Tingenes internet vil ind i din virksomhed, om du vil det eller ej. Men hvordan kommer du egentlig i gang med at lave dine egne opkoblede dimser. Her får du ekspertens fem trin til en god IoT-begyndelse
For bare 17 år siden erklærede en dansk reklamemand internettet for en døgnflue i Berlingske. I dag ville man nødig være manden, der drog den konklusion.
Dengang havde kun 3 procent af danskerne prøvet det der internet. I dag er vi ikke alene alle opkoblede på verdensvævet 24-7, også vores termostater, sparegrise og biler har deres egne IP-adresser.
Men hvordan kommer man egentligt i gang med at lave sit markeds næste opkoblede guldgrube? og hvilke spørgsmål bør man stille sig selv undervejs?
Magasinet F5 har spurgt Vanessa Julia Carpenter, der er technology experience designer om netop dette. Hun har hardware som sit speciale hos blandt andre IdemoLab, der arbejder under DELTA.
Fem-trin til din næste IoT-dims
Vanessa Julia Carpenter foreslår alle nybegyndere, der skal udvikle deres eget IoT, at følge denne simple øvelse, der igennem fem trin kan give et fingerpeg om, om du er på rette spor i din jagt på denne verdens næste store IoT-hit.
“Øvelsen her kan bruges til at udfordre tankegangen bag en mulig ny dims. Man skal holde sig en vigtig ting for øje, nemlig forskellen på, at opfinde noget, der bare er en device, eller opfinde noget, der kvalificerer sig til at blive en IoT-device, der i virkeligheden gør vores liv bedre”, siger hun.
1 – Brainstorm og kombination
Det første trin i øvelsen er en brainstorm og kombinationsøvelse. Her skal du komme på fire almindelige ting, som du bruger i sin dagligdag og kombinere dem med samme antal sensorere. For eksempel en kuglepen kombineret med en tidssensor.
Sensorer er en central del af hele begrebet internet of things. Sensorer opsamler data, og der findes sensorer til at måle så godt om alt. Fx temperatur, tryk, PH-værdi, bevægelse og lys.
2 – Hvad skal kombinationen hjælpe med?
I næste trin skal du finde ud af, hvilket resultat, du får ud af kombinationen. Hvad skal kombinationen hjælpe dig med?
“Hvis du fx har en kuglepen, der er kombineret med tid, og tidssensoren får kuglepennen til at lyse op hver 30. minut, kan kombinationen give dig et praj om, når det er tid for dig at tage en pause”, forklarer Vanessa Julia Carpenter.
3 – Hvad skal produktet kommunikere med?
Tredje trin er at finde ud af, hvad tingen skal kommunikere med?
Hvis vi holder os til kuglepens-eksemplet fra før, så kan kuglepennens tidssensor for eksempel kommunikere med din personlige kalender via wifi. På den måde kan pennen vide, hvornår dit næste møde er, og måske lyser den derfor op længe før mødet, så du ikke rejser dig for at gå en tur fem minutter før, du skal være et andet sted.
4 – Hvilke IoT-mål har din dims?
I fjerde trin skal du gøre dig tanker om, hvilket IoT-mål, den nye ting har?
Carpenter følger det førnævnte kuglepens-eksempel,
“Man kan fx forestille sig, at samme kuglepen ikke bare er tilsluttet din kalender, men også ved, hvor længe du gik, sidst gang du rejste dig fra din plads. Måske du kun har været frem og tilbage til kaffemaskinen, så næste gang kuglepennen lyser op, så lyser den op i en anden farve, der gør dig opmærksom på, at du har brug for at gå en længere tur denne gang, fordi du har siddet stille ved din computer i seks timer”, siger hun.
5 – Er det så meningsfuldt?
Det sidste trin er på en måde det vigtigste ifølge Vanessa Julia Carpenter. Det er vigtigt ikke at underkende betydningen af at spørge sig selv om meningen med det hele. Er det en meningsfuld og nyttig dims, du vil sætte i verden? Vil udviklingen af din nye dims gøre en forskel i en kompleks verden.
“Det vigtigste man bør spørge sig selv om, er, er det her meningsfuldt for andre end virksomheden? Man skal aldrig gå efter den hurtige skinnende løsning, men udvikle efter, hvad der er kan gøre en nyttig og meningsfuld forskel i den her verden”, siger hun og fortsætter,
“Man skal ikke gå i gang med at skabe den den næste smart-dims, den næste wearable eller det næste intelligente ur, der kan 15 andre ting, end fortælle dig hvad klokken er, med mindre man har gjort sig nogle grundlæggende overvejelser om, hvorfor, man ønsker at sende dette produkt på markedet”.
Øvelsen her er temmelig simpel. Men til daglig holder Vanessa Julia Carpenter foredrag for professionelle, der ud over at få sat deres idéudvikling i system, også får en indføring i, hvilken teknologi, der ligger bag internet of things.
Her forsøger hun at at give folk en terminologi og større forståelse af både hardwaredelen og den grundlæggende substans af IoT.
“Mit mål er at give folk en terminologi og en grundlæggende viden om det her område, så de, næste gang de står til en konference eller hører et oplæg om IoT, rent faktisk ved en lille smule om, hvad det er, der er tale om”, siger hun.
FAKTA
Det kan umiddelbart virke som en kompliceret affære at begribe konceptet bag IoT, hvis man ikke er ingeniøruddannet på højt plan, for hvad er det egentligt helt ned på hardwareniveau, der er tale om?
De fleste simple IoT-devices består af følgende hardware-dele:
Sensorer: Der findes sensorer til at måle alt. Fx temperatur, tryk, PH-værdi, bevægelse, lys. Sensoren opsamler data.
Aktuatorer: Der kan reagere på sensorens data, med fx lys, lyd, bevægelse.
Kommunikation: Dataen fra sensoren kan også videreformidles gennem Wifi eller bluetooth
Energi: Batteri
Hjerne: Motherboard, der styrer de forskellige processer i devicen