da
da
sv

“Robotter vil assistere – ikke erstatte – os”

8 min

Skepsis og frygt for udvikling af robotter og kunstig intelligens har spredt sig som ringe i vandet. Men spørger man Lektor fra Syddansk Universitet, fylder den dystopiske fortælling langt mere, end den burde.

Robotterne kommer, stjæler vores manuelle såvel som videnstunge jobs, og gør den menneskelige arbejdskraft overflødig. Den dystopiske fortælling om teknologiens udvikling af robotter og kunstig intelligens har længe vakt genklang.

I 2006 gennemførte it-konsulenthuset Avanade en undersøgelse, hvor 1.000 repræsentativt udvalgte danskere, i alderen 18 til 75 år, blev spurgt, om de frygtede for at miste deres job til en robot eller kunstig intelligens inden for en femårig periode. Heraf svarede 24% af respondenterne ja til spørgsmålet. Undersøgelsen viste også, at knap to tredjedele af de adspurgte var bekymrede for den generelle digitale og teknologiske udvikling, som samfundet undergår i disse år.

Og kigger man på beregninger fra McKinsey, kan man have sine bange anelser. Det globale konsulenthus anslår, at 23% af en jurists arbejdsopgaver kan varetages af allerede eksisterende teknologi, ligesom en Djøf-analyse, baseret på data og metode fra McKinseys projekt ‘A Working Future’, viser, at det samme er gældende for 22% af alle ledelsesopgaver. Men selvom software bliver bedre og bedre, vurderer lektor fra Syddansk Universitet, Jørgen Christian Larsen, at det langt fra er ensbetydende med, at den menneskelige arbejdskraft absolut kan erstattes.

“Det første, vi kommer til at se, er, at systemer kommer til at assistere og fritage os fra kedelige, repetitive opgaver. Taler man om en læge eller jurist, vil systemet komme med forslag til diagnoser og paragraffer – men det ændrer ikke ved, at der er behov for den menneskelige vurdering af den enkelte sag.” siger Jørgen Christian Larsen og tilføjer:

“I stedet for at have et samlebånd i industrien, kan man forestille sig, at man står sammen med sine co-bots ved et arbejdsbord og har en eller flere robotter omkring sig. De svære og langvarige opgaver tager mennesket sig af og stiller det derefter hen til robotten, der eksempelvis monterer skruer i. Det kan både afhjælpe os mennesker, højne produktiviteten og dermed bringe prisen ned på produkter – eller i hvert fald holde prisen i bero.”

Teknologi er lig med foranderlighed

Ifølge Jørgen Christian Larsen har udvindingen af ny teknologi altid påvirket vores arbejde, og derfor er det ikke revolutionerende, at robotter vil erstatte nogle arbejdsopgaver og erhverv, der tidligere har været udført af mennesker. Samtidig har teknologien også altid affødt nye jobs og nye markeder, og kigger man bare 10-15 år tilbage i tiden, eksisterede arbejdstitler som app-udvikler, social media manager og dronepilot eksempelvis ikke.

“Jeg kan sagtens forstå, at der er nogen på 55 år, der tænker, ’Herregud, jeg har ikke nogen stor uddannelse, jeg har bare været på arbejdsmarkedet og arbejdet mig op, men hvordan skal jeg kunne konkurrere med en robot?’” siger Jørgen Christian Larsen, der anerkender, at det kan blive et problem.

“Men lidt firkantet sagt; hvis vi ikke introducerer robotter i industrien, jamen så er den danske industri her alligevel ikke om 15 år, for så kan vi ikke konkurrere på priserne. Så den eneste måde at bibeholde det på, det er jo at introducere robotter og arbejde sammen med dem.”

Hos dagbladet Børsen får medarbejderne i nærtstående fremtid en ny kollega i form af en robot. Avisen har nemlig indgået et Google-finansieret samarbejde med erhvervsportalen lasso.dk, der ud fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) producerer 1.500 robotgenererede artikler i døgnet. Det fortalte administerende direktør i datafirmaet Lasso,  Jakob Benediktson, og chefredaktør på dagbladet Børsen, Kasper Haugaard, til landets største mediefestival. I regnskabssæsonerne, der finder sted fire gange årligt, har dagbladet gennem de sidste 120 år brugt mange journalistiske ressourcer på at skrive artikler om virksomheders finansielle resultater. Og ved at give robotten adgang til alle de regnskabsartikler, Børsens journalister har skrevet gennem tiden, håber avisen, at man i første ombæring kan skabe en robot, der er i stand til at lave ‘first take’ på et regnskab. Og selvom de robotgenererede artikler stadig mangler finesse og dybde, er Kasper Haugaard optimistisk:

“Det ville jo være fint, hvis man kunne frigive en masse journalistiske ressourcer, og få ressourcerne derhen i den journalistiske fødekæde, hvor det giver virkelig stor værdi til vores kunder,” siger Kasper Haugaard og tilføjer:

“I stedet for at bruge lang tid på at skrive om noget der sker, så kan vi få robotten til det. Og så kan vi fokusere på, hvorfor det sker, og hvad konsekvenserne og perspektiverne er på det. Alt det som god journalistik også kan. Så det er en del af det potentiale, som vi ser.”

Robotter frigiver ressourcer

Ifølge Jørgen Christian Larsen er det vigtigt at skelne mellem smarte systemer og kunstig intelligens, når man taler om teknologiens indvirkning på fremtidens arbejdsmarked.

“Man skal huske på, at vi stadig er på et niveau, hvor vi ikke har formået at producere kunstig intelligens som et 1 eller 2 årigt barn – der er vi slet ikke endnu.”

Kasper Haugaard er heller ikke af den overbevisning, at robotten Lasso på sigt vil blive en trussel for medarbejderstaben på Børsen. Derimod ser han robotten som et arbejdsredskab og en form for assistent, der vil hjælpe journalisterne på forskellige niveauer i deres arbejde:

”Der er rigtig meget arbejdstid hos en moderne, digital journalist, som går med at lave ting, der sådan set ikke kræver specielt meget hjerne. Men hvad nu hvis vi havde en robot, der kunne analysere sig frem til: ’Det her er nok en historie om Lars Løkke og Emmanuel Macron, så jeg går lige ind i Scanpix database og finder et billede af dem og kommer med fire forslag, du kan sige ja eller nej til’,” siger Kasper Haugaard og tilføjer:

”Vi kan lige så godt lade robotterne klare det simple arbejde, der ikke kræver meget hjernekapacitet, så vi kan bruge vores ressourcer på det, vi er rigtig gode til – nemlig at fortælle historier.”

I forretningsøjemed ser Kasper Haugaard også et stort potentiale i at udvikle robotter, der kan skrive regnskabsartikler om alle virksomheder i alle brancher:

“Pludselig er der et potentiale for at kunne dække samtlige danske virksomheder. I dag skriver vi nok maksimalt om 10% af danske virksomheder, vi skriver gerne om dem helt oppe i toppen, i C25, og om alle dem, der er helt nede i bunden af fødekæden, startups og vores gazeller, som er på vej op. Men hvad nu hvis vi kunne skrive om alle selskaber?,” siger Kasper Haugaard.

”Det kan så godt være, at vi ikke skal tage 5.000 kroner om året, som et Børsen abonnement koster, men vi kunne eksempelvis lave et branchespecifikt vinduespudser-abonnement til 20, 50 eller 100 kroner.”