da
da
sv

Psykisk arbejdsmiljø lider under fejlslagne mål

9 min

Det psykiske arbejdsmiljø i Danmark er i forværring på trods af flere initiativer fra landets politikere. Ifølge en arbejdslivsforsker skyldes de fejlslagne strategier, at man sætter sig mål uden at tildele arbejdsmarkedet den fornødne hjælp til at nå dem.

I sidste måned besluttede et bredt flertal i Folketinget at tildele Arbejdstilsynet en tiltrængt saltvandsindsprøjtning på 460 millioner kroner. Et beløb der skal være med til at rette op på stress, jag og mental belastning på det danske arbejdsmarked.

Aftalen er en direkte erstatning for et tidligere politisk forlig fra 2015, som dog langt fra har levet op til forventningerne. Heri fastlagde man en målsætning om 20% færre psykisk overbelastede på det danske arbejdsmarked i 2020. Et mål, som regeringen nu har måtte sande, bliver nærmest umuligt at nå, da antallet af psykisk overbelastede tværtimod er steget siden 2012.

”Jeg ved jo godt, at vi langt fra er i mål. Undersøgelsen understreger vigtigheden af en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats”, lød det fra Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i forbindelse med offentliggørelsen af de negative tal i 2018.

Tilbage står spørgsmålet: Er det overhovedet muligt at forebygge stress med økonomi og indsatser?

Af samme grund har vi talt med Hans Jørgen Limborg, der er arbejdsmiljørådgiver, arbejdslivsforsker og medejer af TeamArbejdsliv. Han mener, ligesom Troels Lund Poulsen, at der i den grad er brug for en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats, hvis man vil nedbringe antallet af psykisk overbelastede. Han er dog ikke overbevist om, at den nye arbejdsmiljøaftale nødvendigvis indeholder de fornødne løsninger, selvom han kalder den ’en forbedring’ i forhold til den forrige.

”Der er nogle tiltag i den nye aftale i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og trivsel, som bestemt lyder meget fornuftige, men der ligger stadig en klar problematik i, at der fortsat ikke foreligger en direkte sammenhæng mellem de virkemidler, der sættes i søen, og de mål, man ønsker at nå. Man aner stadig ikke, hvad årsagssammenhængen er, og derfor kan man godt have sine tvivl om, hvorvidt de nye indsatser reelt vil hjælpe på noget”, siger han og tilføjer:

”Meget af indholdet i den nye aftale er nødvendige justeringer, men alt i alt synes jeg ikke, at det er særlig visionært, og i sidste ende er det formentlig ikke noget, der kommer til at tage fat om nældens rod”.

2020-mål og stresspanel har fejlet

Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er andelen af psykisk overbelastede på det danske arbejdsmarked steget fra 14,5% i 2012 til 15,4% i 2018. Der er dermed langt ned til de 11,6procent, som er 2015-målsætningen for 2020. Ifølge Hans Jørgen Limborg skyldes den fejlslagne målsætning de samme kritikpunkter, som han har til den nye aftale.

”Kigger vi på 2020-målene, har man på intet tidspunkt haft styr på, hvilke sammenhænge man bør fokusere på for at nedsætte antallet af belastede. Man har bare sagt; ’det vil vi gerne opnå’, og så har det ellers været op til de enkelte ude på arbejdsmarkedet at finde ud af hvordan. Man har ikke givet dem de nødvendige retningslinjer, og så er det altså rigtig svært at opfylde så overordnede mål”, forklarer han og uddyber:

”At sætte en overordnet politisk målsætning om, at man vil prioritere at nedbringe skader i det psykiske arbejdsliv, er rigtig fint, men forestillingen om, at man efterfølgende kan gå ud og måle en positiv effekt uden, at man har skabte de rigtige rammer for forbedring, er desværre helt forfejlet”, siger han.

Sidste år stødte regeringen ligeledes på modstand i forbindelse med endnu et forsøg på at forbedre danskernes psykiske velbefindende. Det skete i kølvandet på lanceringen af det stærkt omdiskuterede stresspanel, der skulle komme med løsninger til, hvordan stress bliver et mindre problem i samfundet. Panelet er kommet frem til 12 anbefalinger – blandt andet lukningen af Forældreintra – men har siden måtte lægge øre til stor kritik.

