Talentjagten er sat ind i alle dele af erhvervslivet. Vi har derfor interviewet toplederen og talentudvikleren Lisbet Thyge Frandsen, og det udviklede sig til en snak om talentprogrammer, leverpostej og meningen med livet.
26 år og civilingeniør. Næsten nyuddannet. Lysegrøn bag ørene.
Den i dag 57-årige Lisbet Thyge Frandsen tænker længe, inden hun kan genkalde sig den skelsættende dag, hvor hun blev hidkaldt af sin direktør og spurgt, om hun ville løse en særlig opgave for ham. En strukturplan. Han havde prøvet selv, men kunne ikke greje, hvordan han skulle gribe det an.
”Og det er jo ikke normalt”, som Lisbet Thyge Frandsen konstaterer i dag. ”At den ældste i virksomheden – den med allermest erfaring – går til den yngste og spørger, om hun vil prøve at knække den nød”.
Lisbet Thyge Frandsen løste opgaven, og i den følgende tid kom der flere udfordringer til. Og det har ifølge den nuværende bestyrelsesformand for bObles og tidligere Group Senior Vice President i Grundfos været et gennemgående tema i hendes karriere. At nogen længere oppe i hierarkiet har kigget hendes vej. Har set nogle evner i hende. Noget talent for ledelse. En med overblik. Noget, der skulle prøves af.
”Det er derfor, jeg har haft muligheden for at udfolde mit talent”, som hun selv siger.
I dag er rollerne vendt om. Nu er det Lisbet Thyge Frandsen, der opdager talenterne, og til F5 har hun indvilliget i at afsløre nogle af hemmelighederne bag og samtidig løfte sløret for, hvorfor hun med egne ord ”bliver helt vild”, når hun ser et talent, hun kan hjælpe på vej.
Syv år i Grundfos’ tjeneste
Vi mødes med Lisbet Thyge Frandsen på en af årets allerførste forårsdage. Solen varmer for en gangs skyld, og forårskåde københavnere har smidt jakken for at suge de sjældne stråler til sig, inden det lunefulde danske vejr igen vil lukke regn og slud ind over grænserne.
Vi sidder i en park i Københavns Nordvestkvarter. Græsplænen er lysegrøn. På legepladsen leger de mindste. Nogle unge fyre spiller fodbold i faretruende nærhed af vores bænk, og et par vildfarne bolde giver anledning til panderynker hos os, der er fanget i krydsilden.
Ikke desto mindre begynder Lisbet Thyge Frandsen at fortælle om sit arbejde med talenter, og efter et stykke tid virker det til, at hun glemmer de unge pistoler, der farer rundt om bænken.
I godt og vel syv år stod Lisbet Thyge Frandsen bag et meget rost talentprogram i den verdensomspændende virksomhed Grundfos.
Da hun kom til virksomheden i 2007, havde Grundfos intet fokus på talenter, så hendes opgave lød derfor på at skabe et globalt talentprogram, som kunne spotte, udvikle og fastholde de skarpeste hjerner fra hele verden. Mange talentprogrammer fokuserer udelukkende på at bringe ledertalenterne frem, men Lisbet Thyge Frandsen fik udviklet et talentprogram, som også omfattede innovatorer og specialister. To typer talenter, som ifølge hende er nødvendige for, at en virksomhed kan udvikle sig. Samtidig fik hun trænet lederne i at opdage talentet. For det, mener Lisbet Thyge Frandsen, er en af de allersværeste discipliner.
Erfaringer fra talentcamps blev brugt i hverdagen
En af hjørnestenene i den udvikling var de talentcamps, hvor Grundfos samlede talenter fra hele verden og kørte dem gennem simuleringsøvelser, der lignede hverdagen.
”Vi byggede simpelthen en fiktiv virksomhed med nogle fiktive udfordringer”, fortæller Lisbet Thyge Frandsen.
Opgaverne spændte fra, at talentet skulle fremlægge en strategi for bestyrelsen, til at hun skulle møde pressen eller gennemføre de altid upopulære besparelser.
”Alle tænkelige situationer”, siger Lisbet Thyge Frandsen.
Samtidig – rundt i lokalets hjørner – sad adskillige af Grundfos’ ledere og observerede alt, hvad der foregik. De var også på skolebænken og havde forinden fået træning i, hvad de skulle kigge efter for at opdage et talent. Som en del af øvelsen skulle de derfor notere, hvad talenterne gjorde.
Hvis de for eksempel ville finde ud af, om et talent havde gode lederegenskaber, holdt de øje med, om vedkommende var i stand til at strukturere et møde, uden at det løb af sporet, om hun kunne inddrage andre, og om hun var i stand til at konkludere. De kiggede også på kropssproget, og om beslutningerne blev baseret på fornuft eller følelse. Alle de ting, som gjorde indtryk på observanten blev noteret ned og senere diskuteret med de andre ledere, som også havde overværet øvelsen.
”Og den træning, fra en situation der lignede virkeligheden, kunne de tage direkte med hjem og bruge i hverdagen”, konkluderer Lisbet Thyge Frandsen. ”De fik en ny og mere observerende adfærd, og mange af lederne gav udtryk for, at det var den mest effektive lederudvikling, de nogensinde havde oplevet”.
”Pludselig blev de bedre til at se, når medarbejderne brillerede eller havde noget ekstra. Og de begyndte at kunne få det frem ved at give den person nogle udfordringer i hverdagen. Ved simpelthen at sige, ’jeg kan se, at Jim er supergod til at præsentere nye idéer’. Så næste gang et projekt skulle bringes til torvs, fik Jim opgaven og havde ansvaret for at få den solgt”, fortæller Lisbet Thyge Frandsen.
