Du har ingen produkter i din kurv.
Transforming Leadership 3
Hvad kræver det at være leder i dag, når store teknologiske og samfundsmæssige ændringer påvirker virksomheden? Bliver alt disruptet og eksponentielt? Eller skal der være fokus på bæredygtighed og klassiske værdier?
Ledere skal i dag arbejde med et nyt mindset, der gør dem i stand til at håndtere komplekse og modstridende krav og konstante forandringer. Det kræver en forståelse af, hvad der kan klares med en traditionel lineær tilgang til ledelse med faste mål, og hvordan man skifter til en langt mere åben tilgang til performance og forretning, når planlægning ikke slår til.
Diskussionen der rusker op i dit lederskab
I netværket undersøger vi, hvordan du kan transformere dit lederskab og din virksomhed, så I ikke bare er klar til morgendagens udfordringer, men også omfavner den og udnytter mulighederne. Det gør vi ved at stille skarpt på de bagvedliggende drivere til forandringer og fokusere på de dilemmaer og paradokser, som det er nødvendigt at tage stilling til for at lykkes.
CHRISTIAN ØRSTED
Christian Ørsted er ledelsesrådgiver og har i 20 år undervist tusindvis af ledere og rådgivet en lang række danske og internationale virksomheder og organisationer, bl.a. Udenrigsministeriet, DONG Energy, Danske Bank, Novo Nordisk og en lang række styrelser og kommuner. Derudover er Christian forfatter til bogen “Livsfarlig ledelse” og fast ledelsesekspert på Berlingske Business og Dagbladet Børsen.
CHRISTIAN ØRSTED
Christian Ørsted er ledelsesrådgiver og har i 20 år undervist tusindvis af ledere og rådgivet en lang række danske og internationale virksomheder og organisationer, bl.a. Udenrigsministeriet, DONG Energy, Danske Bank, Novo Nordisk og en lang række styrelser og kommuner. Derudover er Christian forfatter til bogen “Livsfarlig ledelse” og fast ledelsesekspert på Berlingske Business og Dagbladet Børsen.
Keywords
Tilbage til normal?
Transformation i progress: Psykologien i forandringsledelse
Teal Dots
Vi sætter fokus på netværk og konsekvenserne af Covid-19 for vores organisationer, ansvarsområder og opgaver. Hvad er der sket siden sidst? Hvad var vi godt rustede til? Hvad har været svært? Og hvordan er situationen i dag?
På anden halvdel af mødet vil vi besøge de store spørgsmål: Skal vi tilbage til normal? Eller er der noget vi må overveje at ændre? Hvad er relevant at tage med af erfaringer? Hvor har vi brug for støtte og inspiration? Hvordan bliver vi klogere af hinandens erfaring og bruger hinanden, når uforudsigelige begivenheder indtræffer?
Vi fik besøg fra People Test Systems som delte ud af sine værktøjer og forskning baseret på mere end 17.000 udfyldte personlighedstest af ledere og medarbejdere i danske virksomheder.
– Hvad er transformationens faser, og hvilken adfærd og hvilke personligstræk gavner hvornår?
– Få tre forklaringer på, hvorfor så mange transformationer fejler
– Hvilke personlighedstræk bidrager til at skabe gode forandringer? Hvordan og hvornår?
– Er lederne mere forandringsparate end deres ansatte? Eller er det lige omvendt?
– Hvad bidrager de ansatte til i en forandringsproces, som lederne ikke gør?
– Hvem løber egentlig forandringen i mål – hvis der overhovedet er et?
Der er ingen tvivl om, at forretningsverdenen og den professionelle organisation forandrer sig. I en konstant foranderlig verden er der behov for konstant at tilpasse organisationen, kulturen og lederskabet, så man holder sig relevant for markedet og for medarbejderne.
Nye former for organisationer dukker op, og mange taler om eller eksperimenterer med sociokrati/holacracy, agile, lean start-up, eller Teal-organisationer. Udfordringen er, at de strukturer er ekstremt svære at skalere op til store virksomheder med tusindvis af medarbejdere.