Musikindustrien var blandt de første, der oplevede den negative side af digitaliseringsmedaljen. Men noget tyder på, at pladeselskaberne mod alle odds har formået at overleve
De seneste mange år er musikbranchen blevet omtalt med en hvis respektfuld kondolence i stemmen. Ligesom til en begravelse, hvor en ældre bekendt er afgået ved døden efter et langt liv. Det er trist, men det måtte jo ske før eller siden.
Industrien for toner og rytmer har nemlig gennemgået flere disruptive plager end de fleste. Og flertallet har været enige om, at det så mere end sort ud for branchen. Ipod’en og mp3’en afløste CD’en, åbnede op for piratkopiering og gratis musik til folket, der dog viste sig at være en mindre trussel end streamingtjenester som Spotify, Apple Music, Tidal og Deezer, der i dag har erobret musikmarkedet. På et tidspunkt undervejs blev optageudstyr desuden så billigt, at enhver ambitiøs musiker, nu kunne optage sin egen musik i soveværelset uden om de store producenter.
Men mod alle odds ser det ud til, at musikindustrien trives. Og spørger man folk i branchen, vil nogle påstå, at pladeselskaberne er kommet styrket ud på den anden side af digitaliseringen.
For eksempel Mikael Højris. Han er mangeårig konsulent ved Dansk Musiker Forbund (DMF). Ifølge ham er det en udbredt misforståelse, at det går dårligt for pladeindustrien.
“Man kan gå så langt til at sige, at pladeselskaberne er vigtigere end nogensinde, fordi der er så meget støj online. Når alle kan udsende musik, betyder det også, at der findes enormt meget,” siger han.
“Distribution af CD’erne har måske været pladeselskabernes mindste rolle. Bare fordi en CD står på hylderne, betyder det ikke, at folk køber den. Pladeselskabernes fineste rolle har alle dage været at finde de talenter, de mener, der er et marked for.”
Svært at matche marketingmaskinen Sony
Når det kommer til at opdage, udvikle og markedsføre talent, fylder selskaberne altså stadig meget i det store billede, forklarer han. For selvom man udgiver musikken på Soundcloud, Spotify eller Youtube, betyder det bestemt ikke, at man automatisk får tusindvis af afspilninger. Heller ikke selvom musikken er god, og talentet er i top.
“Hvis man vælger at gå uden om selskaberne, skal man selv bruge tid og penge på at markedsføre. Der skal man konkurrere med Universal, Sony og Warners markedsføringsmaskine,” siger Mikael Højris.
Og spørger man sangskrivernes interesseorganisation, Dansk Populær Autorer (DPA), er de også enige. For det at have et stort selskab i ryggen er både en markedsføringsfordel, og så er selskabernes rolle i forbindelse med sparring, anerkendelse og det at komme ud over rampen enormt afgørende.
“Der er mange flere, der opfatter sig som sangskrivere og komponister end før. Feltet er blevet større. Men selskaberne har indflydelse på spillelisterne på streamingtjenesterne. De er gatekeepere, og så er der en vis legitimitet i af udkomme på et pladeselskab,” siger Niels Mosumgaard, formand for DPA.
“Lige nedenunder selskaberne er der selvfølgelig et management-lag, som også har noget at sige. Men det er enormt svært at klare sig, hvis man ikke har nogen i ryggen overhovedet. I hvert fald, hvis man vil tjene penge,” uddyber han.
Svært at blive rig med ét hit
Lige præcis det med at tjene penge er blevet svært for kunstnerne. Og ifølge Mikael Højris er det især etablerede kunstnere med et stort bagkatalog, der høster fordelene ved at blive betalt per stream.
“Der bliver tjent mange penge på gammel musik. Omkring ni ud af 10 forbrugere er ikke musikinteresserede, men alligevel forbrugere af musik. De hører især det, de kender i forvejen, og som de har købt på CD for år tilbage,” siger han og understreger, at det derfor ofte er en fordel for en kunstner at have et stort udvalg af numre fra mange år i branchen. For et enkelt stort hit er ikke længere nok til at leve pænt af musikken.
“For ti år siden kunne det lade sig gøre at sælge x antal CD’er og spille en tour og så næsten leve af det. Det gav et godt basisgrundlag i indtægten. Men man tvinger ikke længere publikum til at købe alle 12 numre, hvis de er vilde med en enkelt sang. Så i dag kan der gå mange år, før man opnår samme indtjening gennem streaming,” siger Mikael Højris.
Streaming gør lytterne nysgerrige
Det bakkes op af Lasse Lindholm kommunikationsansvarlig i musikselskabernes brancheorganisation (IFPI). Men på den positive side, understreger han, har streamingtjenesterne gjort musikforbrugerne mere nysgerrige.
“Den allerstørste forskel i dag i forhold til for bare få år siden er, at forbrugerne har adgang til al musik i verden for 100 kroner om måneden. Dermed er det risikofrit at høre ny musik, og det gør at forbrugerne går på opdagelse i mere ny musik,” siger Lasse Lindholm.
Dagligt streames der cirka 750.000 forskellige musiknumre i Danmark forklarer han. Til sammenligning var aktiviteten, da iTunes var på sit højeste, cirka 30.000 musiknumre om ugen. Det vil sige, at cirka 20 gange så mange musiknumre som før nu får opmærksomhed. Og det er jo grundlæggende positivt for branchen. Men selvom udviklingen går den rigtige vej, vil det for nogle opleves som en langsom udvikling.
For godt nok bliver der lyttet mere end tidligere. Men der bliver udbetalt meget små beløb per lytning (Lidt afhængig af, hvilken streamingtjeneste, man bruger. Dog er det under $0.01 hos dem alle.)Derfor tager det lang tid at opbygge en indtægt for en musiker den vej.
“Når folk lytter til meget forskellig musik, skal de penge, der kommer ind, også fordeles på flere artister. Streaming ér faktisk i stand til at skabe vækst i branchen, men fordi det er mikrobetalinger, tager det længere tid at bygge op,” siger Lasse Lindholm.