Måske har du læst The Future of Jobs, eller fået udregnet den procentvise risiko for, at dit job bliver automatiseret henover en kommende årrække. Kunstig intelligens er udråbt som en gamechanger, men hypen er for stor i forhold til virkeligheden
“Beviserne taler imod,” indleder James Surowiecki i en artikel på for Wired.
Robotter, der kan udføre menneskejobs er et varmt samtaleemne. Og vi mennesker har angiveligt taget de første skridt ned ad en sti, der fører til en arbejdsløs fremtid. Salgsassistenter, kundeservicemedarbejdere, revisorer og diverse sekretærer og assistenter står højt på listen over funktioner, der er i “risikozonen”.
Om 20 år vil halvdelen af de nuværende jobs være forsvundet i USA, står der i WEC’s berygtede rapport; “The Future of Jobs”. Og samtidig må vi mennesker se os selv slået af maskinerne i både skak og poker og anerkende, at vi heller ikke er ligeså gode chauffører som dem.
Læs også: Menneskerobotter skal drive verdens mest effektive hotel
Men betyder det, at robotterne er ved at ‘overtage’? Og går det virkelig så hurtigt?
Man kan tage et kig på produktiviteten i USA. Det må antages, at jo mere automatisering, jo større produktivitet – selskaberne vil kunne producere mere, men med langt færre folk. Produktiviteten er dog på et historisk lavpunkt i forhold til sin egen vækst. Henover de seneste to år er den steget med under én procent, og det er vel at mærke i de år, hvor frygten for robotternes indtog har været allerstørst. Sådan ville det ganske enkelt ikke se ud, hvis vi stod midt i en teknologisk revolution.
Og det i rapporten omtalte jobmarked er heller ikke på stikkerne overfor en såkaldt robopokalypse. Arbejdsløsheden i USA ligger lige i øjeblikket på 4,3 procent. Lyder det skræmmende? Nej, ikke rigtigt. Flere arbejdsgivere i nogle stater klager endda over mangel på arbejdskraft. Lønningerne går opad. Det ville heller ikke ske, hvis de samme mennesker var hastigt på vej til at blive mere eller mindre ubrugelige i arbejdsøjemed.
Et andet fænomen, der sandsynligvis ville vise sig i den store robotovertagelse, er folks desperate ryk fra den ene industri til den anden, eftersom deres gamle jobs udryddes. På engelsk kaldes det “churn rate” – et tal der viser i hvor høj grad, dette fænomen foregår. Og dette tal er såmænd historisk lavt. Arbejdsmarkedet er åbenbart enormt stabilt.
Måske er budskabet ud fra disse kendsgerninger, at de nærmest dommedagsagtige profetier om maskinernes indtog og menneskenes overflødiggørelse skal tages med et gran salt.
For så slemt ser dog ikke ud… Endnu.
Arbejdsmarkedet tilpasser sig
Der findes også mere nuancerede syn på robotterne. For nu er det jobsituationen, der er i altoverskyggende fokus, og ikke så meget, at robotterne rent faktisk hjælper os, frem for at “stjæle” noget fra os. Automatiseringen kommer helt sikkert på længere sigt til at ændre arbejdsmarkedet og den måde, vi arbejder på, men det er indtil videre svært at se beviset for, at den skulle føre til en arbejdsløs befolkning.
Andrew McAfee, der er IT-forsker på MIT, siger til Wired: “Jeg ville fokusere mere på den måde, som teknologien fører til strukturelle ændringer i økonomien, og mindre på job, job og atter job. Det centrale fænomen er ikke arbejdsløshed – det er skiftet i de former for job, der findes.”
