Odgers Berndtson lever af at håndplukke topledere til danske virksomheder. Men hvad er opskriften på den perfekte leder? Headhunter Lars Smith og et forskerhold gør os klogere på den gode leder.
Lars Smith er headhunter og lever af at skabe det perfekte match mellem virksomhed og drømmedirektør.
Som ledende partner i den danske afdeling af det verdensomspændende headhunterbureau Odgers Berndtson og med en fortid som divisionsdirektør i Siemens IT Solutions & Service er han specialist i at vurdere, hvad der er vigtigt at kigge efter, når man skal plukke danske stjernefrø indenfor ledelse.
Vi sidder på Odgers Berndtsons kontor i Amaliegade i København – et stenkast fra Amalienborg. Herfra finder Lars Smith det rigtige match mellem danske virksomheder og deres næste direktør.
”Når vi skal finde en ny, kvalificeret leder, handler vores indledende arbejde i høj grad om at klarlægge, hvad det er for en rejse, virksomheden er igang med. Hvilken situation befinder virksomheden sig i netop nu? Hvordan er kulturen? Hvordan ser teamet ud omkring den leder, vi skal finde til virksomheden? Typisk har virksomheden også selv en skitse eller idé om, hvilken profiltype de godt kunne tænke sig”, forklarer Lars Smith.
I kraft af 58 kontorer fordelt over 29 lande er Odgers Berndtson blandt de helt store headhunterbureauer i verden. Kunderne er hovedsageligt virksomhedsbestyrelser, administrerende direktører og folkene lige omkring topledelsen såsom økonomichefen eller HR-direktøren.
Den ideelle leder indrømmer fejl
Lars Smith har været med til at udvælge ledelsestalenter siden han kom til Odgers Berndtson i 2008. Når han opsummerer tiden som top-recruiter, har pletskud og faldgruber ændret sig. Alder og erfaring er ikke længere et krav og yngre ledere har lettere ved at vinde indpas. Én ting, han især har erfaret, er, at vægten mellem faglighed og personlighed er forskellig, alt efter hvilken sammenhæng lederen søges i.
”Du bliver typisk forfremmet ved at være faglig stærk på dit område – du kan lede dit team, din afdeling eller måske endda en division. Men bevæger vi os op ad rangstigen, stiger også vigtigheden af evnen til at kunne kommunikere vision og sætte en retning. Det stiller krav til, at du er i stand til at favne hele virksomheden og ikke kun specifikke afdelinger. Det stiller derfor store krav til din personlighed. Den gode topleder skal være bedre til at stille spørgsmål og udfordre end til at give svarene”, pointerer Lars Smith.
Og netop evnen til at have god forståelse for folkene omkring lederen er i virkeligheden det, som er med til at fremhæve det særligt gode lederpotentiale, påpeger han.
”Der er ikke nogen topleder, der skaber resultaterne alene. Derfor er det helt afgørende, at vedkommende besidder evnen til at sammensætte det rigtige hold omkring sig, sætte en klar retning – og så følge op på den”.
En anden egenskab, som kendetegner den gode leder, er ifølge Lars Smith selverkendelse.
”I de fleste større virksomheder er det typisk den administrerende direktør eller økonomichefen, der er afsender på kommunikationen fra toppen af virksomheden. Og i rollen som direktør har man nogle gange begrænsede mængder information at gøre godt med, fordi det forventes, at man orienterer sig bredt i virksomheden. Her ser vi desværre, at nogle i toppen taber kontakten med bredden i virksomheden, eller at vigtig information ikke kommer længere op. Derfor forekommer fejl, og her ser vi forskellen på en god og en dårlig leder ved deres tilgang til fejl og nytænkning”, forklarer Lars Smith.
”Når vi ser ledere fejle, er det typisk fordi, at de er for flinke og aldrig får truffet en beslutning. Eller at de omvendt er alt for hårde og firkantede og ikke får involveret folk, og derfor skubber dem væk. Man må godt være en empatisk leder, men man skal også have modet til at skære igennem, når det er nødvendigt. Den gode leder skal være omstillingsparat”, pointerer Lars Smith.
