Teknologien bag kryptovalutaen Bitcoin har potentiale til at stoppe fup og svindel for altid
Honduras er kendt for både godt og ondt. En fantastisk natur og utrolig venlig befolkning står i skarp kontrast til det mellemamerikanske lands verdensrekord for antal mord, og en grad af korruption, der i flere omgang har resulteret i storstilede protestaktioner.
For eksempel blev den tidligere direktør for Honduras’ nationale institut for sygesikring, og nogle af hans kolleger, i år taget i at stjæle mere end 200 millioner dollars fra offentlige budgetter. Pengene gik til at betale for sportsbiler, herskabsvillaer og en ekstravagant livsstil. Skandalen førte til otte uger med protester og optøjer. Demonstranterne krævede svar og forlangte reformer, der ville sætte en stopper for korruptionen.
Svaret kan være Blockchain-teknologien, der har potentiale til at løse korruptionsproblemerne i ikke bare Honduras, men i offentlige og private systemer rundt om i hele verden.
Hvad er Blockchain?
Blockchain er en del af bag den digitale møntfod Bitcoin. Der er tale om et system, som ved hjælp af meta-data kan følge og bekræfte hvor en given Bitcoin bevæger sig hen. Det er samtidig Blockchain-teknologien, der ved hjælp af digital kode sikrer, at det kun er den person, som har en Bitcoin, som rent faktisk kan bruge den.
Med andre ord har Blockchain informationer om hver eneste bitcoin, inklusiv hvor den har været, inden du fik den, og hvem har givet tilladelse til, at den bliver overført.
Alle overførsler af Bitcoin bekræftes af et stort netværk af computere cirka hvert 10. minut. Derefter opdateres alle dele af Blockchain-systemet, der er distribueret ud over hele verden med den nye information om, hvad der er sket siden sidst, inklusiv hvilke overførsler, der er gennemført.
Den distribuerede natur, lynhurtige opdatering og næsten ubrydelige kode, der bruges til at godkende handler, er alt sammen med til at gøre det stort set umuligt at snyde.
Kan overføres til… alt muligt
Blockchains kæmpe potentiale ligger i, at det i princippet er muligt at udskifte den virtuelle Bitcoin-valuta med hvad som helst. Blockchain vil i alle tilfælde kunne bruges til at registrere og godkende alle transaktioner.
For eksempel arbejder firmaet Everledger i øjeblikket på en løsning bygget over Blockchain-teknologi, der skal forhindre forsikringssvindel med diamanter.
For hver diamant, der handles, samler Everledger 40 datapunkter og andre unikke informationer, der kan bruges til at identificere den. Hver gang en diamant skifter ejer, opdateres informationen om ejerforholdet.
Meldes en diamant stjålet opdateres det også automatisk. Prøver en tyv at sælge diamanten videre, vil en potentiel køber automatisk kunne se, at der er tale om en stjålen diamant.
Når en diamantkøber bruger Everledger skal han godkende sin transaktion ved hjælp af en kode, som er unik for den enkelte person – og vil med andre ord lynhurtigt skulle svare på særdeles svære spørgsmål om, hvorfor han eller hun har valgt at købe en diamant, som tydeligvis er stjålet.
Det samme scenarie gør sig gældende, hvis ejeren prøver at begå forsikringssvindel og lader som om, at en diamant er blevet stjålet.
Portræt: Facebooks ærkerivaler satser alt på bitcoin
Skøder digitaliseres
I Honduras arbejder regeringen sammen med virksomhederne Factom og Epigraph på at bruge Blockchain i landets landregistre.
Som det er i dag, er det regeringen, der varetager al opdatering og behandling af skøderne på land. Det er et lukket system, og det gør, at risikoen for korruption er høj.
Det har i visse lande ført til en del forundring over antallet af værdifulde grunde, der uforklarligt tilhørte nuværende og tidligere offentlige ansatte.
Blockchain gør, at det er nemt at ændre i offentlige skøder, da data lynhurtigt opdateres og verificeres af computernetværket. Samtidigt kan man se, hvem der har givet tilladelse til, at ændringen har fundet sted.
“Blochchain er imun over for trusler og bestikkelse”
“Distribueret arkitektur, gennemsigtighed og det, at man ikke kan ændre i data, uden det bliver opdaget, er det, der gør Blockchain så godt til at bekæmpe korruption og forfalskninger,” siger Abhi Dobhal, vicepræsiden for Business Development hos Factom.
