da
da
sv

Sælger vi ud? Flere danske firmaer opkøbes

8 min

Stadig flere nordiske virksomheder bliver opkøbt af udenlandske investorer fra særligt USA og Kina, viser en Nordea-analyse. Udviklingen er ingen trussel, men bør give anledning til refleksion og måske et retningsskifte, mener analysens hovedforfatter.

Flere og flere udlændinge opkøber virksomheder i Norden. Det viser en ny analyse, som Nordea har lavet af det nordiske og europæiske M&A-marked – markedet for køb og salg af virksomheder.

Det er særligt kapitalfonde, der ofte har juridisk hjemme i USA og Storbritannien, der står for en stor del af virksomhedskøbene. Mellem 2014-2018 stod USA således for en andel på 30,8% af værdien af alle handlede virksomheder i Norden, mens Storbritannien havde en andel på 18,2%.

Blandt opkøberne finder man også en række kinesiske virksomheder og investorer, der i samme årrække har handlet nordiske virksomheder for 20,5 milliarder euro, hvilket svarer til en værdiandel på 11,9%. Samtidig står amerikanere og kinesere for over 40% af alle virksomhedsopkøb i Norden i 2018.

”Vi oplever tendensen meget tydelig, og det er indiskutabelt, at virksomheder i Norden er populære at opkøbe for udenlandske investorer. Billedet har eksisteret i flere år, men har accelereret de seneste fem år. Det tog sin begyndelse tilbage i 2000-2005, og i øjeblikket kan jeg ikke se nogen grund til, at udviklingen skulle stoppe”, siger Johan Trocmé, der er director i Nordea og en af hovedforfatterne bag den nye analyse.

Han forklarer, at Norden er særdeles attraktiv at operere i for udenlandske investorer, da vi har skabt sikre og stabile forudsætninger for succesfuld virksomhedsdrift.

”Skal jeg pege på én specifik årsag til denne udvikling, så skyldes det, at vi har en kombination af mange gode virksomheder – offentlige såvel som private – som er veldrevne og succesfulde, og samtidig har vi nogle stærke lovgivninger i hele Norden. Det betyder, at vores regler og love beskytter investorernes og aktionærernes rettigheder og blandt andet sikrer dem gennemsigtighed i virksomhedernes økonomi samt detaljerede regnskaber”, forklarer Johan Trocmé.

Samtidig byder Norden også på meget lidt korruption og bestikkelse samt en grundlæggende ro og orden, der giver sikkerhed for virksomhedsdrivende.

Bør ikke være bekymret – men på vagt

Nordeas analyse kommer på et tidspunkt, hvor flere kapitalfonde er havnet i store vanskeligheder på trods af en sund, dansk økonomi. Blandt andet har flere selskaber, ejet af udenlandske kapitalfonde, haft problemer med at overholde vigtige låneaftaler med bankerne. Kombinerer man denne problematik med tidligere eksempler på knap så vellykkede overtagelser af danske virksomheder, er det nemt at frygte, at flere udenlandskejede danske firmaer i fremtiden kan ende i konkurs, som det skete for Fætter BR-selskabet Top-Toy, der blev erklæret konkurs 28. december sidste år med 3000 fyrede medarbejdere til følge.

Derfor spurgte vi Johan Trocmé, om der fra dansk side er grund til bekymring.

”Det er et rigtig godt spørgsmål, som der desværre ikke findes ét klart svar på. Som vi har set med blandt andet Top Toy, så er der desværre eksempler på, at nye ejere, i dette tilfælde en kapitalfond, kan drive en virksomhed i problemer, og at fondens kapitalstruktur får problemerne til at vokse. Det er selvfølgelig negativt for både virksomheden, ejerne og de ansatte, men samtidig bliver man nødt til at spørge sig selv: Kunne et andet ejerskab ikke også have drevet virksomheden konkurs”? siger han og uddyber:

”Jeg tror ikke, at der findes noget systematisk bevis på, at virksomheder, der overtages af kæder, kapitalfonde eller investorer – som vi så med Top Toy – altid vil resultere i problemer. Der er også mange eksempler på det modsatte. Private virksomheder, som ikke er blevet drevet særlig godt, hvorefter de har oplever stor fremgang og en stærk ledelse efter overtagelse af en fremmed investor”, forklarer han.

Ifølge Johan Trocmé må vi dog ikke sidde udviklingen overhørig, da det stigende antal overtagelser bør giver anledning til selvrefleksion og genovervejelser om, hvordan vi driver vores virksomheder i Skandinavien.

”Bør vi være bekymret? Nej, men vi bør være på vagt og holde øje med udviklingen. Samtidig bør vi også spørge os selv: Når så mange virksomheder i Norden bliver opkøbt, er det så noget, vi bør tage os af? Hvis vi har så attraktive virksomheder og så sund en virksomhedskultur, bør vi så udvikle et stærkere ejerbaseret hjemmemarked, der er i stand til at drive disse virksomheder endnu bedre, så vi beholder ejerskabet på nordiske hænder? Det er i hvert fald værd at reflektere over, om virksomhedsejerne bør tage en større og mere aktiv rolle på sig set i lyset af, hvad de mange udenlandske investorer kan tilbyde”.

Modstridende interesser

Johan Trocmé slår fast, at hverken danskere, nordmænd eller svenskere skal frygte, at vi er ved at blive opkøbt af det store udland. Samtidig understreger han flere af de fordele, der følger med udenlandske overtagelser af danske og nordiske virksomheder.

”Man kan vælge at se udviklingen som et godt tegn, for de mange overtagelser er jo en stærk indikator på, at vi i Norden gør meget rigtigt. Vi har skabt et spillerum, hvor firmaer virkelig kan klare sig godt. Samtidig har vores virksomheder også brug for kapital for at vokse og udvikle sig, og når udenlandske investorer er interesseret i nordiske firmaer, så betyder det, at vi får endnu flere potentielle muligheder for at øge virksomhedernes kapital. Med en overtagelse er det ikke kun os, men også andre lande, der pludselig kan investere i vores virksomheder, og det er positivt i bestræbelserne på at styrke nordisk erhvervsliv”, forklarer han.

Johan Trocmé lægger ikke skjul på, at der ligeledes kan være negative konsekvenser forbundet med udenlandske virksomheder og kapitalfondes indtog i Norden.

”Hvis en virksomhed bliver opkøbt af en udenlandsk investor, der har en agenda og nogle interesser, som strider mod de værdier, der har betydning for vores økonomier og vores lande, så kan det vise sig problematisk. Vi kan ikke vide os sikre på, at udenlandske investorer har de samme lokale interesser som os, og derfor afhænger meget af hvilke ejere, der opkøber vores virksomheder. Med det i mente er det endnu en grund til at reflektere og måske overveje, hvorvidt udenlandske investorer forsat skal have de samme muligheder for at investere, hvis der er en tydelig ubalance mellem deres og vores interesser”, fastslår han.