En af de danskere, der har sat spørgsmålstegn ved panelets arbejde, er Hans Jørgen Limborg, der fortsat undrer sig over tilblivelsen af panelet, der blandt andet tæller operasanger Peter Lodahl, hjerneforsker Peter Lund Madsen og forfatter, læge og foredragsholder Imran Rashid.

”Man har sat nogle mennesker på en meget vanskelig opgave, som de efter bedste evner har forsøgt at løse, men hvad har man egentlig forestillet sig, at sådan et panel ville kunne udrette? Hvorfor er man ikke gået direkte til dem, der ligger inde med en konkret viden om arbejdsmiljøproblemer?”, spørger Hans Jørgen Limborg og understreger vigtigheden af, at politikernes fremtidige initiativer bliver væsentlig mere konkrete, hvis vi som samfund skal have vendt den negative udvikling i psykisk overbelastede danskere – især på arbejdspladsen.

”Det er i den grad en bekymrende udvikling, og hvis ikke vi får den bremset, så kan det gå rigtig, rigtig galt”, siger han og bliver bakket op af tal fra Stressforeningen, der viser, at 35.000 danskere hver eneste dag er sygemeldt på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø. Ligeledes forudser WHO, at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Samtidig viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, at der over en knap 30-årig periode er sket en voldsom stigning i psykisk overbelastede danskere. I 2017 følte 16,8% af den danske befolkning sig stresset i dagligdagen, mens dette tal i 1989 kun lå på 5,8%.

Rådgivning frem for pisk

Som en del af den nye politiske aftale skal Arbejdstilsynet fremover fokusere mere på både psykisk overbelastede, men også på de brancher, hvor der er størst risiko for nedslidning. De nye målsætninger skal blandt andet opfyldes ved hjælp af flere tilsyn og kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet samt skærpelse af bøder og sanktioner til virksomheder, der begår alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Ifølge Hans Jørgen Limborg er en øget overvågning fra Arbejdstilsynets side dog ikke en løsning, der kan stå alene.

”Arbejdstilsynet skal fremover til at føre mere kontrol, men det er jeg skeptisk overfor, da jeg mener, at der i stedet mangler nogen, der kan støtte og hjælpe virksomhederne. Tilsyn ændrer ikke noget, når der fortsat mangler ledet mellem myndigheder og arbejdspladserne. I stedet kan tilsyn nemt opfattes som en slags pisk-mekanisme, der skal kontrollere folk. Man tror åbenbart, at pisk, regler og kontrol kan gøre underværker, men meget af den forskning, vi har på området, viser, at risikoen for kontrol ikke i sig selv er en særlig god motivationsfaktor”, siger han og uddyber:

”Der mangler i stedet nogle rådgivere, vejledere og koordinatorer, der overbringer arbejdspladserne den viden og de råd, som de har brug for. Altså en rådgivningssektor. Der er rigtig mange virksomheder, der gerne vil forbedre deres arbejdsmiljø – de skal bare have hjælp til, hvordan man skal gøre, da de ofte ikke har de fornødne ressourcer, tid eller viden”.

Hans Jørgen Limborg kan dog spore en smule optimisme i den nye aftale, som ikke var til stede i 2020-udgaven.

”En af de ting, som jeg synes, er positivt ved den nye aftale, er den del, der dikterer, at vi fremover skal fastlægge målsætninger ud fra brancheniveau. Det betyder forhåbentligt, at man for fremtiden begynder at konkretisere målsætningerne i en helt anden grad, og det kan føre til, at vi i modsætning til tidligere kan fokusere på konkrete indsatser.”

I sidste ende mener Hans Jørgen Limborg, at det er op til det danske arbejdsmarked, hvorvidt den nye arbejdsmiljøaftale bliver en succes – modsat forgængeren.

”Succesen afhænger sindssygt meget af, hvordan arbejdsmarkedets parter griber det her an, for det er dem, der skal bringe det til virkelighed. Indtil videre er der dog lang vej endnu.”