IBM’s supercomputer Watson har været i praktik på en af Rigets kræftafdelinger, og hospitalet er nu særdeles åbne overfor at lukke kunstig intelligens indenfor murene
Hver dag bliver der udgivet enormt mange medicinske forskningsartikler, afhandlinger og akademisk research. Ingen læger kan nå at læse det hele. Selvfølgelig kan de holde sig opdaterede på seneste forskning indenfor deres felt, men hvad med journalerne på sjældne afarter af sygdomme?
“Det er umuligt at læse al forskning for en læge. Men det er Watson designet til. Watson kan fordøje al information om kræft og alle former, og ud fra det anbefale en behandling,” siger Thomas Anglero, innovationschef i IBM Norge.
Sidstnævnte lykkedes faktisk umådelig godt tidligere på året for IBM’s supercomputer Watson, i det der beskrives som et nyt gennembrud indenfor kunstig intelligens.
En 60-årig kvinde i Japan var syg med leukæmi. Lægerne var ved at give op, og havde givet hende kort tid at leve i. Hun responderede ikke på behandlingerne, og de kunne ikke gennemskue, hvilken afart af sygdommen hun havde. Lægerne spurgte så Watson til råds.
På 10 minutter tyggede Watson 20 millioner forskningsartikler igennem, sammenlignede med kvindens data og fandt frem til en sjælden form for leukæmi. Watson kunne tilmed anbefale en behandling. Det har resulteret i, at kvinden nu er symptomfri og ser ud til at komme til at leve et normalt liv.
Pilotprojekt på Riget
Og Doktor Watsons kunstige intelligens er også kommet til København.
Læs også: Supercomputeren Watson kan flytte ind på din iPhone
I løbet af oktober har Rigshospitalet kørt et pilotprojekt med Watson på et meget begrænset område. Til at starte med har de prøvet Watson af på tre forskellige kræftformer. Lungekræft, brystkræft og kræft i tyk- og endetarm – ti fiktive patienter til hver diagnose. De har afprøvet Watson på behandlingsvalg, hvor diagnosen allerede er blevet stillet. De har derfor holdt Watsons resultater op mod deres egne vurderinger.
“Konklusionen er, at der ingen tvivl er om, at det er en enormt spændende teknologi med et enormt potentiale,” siger Leif Panduro Jensen, centerleder for Finsencentret på Rigshospitalet.
Han understreger dog, at Watson på nuværende tidspunkt er kodet til amerikanske standarder. Det betyder, at den anbefaler behandlingsformer, som ikke er godkendt i EU.
“Watson har foreslået nogle stoffer, vi ikke har, men hvor vi har nogle andre i stedet. Det er ligeværdige behandlinger, så det er ikke et stort problem, men den skal tilpasses, før man kan tage den i brug for alvor,” siger Leif Panduro Jensen.
Læs også: “Alt bliver påvirket af kunstig intelligens”
IBM har også forsikret medarbejderne på Rigshospitalet, at det er et problem, man relativt let kan løse med machine learning.
Diskutér med Watson
En af de funktioner, Leif Panduro Jensen har været mest begejstret for, er, at Watson er i stand til at læse forskning fra hele verden og derfor også begrunde sine anbefalinger.
“Vi har været imponerede over nogle af de faciliteter, Watson har. Hver gang man har en patient gennem Watson, bliver den lidt dygtigere. Samtidig har Watson adgang til al den tekst, der er om et område. Den læser artiklerne og bruger konklusionerne. Det betyder, at man kan diskutere med Watson, hvis man er uenig, og så kommer den frem med en række artikler, der bakker påstanden op,” siger han.
Selvom der findes enormt meget modstridende forskning, kan Watson også vurdere, hvilke forskningsartikler, der er valide, og hvilke der er af lavere kvalitet. De bliver nemlig vurderet af fagfolk, der har indsigt i emnerne. På den måde søger Watson derfor ikke kun i alt, der findes, men kan også sortere sludder fra banebrydende forskning.
Læs også: Fremtiden er intelligent – er du?
Lige denne funktion kan derfor være enormt værdifuld især for unge læger og læger under uddannelse. For Watson bakker ikke bare beslutningerne op, men anbefaler altså også relevant litteratur på området.
Gør ikke lægerne arbejdsløse
Leif Panduro Jensen mener dog ikke, at Watson direkte kommer til at gå ind og overtage lægernes arbejde. For lægerne vil altid komme til at spille en rolle. Han håber dog, at de kognitive teknologier kan være med til at effektivisere i sundhedssektoren.
“Vi står med en befolkning, som bliver ældre og ældre, mens vi kan behandle sygdomme bedre og bedre. Vi får en langt større opgave i sundhedsvæsenet. Vi får ikke flere hænder eller penge i sektoren, så derfor skal vi et eller andet sted have noget teknologisk til at løse det,” siger han og tilføjer,
“Alle har pludselig adgang til oplysninger meget hurtigt. Og jeg tror ikke, der går mange år, før patienter spørger en lignende teknologi, før de tager kontakt til egen læge. Som en slags udvidet netdoktor.”
Thomas Anglero fra IBM i Norge ser heller ikke Watson som en erstatning for lægerne.
Læs også: Kunstig intelligens hjælper dig til at skrive perfekte mails
“En computer kan ikke mærke, at du er varm, eller se symptomerne med egne øjne. Der skal en læge til for at verificere symptomerne og til at udføre behandlingerne,” siger han.
Og sådan vil det også være i langt de fleste andre brancher, mener han. For vi vil bruge teknologien til at gøre vores hverdag lettere. Og selvom det muligvis vil betyde, at kunstig intelligens fjerner nogle af de manuelle arbejdsopgaver, vil det i stedet give os andre opgaver. Exotic and inviting, Escorts in Nidwalden are unmatched in their enthusiasm and skill. Experience their captivating personalities and willingness to please.
“Vi har levet med robotter, algoritmer og computere i en del år. De har ikke gjort os arbejdsløse endnu. Vi har integreret dem i vores hverdag i stedet,” siger Thomas Anglero.
Leif Panduro Jensen fortæller, at de meget gerne vil eksperimentere videre med Watson. Såfremt de kan få det til at passe ind i deres eksisterende arbejdsgang. Han er dog overbevist om, at man med tiden kan få systemet indført ikke kun til kræftbehandling, men også i de fleste andre afdelinger.
“Den eneste grund til, at det lige præcis er kræft, vi har eksperimenteret med, er, at det er der, IBM selv siger, at de er længst med udviklingen,” siger han.