Det er lidt lettere at tage at føle på, at udbuddet af jobs skifter frem for forsvinder. Det antages, at 65 procent af de børn og unge, der lige nu er på skolebænken, vil blive ansat i stillinger, der endnu ikke findes. Nok går teknologien og den eksponentielle udvikling hurtigere end nogensinde, men historisk set har vi altid kunne tilpasse os nye situationer. Der var engang, hvor det var nogens job at tænde alle gadelygterne om aftenen, sætte keglerne op igen efter en strike i bowlinghallen, eller rende rundt og vække andre mennesker om morgenen ved at prikke på deres vinduer med en lang pind. Det har ikke ligefrem sat verden på pause, at visse former for arbejde forsvinder. Økonomien tilpasser sig over tid. Og vi har alle dage været superdårlige til at forudse, hvilke nye former for job, vi ville ende med at bestride.
Frygten er ikke ny
Der synes at være en form for konsensus om, at hvis et job kan automatiseres, så bliver det 100 procent automatiseret – lige om lidt! Det stemmer bare ikke helt overens med virkelighedsbilledet. Arbejdsmarkedet tror i hvert fald tilsyneladende ikke så meget på en arbejdsløs fremtid.
Det betyder ikke, at automatiseringen ikke vil overflødiggøre en lang række job i løbet af de næste årtier.
“Når det kommer til ting som kunstig intelligens, machine learning og selvkørende biler, så befinder vi os stadig på det tidlige stadie. Deres reelle indflydelse og påvirkning kommer vi ikke til at mærke før om en del år,” siger Andrew McAfee til Wired.
Læs også: Robotter klar til at overtage dansk byggeri
Tilmed frygten for teknologien har vi også taget med os gennem tiden. I de tidlige 60’ere var hele verden på tåspidserne over fænomenet “cybernation”, som ligeledes var en bekymring for, at automatisering ville føre til permanent arbejdsløshed. En gruppe af videnskabsmænd og tænkere argumenterede for, at maskinernes kapabiliteter steg hurtigere end mange menneskers, som derfor ikke kunne følge med. Derfor havde cybernation knækket forbindelsen mellem job og indkomster og fjernet en større og større mængde af mænd og kvinder fra økonomiens kredsløb. Erstat cybernation med “kunstig intelligens” eller “automatisering”, og så lyder det pludselig bekendt.
Scenarier er gensidigt udelukkende
Det besynderlige ved dette kritiske punkt i vores historie er, at vi diskuterer to forskellige fremtidsscenarier, som udelukker hinanden. Det ene scenarie går på, at robotterne er ude efter vores arbejde og at deres overlegne produktivitet kommer til at transformere den ene industri efter den anden. Sker det, vil den økonomisk vækst stige til vejrs og samfundet vil som helhed blive meget rigere, end det er i dag.
Vi bliver dog også fortalt, at vi skal være bekymrede for den såkaldte “permanente stagnation”. At vi hænger fast i en økonomi, der er dømt til sløv vækst og stagnerende lønninger. I det scenarie skal vi bekymre os om, hvordan vi skal understøtte en aldrende befolkning og betale for stigende sundhedsomkostninger – for vi bliver ikke meget rigere i fremtiden, end vi er i dag.
Begge disse fremtidsscenarier er mulige – men de kan ikke begge gå i opfyldelse. Det giver ikke mening at råbe vagt i gevær over for både robotternes komme og den permanente stagnation, men det er alligevel, hvad mange gør.
Skulle forudsigelserne omkring den robotdominerede fremtid gå i opfyldelse, ville mange af vores økonomiske bekymringer forsvinde. En undersøgelse fra Accenture har for nylig vist at en bred implementering af kunstig intelligens skulle løfte det amerikanske BNP med hele to procentpoint, hvilket ville gøre det nemt at håndtere de stigende omkostninger på sundhedsområdet. Og selvom det ville komplicere spørgsmålet om, hvordan man fordeler de økonomiske ressourcer, så er det trods alt nemmere at fordele en voksende andel end én, der konstant bliver mindre.
Men vi ved jo alt andet lige ikke, hvordan fremtiden ser ud. Måske er frygten mere reel nu end for 60 år siden. Og måske vil den eksponentielle udvikling virkelig vise sit ansigt, når vi mindst venter det. Men som det ser ud nu, er der lang vej til de forudsigelser, vi har lagt for dagen.
Læs også: Kan du kende forskel på en robot og en journalist