”Det er den måde, du udvikler talent”.
Nysgerrighed betaler sig
Lisbet Thyge Frandsen fortæller videre. Hun ved godt, at de færreste virksomheder har samme muligheder som Grundfos, men hun er overbevist om, at man sagtens kan klare sig uden talentcentre og simuleringsøvelser. Talenterne er til at finde, og opskriften er simpel:
”Du skal sørge for at SE dine medarbejdere, og du spørger selvfølgelig ind”.
Selv kan hun eksempelvis godt lide at høre om medarbejdernes fritidsinteresser.
”For i deres fritid laver de noget, som de synes er smaddersjovt at lave. Et tænkt eksempel kan være, at de bygger programmer til robotter, mens de på arbejdet laver noget, der overhovedet ikke kalder på deres talent. Det skal man få bragt frem i lyset. Jeg synes, det er dødærgerligt, hvis folk går på arbejde og leverer en brøkdel af, hvad de har i sig”.
Også derfor kan det være gift at putte folk i kasser, selvom det kan være tillokkende som leder for bedre at overskue mange medarbejdere. For en afgrænset jobbeskrivelse, hvor man på forhånd har besluttet sig for, hvad den pågældende medarbejder kan og skal lave, holder talentet tilbage.
”Jeg er meget stor tilhænger af, at folk får en fælles forståelse af, hvor vi skal hen, og hvorfor vi skal det. For når hver enkelt menneske ved det, så er de som regel også i stand til at byde ind med alt, hvad de har”.
Kig på styrkerne
For lederne handler det også om ikke at fokusere på talentets svage sider, som der ifølge Lisbet Thyge Frandsen ellers har været en tendens til i de senere år.
”Min filosofi har altid været, at vi alle har en unik kombination af evner, og hvis vi begynder at fylde huller ud og fokusere på svaghederne, får vi lavet leverpostej over hele linjen. Det skal vi ikke. Vi skal udvikle spidskompetencerne”, siger hun.
”For de fleste mennesker er det også sjovest at arbejde med det, man er bedst til. Hvis jeg har et talent for at lave innovation, så er det eksempelvis ret usandsynligt, at jeg også er en god bogholder. Men hvis jeg alligevel bliver sat til at lave bogholderi, kommer jeg nok ikke til at udføre et særlig godt stykke arbejde, og jeg vil i øvrigt også have det skidt, når jeg møder ind om morgenen, fordi jeg ikke synes, det er sjovt”.
I stedet for at fokusere på at udjævne svaghederne bør talentet i stedet bringes i spil i de rette sammenhænge. Og det kan i samme ombæring også bruges til at vurdere talentet hos medarbejderen.
”Der er mange, der gerne vil have det til at se ud som om, de er verdensmestre til det hele. Men en af de ting, der gør et talent til et talent, er, at vedkommende er bevidst om sine egne begrænsninger. For så ved man også, hvem man skal suppleres med for at bringe sit eget talent i spil”.
Lisbet Thyge Frandsen peger eksempelvis på, at langt de fleste resultater, hun har skabt, er kommet på baggrund af et bredt samarbejde, og hvor forskellige talenter er blevet bragt sammen.
”Det er ikke nogle tusinde individer, som har arbejdet uafhængigt af hinanden. Det er det aldrig. Så jo bedre du kan få et samarbejde til at fungere, jo større er chancen for, at du lykkes”, siger hun. ”Men selvfølgelig er der også eksempler på, at det er totalt individuelt, og det bare er én person, der driver værket. Men det er nærmere undtagelsen end reglen”.
En eksotisk fugl i erhvervslivet
Lisbet Thyge Frandsen fortæller videre om sin egen karriere og sit arbejde med talenter. Det begyndte egentlig allerede, da hun som helt ung var håndboldtræner i den lokale klub i Fladså i det sydlige Sjælland – omend hun nok ikke var den mest talentfulde håndboldcoach, som hun selv grinende tilføjer.
”Men i mit eget DNA har jeg en iboende drivkraft efter at hjælpe talentet. Så når jeg ser et potentiale, bliver jeg helt vild efter at få det udfoldet. Det gælder fx bObles. Det er jo en lille virksomhed med et enormt potentiale. Kæmpe! Det samme har jeg, når jeg ser mennesker med talent. Så får jeg en meget stor lyst til at få det frisat og få det frem”.
Hvorfor?
”Fordi det kan gøre noget godt for verden. I Grundfos handlede det for eksempel dybest set om at lave nogle løsninger, så folk fik rent vand og brugte mindst muligt af verdens ressourcer. Det gav så meget mening at være med til at hjælpe de talenter, der kunne drive den virksomhed frem. Og hvis du tager bObles, så er det, der driver mig, tanken om at kunne give nogle børn en bedre start på livet gennem motorisk udvikling, så de som voksne kan bidrage til verden på en positiv måde”.
Det kan godt lyde en lille smule frelst?
”Ja, det har du ret i. Jeg ved godt, at jeg ikke redder verden. Men det, jeg gør, er i hvert fald med til, at verden ikke bliver et dårligere sted”.
Hun fortsætter:
”Jeg ville have svært ved at være i en virksomhed, hvor der kun er ét mål, og det er at tjene penge. Det er nødvendigt, men ikke nok i sig selv, og det har især tidligere i min karriere gjort mig til en lidt eksotisk fugl i erhvervslivet. Det betyder meget for mig, at der er en mening med det, jeg bruger min tid på. Og for mig er meningen, at jeg flytter folk fra ét udgangspunkt til noget, der er bedre”.
Lisbet Thyge Frandsen er bestyrelsesformand for bObles, tidligere Group Senior Vice President i Grundfos, og network director hos F5