sørger for, at produktiviteten og engagementet ikke daler? En af de ting, som Peter Kjær jensen har trappet gevaldigt op på i det år, han har været topleder, er den interne kommunikation.
“Vi har meldt klart ud, at det er her, vi er – og det her er det, vi kommer til at være fremover: breve, pakker, gods og lager. Vi har lavet en fortælling om, hvor vi er på vej hen. Og her er vi også helt transparante og siger, at vi i den proces skal fyre 3-4000 medarbejdere. For der er noget reelt i at sige, at “det er det her, vi gør, og vi tror på det som ledelse!”. For det er jo enten slow death, eller også at vi prøver at kæmpe os ud af det ad den her vej,” siger Peter Kjær Jensen.
Og selvom det ikke umiddelbart kan lyde som en fordel, at PostNords situation er så tydeligt presset, som den er, både økonomisk og forretningsmæssigt, så kan det faktisk godt være det i en transformationsproces, forklarer han:
“Hvis vi var pressede, men stadig lavede millionoverskud, ville det være sværere at forklare folk, hvorfor vi som ledelse tager de valg, vi tager. Men for PostNord er der ingen tvivl om den brændende platform. Alle kan se flammerne. Og når huset virkelig brænder, så er det alt andet lige meget nemmere at få folk med på, hvorfor vi skal ud herfra – og sammen ændre den her virksomhed.”
Fremtidens medarbejder vil vinde hver dag
Peter Kjær Jensen har personligt brugt meget tid på at rejse rundt og forklare situationen for medarbejderne i virksomheden. Kl 07 om morgenen stiller han sig med jævne mellemrum op og fortæller og åbner for spørgsmål fra høj som lav i virksomheden.
“Det bliver utrolig vel modtaget. Selvfølgelig kommer der bekymrede spørgsmål, og det er helt reelt. Alle er jo bekymrede for, “hvad sker der med mig? Har jeg et job om et år?”. Selvfølgelig synes alle heller ikke, at PostNord er den fedeste arbejdsplads på planeten for øjeblikket. Til trods for det er det imponerende, hvordan folk bare rykker sammen i bussen og kører videre. Vi oplever overraskende nok heller ikke den store braindrain,” siger Peter Kjær Jensen.
Hvad angår, hvem der er fremtidens medarbejder i PostNord, så nævner Peter Kjær Jensen på ord som forandringsvillighed, forretningsforståelse og performancekultur.
“Uden at pege fingre af nogen, så tror jeg, at mange medarbejdere i PostNord har været vant til, at de hver dag mødte ind og gjorde deres arbejde og gik hjem igen. Og virksomheden var her uanset hvad. Sådan er det ikke nu. Hver dag, du møder ind, der skal vi vinde over de andre. Det er en anden kultur og et andet mindset, der kræves af medarbejderne. Sådan var det ikke i postvæsnet, men sådan er det i logistik. Der er mere tryk på, og det bliver bare mere en performancekultur fremover.”
Den svære transformation af Hr. og Fru Danmark
Hvor den interne transformation af PostNord er den, både ledelsen og alle andre ansatte i PostNord føler hver dag, så er der også det, som Peter Kjær Jensen kalder for den eksterne transformation. Og den, erkender han, er langt den sværeste.
“Min største fejl har nok været en undervurdering af ‘den eksterne transformation’. Jeg synes egentlig, vi har ok styr på transformationen her internt i PostNord, men den transformation, som IKKE fungerer, det er forventningsafstemningen med Hr. og Fru Danmark. Vi har ikke været gode nok til at forklare at postvæsenet ikke er postvæsenet længere. Mange ting, som har været de samme i hundredvis af år, har vi på kort tid ændret, og hele fundamentet for vores forretning er blevet forandret. Det kan være svært at forstå, når man står uden for og kigger ind, og det er noget, vi skal arbejde med”.
“Så vi skal alle sammen ud på en rejse. Det svarer lidt til, hvis vi har været vant til en bus i timen hver dag i en menneskealder, og så det bliver lavet om til, at bussen kun skal køre hver 5. time. Det vil blive opfattet som en stor forandring, også selvom vi kun har behov for en bus hver 5. time. Det er en fuldstændig integreret del af vores samfund, som pludselig forandres. Så det er klart, at der er noget at vænne sig til.”
Læs også: Kinesisk nethandel koster Post Danmark millioner
Læs også: Finsk opfindelse kan disrupte transportbranchen