Bløde ledelsesværdier bliver vigtigere
Når Odgers Berndtson hjælper en kunde med at finde en ny direktør, undersøger de også kandidaternes tilgang til bløde ledelsesværdier. Med bløde ledelsesværdier menes evnen til at lytte, coaching, konflikthåndtering, ærlighed og fokus på trivsel. Og motivationen inden for både ledelsesværdier, pres og stressniveau bliver målt og vejet.
”Vi laver personlighedstests, hvor vi kan se, hvad der driver og motiverer den pågældende person. Vi ser på, hvad deres typiske styrker er, når de opererer. Så undersøger vi også, hvordan kandidaterne formentlig vil agere, hvis de bliver stressede eller pressede, baseret på den ledertype, de er. Testen vil vise, hvordan de reagerer, hvis de bliver udsat for et højt pres. Og det er data, vi bruger i vores samlede anbefaling til virksomheden”, siger Lars Smith.
Med det fokus lægger han sig i slipstrømmen af en tendens, som eksempelvis forfatter og ledelsesekspert Christian Ørsted er fortaler for, hvor bløde ledelsesværdier ses som et alternativ til et indædt fokus på KPI’er og arbejdsoptimering.
Og det virker til, at et opgør med den fortid allerede er godt på vej. De senere år har vi set en stigende tendens til at spejde efter udenlandske ledere, der kan tilføre danske virksomheder fornyet perspektiv og et friskt syn på ledelse.
Et opgør med “Made in Denmark”
Vi ser efterhånden flere og flere eksempler på, at topledere ikke behøver at være ærkedanske. Det er hollandske Cees ’t Hart, adm. direktør i Carlsberg Group, svenske Anders Runevad, topchef i Vestas og indiske Bali Padda, tidligere topchef i LEGO, klare eksempler på.
Udviklingen mod flere udenlandske topchefer herhjemme genkender Lars Smith.
”Vi har set en professionalisering af bestyrelser og direktioner i Danmark de seneste 10-15 år. Den er et billede på den globale trend, vi ser, og den har medført, at også vi kigger efter udenlandske kandidater for at få de mest kompetente kræfter ind. De skaber innovation og giver et andet syn på hjemmemarkedet, men også en anden forståelse af de markeder, de opererer på”, afslutter han.
Forskerkvartet har undersøgt lederens vej til succes
Forskere fra Harvard University, University of Chicago, analyseinstituttet SAS Institute og Copenhagen Business School har faktisk undersøgt netop hvad der skiller den gode leder fra den mindre gode. Deres forskning blev til en artikel i Harvard Business Review, hvor de delte ud af deres opdagelser. Gennem kortlægning af data fra evalueringer af 17.000 topchefer, hvoraf 2.000 er administrerende direktører, fandt forskerne i alt fire adfærdsmønstre, der er kendetegnende for succesfulde ledere.
Først og fremmest er den gode leder i stand til at træffe valg hurtigt og med gennemslagskraft. Selvom beslutningerne ikke altid er perfekte, er det væsentligt, at direktøren kan vise retning og reagere prompte.
Dernæst er det vigtigt, at direktøren naturligt engagerer sig i at yde indflydelse – både på ansatte og øvrige interessenter. Ved at forstå interessenternes motivation og behov, kan de bedre sætte kursen for at præstere og dermed skabe værdi for virksomheden.
For det tredje besidder en succesfuld leder evnen til at tilpasse sig hurtigt. Det har især store begivenheder såsom Brexit og det amerikanske præsidentvalg vist vigtigheden af. En direktørs evne til omstilling fremmer mulighederne for, at virksomheden opdager faresignalerne og reagerer på dem tidligt, lyder det fra forskerne.
Og til sidst er lederens tidligere gode resultater utrolig vigtige, hvor selvfølgeligt det så end lyder. Data fra forskernes undersøgelse viser også, at der er dobbelt så stor sandsynlighed for, at en direktør, der scorer højt på gode resultater, får jobbet, og samtidig er der 15 gange så stor sandsynlighed for, at han eller hun også vil lykkes i stillingen.