Du har ingen produkter i din kurv.
Et frirum for viden, sparring og nye løsninger
Ledelse handler ikke længere kun om KPI’er. Det handler også om at have blik for den enkelte medarbejders motivation, kundernes behov og om at lede opad, nedad og på tværs. I en forandringsfyldt tid skal ledere i dag træffe beslutninger på et mere usikkert grundlag end før. Det kræver, at de klassiske ledelsesværktøjer bliver suppleret af nye greb som relationsledelse og designtænkning.
Performance management handler i dag ikke kun om, hvor godt medarbejderne performer, men også om at performe godt. Og her er sparring vigtigere end feedback. Lederen skal kigge på kundernes behov, være mere eksperimenterende i sin arbejdsgang og lave prototyper i en fart, som ikke nødvendigvis er et resultat af flere års analyse.
Et frirum for viden, sparring og nye løsninger
I netværket ser vi på, hvordan du med tillid og forventningsafstemning kan håndtere tværgående relationer effektivt, og hvordan du kan skabe tillid opad såvel som nedad i organisationen, så strategien kommer ud i hver en afkrog af organisationen.
LENE FLENSBORG
Lene Flensborg er psykolog med speciale i organisationspsykologi og har i 18 år arbejdet med det område. Hendes ekspertise er ledelses- og talentudvikling med stærkt fokus på at skabe udvikling i praksis. I dag er Lene partner hos konsulenthuset ‘Organisation’ og har tidligere været partner i bureauet Resonans. Lene er forfatter til bøgerne ‘Håndbog i god ledelse’ og ‘Positiv psykologi på arbejde’.
TEMATIKKER
Som medlem kommer du på forkant med den nyeste viden og udvikling inden for ledelse. Her er et par eksempler på temaer, vi har behandlet i netværksgruppen i løbet af de sidste år:
Ledelse af forandringer – skab bevægelse med fortællekunst
At skabe forandringer er hverdag for alle ledere – men de færreste føler, at de mestrer opgaven fuldt ud. For hvordan sikrer man, at de ønskede forandringer faktisk bliver realiseret? Hvordan får du opbakning til forandringer, som din
topledelse har iværksat – og som du måske ikke selv synes er helt velvalgte? Og hvad gør du, når medarbejdere udtrykker direkte modstand mod en given forandring?
Ledelse opad
Kulturel intelligens i den globale virksomhed
Når vi skal sammenkoble det strategiske niveau med det lokale operationelle niveau, spiller en kulturel intelligens en nøglerolle. Den kulturelle intelligens skal ikke blot komme til udtryk i opgaveløsningen men i kernen af
organisationsudviklingen, hvis man skal kunne tilpasse sig den globale markedsudvikling.
HAR DU SPØRGSMÅL?
Hvis du vil du vide mere om vores netværk, medlemskaber eller andet, så lad os tage en snak om det sammen.