“Den mest velkendte Blockchain, Bitcoins blockchain, er sikret med mere processorkræft end alle Googles servere tilsammen”.
Dobhal forklarer, hvordan blockchain gør det umuligt at hacke eller manipulere med data. Enhver form for information eller transaktion, der er sikret med blockchain-teknologien, låner den sikkerhed, der er i bitcoin-netværket.
“Hverken trusler eller bestikkelse kan ændre på, at enhver manipulation bliver opdaget med det samme,” siger han.
En ende på fattigdom?
Hvis verdens regeringer alle adopterede den sikkerhed og åbenhed, der er i blockchain-teknologien, ville konsekvenserne være vidtrækkende.
Beregninger fra Verdensbanken fra 2009 viser, at korruption, bestikkelser, tyveri og skattesnyd koster udviklingslande 8,8 milliarder kroner om året.
Transparency International, der arbejder imod korruption, anslår, at de 8,8 milliarder kroner kunne være med til at løfte levestandarden over 1,25 dollars om dagen for de 1,4 milliarder mennesker som i dag lever for mindre – i ikke mindre end seks år. De 1,25 dollars har i mange år været Verdensbankens definition på ‘ekstrem fattigdom’, som med andre ord ville kunne elimineres.
Oscar Darmawan, CEO for Bitcoin Indonesia, fortæller, at han allerede har hjulpet politiet ved at bruge blockchain-teknologi til at spore transaktioner og dermed identificere bedragerisager. Han kan på grund af sagernes natur ikke gå i detaljer, men fortæller, at brugen af blockchain til at optrævle økonomisk svindel har potentialet til at skabe store forandringer.
“Blockchains største styrke er dens gennemsigtighed og åbenhed”, siger han. “Brugt på regeringsniveau giver det mulighed for at spore hvilken som helst transaktion som en regeringsansat måtte foretage.”
Sig goddag til intelligente kontrakter
Fremtiden for anvendelsen af blockchain-teknologien bliver ved med at gro. Systemer mod forsikringssvindel, som det der udvikles af Everledger, kan potentielt anvendes til alle slags sjældne genstande, og på længere sigt måske i alle dele af forsikringsbranchen.
Regeringer og offentlige institutioner kan bruge Blockchain ikke bare på databaser, men individuelle politikere. For eksempel kunne en politiker have en Blockchain journal over interesser og støtter, der automatisk ville gøre ham eller hende inhabil i sager, der involverer dem. Denne journal ville være offentligt tilgængelig, og der ville ikke længere være brug for en offentlighedslov og behovet for at søge om aktindsigt ville styrtdykke.
Oscar Darmawan mener dog, at vi nok ikke skal forvente at forandringerne kommer idag eller imorgen. Som han ser det, vil de første anvendelser af blockchain i offentlige institutioner være såkaldte intelligente kontrakter som offentlige landregistre. Senere kunne blockchain bruges til at give fuld gennemsigtighed i firmaer, regeringer og NGO’ers betalinger og budgetter.
Men, hvor gennemsigtige vil vi egentlig være?
Der er også en del praktiske problemer, som står i vejen for en gennemgribende brug af blockchain. Mængden af information, som kan vedhæftes en transaktion og antallet af transaktioner, der kan gennemføres i løbet af et minut, giver stadig tekniske udfordringer.
Den største udfordring bliver sandsynligvis at lande, firmaer, NGO’er og institutioner – og ja, befolkninger – skal blive enige om den ønskede grad af gennemsigtighed. En NGO, der arbejder med at uddanne piger i Afghanistan, vil helst ikke give fuld gennemsigtighed, da det vil give ekstremister mulighed for at identificere og angribe undervisere og elever. Det er ikke svært at forestille sig situationer, hvor en eller begge parter måske ikke ønsker gennemsigtighed.
I løbet af de seneste år er ‘side-chains’, altså chains, der bygger videre på blockchain, dukket op. De chains er tilpasset mere specifikke projekter og har accelereret udviklingen af teknologien. Ligeledes er andre tjenester, der minder om blockchain, dukket op.
Alt i alt gør det, at diskussionerne om, hvor stor grad af gennemsigtighed vi vil have er mere presserende, end mange tror.