Du har ingen produkter i din kurv.
At være leder er at forme et samarbejde…
…i en gruppe medarbejdere, så der skabes en værdi for en målgruppe – hvad enten det er borgere, organisationer eller interne samarbejdspartnere. Der er mange elementer i en ledelsespraksis, som alle sammen handler om at skabe retning, koordinere og opbygge ejerskab til opgaven og fællesskabet.
Dette netværk beskæftiger sig med den helt nære ledelse af medarbejdere i deres arbejde med at skabe værdi. Med afsæt i medlemmernes egen praksis kommer vi til at udforske:
- Ledelsesrummet, det vil sige de vilkår, forventninger og mandater, som former lederens handlemuligheder (ofte kan der være indbyggede konflikter i ledelsesrummet)
- Ledelsesteknikkerne, det vil sige den vifte af greb og virkemidler, du som leder kan arbejde med
- Ledelsespersonligheden, det vil sige din egen foretrukne måde at forstå ledelsesrummet og bruge teknikkerne på.
Netværket henvender sig til ledere af medarbejdere i offentlige organisationer. Formålet er, dels at give forståelse for dynamikkerne i ledelsesrum, teknikker og personlighed, dels at vi sammen udvider vores repertoire af teknikker og handlemuligheder. Endelig er det et vigtigt formål, at netværket bliver et velfungerende fællesskab, hvor man både kan udfordre og støtte hinanden i arbejdet med ledelse af medarbejdere.
KLAUS MAJGAARD
Klaus Majgaard har arbejdet med ledelse i offentlige organisationer i mange år både som praktiker, forsker og konsulent. Han har været børne- og kulturdirektør i Fredericia, børn- og ungedirektør i Odense og kommunaldirektør i Furesø. Han er ph.d. og har skrevet flere bøger om offentlig ledelse, og han underviser på masteruddannelser for offentlige ledere på DPU og CBS.
TEMATIKKER
Som medlem kommer du på forkant med den nyeste viden og udvikling inden for ledelse. Her er et par eksempler på temaer, vi har behandlet i netværksgruppen i løbet af de sidste år:
Medarbejdere og grupper
På dette møde går vi tæt på medarbejdergrupper og undersøger de dynamikker, der kan være bestemmende for motivation og kultur. Vi hjælper hinanden med at kaste et realistisk og nuanceret blik på egne medarbejder-grupper og de ledelsesmæssige handlemuligheder.
Kunsten at sætte retning
Kunsten at udvikle ejerskab
Hvis organisering bygger på den fælles evne til at udøve dømmekraft i hverdagen, så kræver den værdier og fællesskab af en høj kvalitet. På dette møde arbejder vi med, hvordan vi på langt sigt kan udvikle en kultur, der er præget af ejerskab til opgaverne og forpligtethed i forhold til hinanden – og til brugere og samarbejdspartnere. Hvad er ejerskab og kultur gjort af? Og hvordan kan man som leder over tid være med til forme disse?
HAR DU SPØRGSMÅL?
Hvis du vil du vide mere om vores netværk, medlemskaber eller andet, så lad os tage en snak om det sammen.