Du har ingen produkter i din kurv.
Strategisk Personaleledelse Øst
Som leder i den offentlige sektor, skal man kunne navigere under en massiv omskiftelighed og med krav, der fortsat virker mere komplekse, mangfoldige og modsætningsfyldte.
Når det kommer til personaleledelse, er det essentielt at se på, hvor meget man skal lede “det hele menneske”, og hvornår det er passende at fokusere mest på opgaveløsningen og den professionelle del. Hvor tæt skal man være på sine medarbejdere – og hvornår er forbindelsen blevet for tynd? Hvor meget skal man styre – og hvor meget skal man støtte? –Hvordan balancerer man mellem tillid og kontrol? Spørgsmålene er mange, og de éntydige svar er få.
I dette netværk får du mulighed for at undersøge konkrete spørgsmål og problematikker, der relaterer sig til personaleledelse i offentlige organisationer. Vi fokuserer på ledelse af medarbejdere såvel som ledelse af ledere for uanset ledelsesniveau, indeholder lederjobbet emner af organisationspsykologisk karakter, når det er de menneskelige aspekter, der er i spil.
Netværket vil bestå af mindre oplæg med mulighed for at netværke, sparre, udforske og lade dig inspirere til de ledelsesmæssige opgaver, du selv står med i din egen organisation. Hvis du giver noget af dig selv til dette netværk, får du meget igen.
ANDERS SENECA
Anders Seneca er til daglig direktør i konsulentfirmaet Dogmekompagniet.
Her hjælper og inspirerer han både offentlige og private organisationer med at forankre forandring gennem foredrag, workshops, udviklingsprocesser, teamcoaching og ledersparring. Han har fokus på, hvordan man kan forandre, forankre og løse kerneopgaven gennem strategisk og praktisk ledelse.
Anders Seneca har tidligere været leder i den offentlige sektor i 10 år. Han kender derfor indgående til de vilkårlige udfordringer og udfordrende vilkår blandt ledere i det offentlige.
Anders har som skribent været med til at præge måden hvorpå der tænkes ledelse i den offentlige sektor og har skrevet flere populære bøger. Blandt andet bestsellere som ”Løs din Kerneopgave”, ”Kend din Kerneopgave” samt senast ”Kerneopgaven i krise”.
Anders er uddannet i statskundskab og teoretisk antropologi ved Aarhus Universitet.
ANDERS SENECA
Anders Seneca er til daglig direktør i konsulentfirmaet Dogmekompagniet.
Her hjælper og inspirerer han både offentlige og private organisationer med at forankre forandring gennem foredrag, workshops, udviklingsprocesser, teamcoaching og ledersparring. Han har fokus på, hvordan man kan forandre, forankre og løse kerneopgaven gennem strategisk og praktisk ledelse.
Anders Seneca har tidligere været leder i den offentlige sektor i 10 år. Han har som skribent også været med til at præge måden, hvorpå der tænkes ledelse i den offentlige sektor.
Anders er uddannet i statskundskab og teoretisk antropologi ved Aarhus Universitet.
Keywords
Kerneopgaven
Fra gruppe til team
Selvledelse & følgeskab
Er det kerneopgaven der stresser på arbejdspladsen? Kerneopgaven kender vi alle, men er den konkret i hverdagens praksis. Vi ser på, hvordan du gør arbejdet med kerneopgaven konkret. Det handler ikke om flotte ord, men om hvordan du fokuserer, forløser og fællesgør kerneopgaven.
Er du leder af én medarbejdergruppe eller grupper af medarbejdere? Hvor VI er vi? Vi skal ikke lave det samme, men lykkes med det samme. Vigtigt er det derfor, hvordan du gennem ledelse kan styrke det professionelle arbejdsfællesskab – og gøre forskelligheden på arbejdspladsen til en styrke.
Hvorfor møder vi igen og igen de samme problemer og konflikter? Du skal lede dig selv for at kunne lede andre. Følgeskab fordrer selvindsigt. Vi kigger nærmere på, hvordan du som leder kan gøre de psykologiske forskelligheder til en styrke i organisationen – og fremme følgeskabet.