Mens it sniger sig ind i alle hjørner af vores hverdags- og forretningsliv, er oplagte kundskaber som kodning og it-forståelse voldsomt underprioriteret i Folkeskolen
Blækregning og skønskrift var to af fortidens vigtigste egenskaber for elever på de mindre klassetrin. Men selvom vi i dag lever i en digital tidsalder, er it stadig ikke rykket ind i klasselokalerne som en naturlig substitut for sidste århundredes kompetencer.
Og det er et problem. For mange brancher skriger nemlig på arbejdskraft, der kan kode og programmere. Folk med den slags kompetencer hænger ikke på træerne i Danmark. Det betyder, at meget digitalt arbejde bliver outsourcet.
En ny undersøgelse foretaget af American Chamber of Commerce Denmark viser, at Danmark generelt er et attraktivt land for virksomheder at slå sig ned i. Undtagen når det kommer til it. Her svarer hver anden virksomhed ud af 96 adspurgte inden for it-branchen, at man overvejer at flytte jobs til udlandet.
“Sidste år måtte en tredjedel af vores medlemmer opgive at besætte en it-stilling, fordi de ikke kunne finde de rigtige profiler,« siger direktør Birgitte Hass fra brancheorganisationen IT-Branchen til Version2.
Kodning bliver som Højskolesangbogen
Hos Dansk Erhverv er man enig i, at der ikke sker nok på området.
Det forklarer Janus Sandsgaard, der er fagchef for IT og digitalisering. Han frygter, at Danmark vil miste konkurrenceevne, hvis ikke der satses mere på it-undervisning på alle klassetrin, og henviser til en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. Den viser, at Danmark godt nok ligger godt i forhold til digitaliseringsparathed sammenlignet med mange lande. Men den danske placering er ikke specielt prangende, når vi sammenligner med lande med et tilsvarende BNP.
“It bliver almen dannelse. Ligesom man skal kunne koge et æg og tale fremmedsprog, skal man have nogle basale it-kompetencer. Og i fremtiden inkluderer det et grundlæggende kendskab til kodning. Programmering giver børnene en teknisk musikalitet, så de bedre kan begå sig i verden,” siger han og uddyber:
“Med den hastige teknologiske udvikling svarer situationen i dag til, at vi lærer børnene at læse, men ikke at skrive. Vi skal ikke udvikle alle elever til at blive programmører, lige så lidt som vi skal uddanne alle til at blive forfattere, men de skal dyppe tæerne, og så vil nogen springe ud på det dybe vand og svømme digital butterfly. For alle vil det være nyttigt på fremtidens arbejdsmarked.”
Janus Sandsgaard mener, at en større it-satstning på de mindste klassetrin i sidste ende vil medføre en bredere arbejdsstyrke inden for feltet.
“Der skal nok være nogle lidt nørdede typer, som opsøger kodning. Men der er også en meget stor gruppe, som ikke bliver eksponeret for de bagvedliggende logikker i it. Selve kodningsdelen er underopdyrket i dag. Og jo flere, der bliver præsenteret for mulighederne, des flere vil også fristes til at arbejde med det professionelt,” slår han fast.
Pirater lærer børn at programmere
Coding Pirates er en organisation, som prøver at gøre noget ved de manglende muligheder i Folkeskolen.
Foreningen blev startet af folkeskolelærer Martin Exner, som savnede et sted, hvor unge med it-interesser kunne dyrke deres hobby i et fællesskab og få sparring fra kompetente programmører. Cirka halvdelen af de frivillige i Coding Pirates kommer fra it-verdenen, mens den anden halvdel består af lærere, som gerne vil have boostet deres digitale kompetencer.
Lige nu holder foreningen til en række steder i Danmark, hvor det fortrinsvist er uddannelsesinstitutioner og it-virksomheder, som låner lokaler til de kodende pirater. I dag er der 25 afdelinger af Coding Pirates i hele landet.
Per Hansen er softwareudvikler og bestyrelsesmedlem i foreningen. Han fortæller, at Coding Pirates er med til at give børnene et forspring, når det kommer til it.
“Jo hurtigere man kommer i gang med sådan noget her, des bedre er det. Det er helt klart nemmere at lære, når man ikke er så gammel,” fortæller han.
“Egentlig er vi ikke så fokuseret på at få børn uddannet til arbejdskraft. Det handler mere om at være med til give børnene en mulighed for at dyrke it som interesse. Men det er klart, at når børnene får den her gnist, så er der også flere af dem, som kommer til at arbejde professionelt med IT,” siger Per Hansen.
[masterslider id=”6″](Coding Pirates på arbejde på It-universitetet på Amager Foto: Mia Klit)
13-årig lavede computerspil
Per Hansen forklarer, at undervisningen er tilrettelagt, så begyndere kan starte helt fra bunden og lære at sætte kommandoer sammen. Derfra bliver det mere abstrakt. De fleste af børnene har et mål om at blive i stand til at lave computerspil. Og det er også lykkedes. En af kode-piraterne, en dreng på 13, har nemlig fået skabt et spil til mobiltelefoner, der allerede er udgivet på Android-platformen.
I dag tror mange, at børn og unge automatisk bliver it-hajer. Det er idéen om de såkaldte ‘digitale indfødte’ med til at udbrede. Men Per Hansen mener ikke, at det er tilfældet. Der er forskel på at være superbruger og at være superudvikler.
“Vi kan se, at selv helt små børn er gode til at bruge en iPad og den slags. Men de forstår ikke, hvad der ligger bagved, og hvordan de selv kan løse problemer. Det kræver en mere målrettet indsats at kultivere den slags kompetencer,” siger han.
Han mener, at Coding Pirates er et nødvendigt alternativ til de manglende tilbud i Folkeskolen, for på trods af floromvundne deklarationer i studiebekendtgørelser, sker der ikke særligt meget på området i Folkeskolen. Det skyldes mest af alt, at meget få lærere har it-kompetencerne.
“Der bliver ikke sat penge af til at give lærerne værktøjerne. Der mangler en praksisopbakning,” siger han.
Politikere foretrækker børn, der kan læse og regne
For kort tid siden fik Danmark en splinterny folkeskole. Og som en del af den reform er it også indtænkt. Men kodning og andre it-kundskaber har ikke fået et selvstændigt fag på skoleskemaet.
Det er langt hen ad vejen er en politisk beslutning, at it ikke er blevet et selvstændigt fag i Danmark. Da reformen skulle skrues sammen, var der nemlig fokus på at styrke de klassiske kompetencer som læsning, skrivning og matematik. Derudover fyldte trivsel også en del i debatten. Det fik forligskredsen bestående af Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre til at vælge den løsning, vi har i dag. Skal den ændres kræves det, at alle partierne kan blive enige om en ny løsning.
I stedet for at være et fag hedder det sig altså nu, at ‘IT og medier’ er indtænkt som et tværgående tema i de forenklede Fælles Mål.”
Det betyder, at IT og digitale værktøjer kan understøtte forskellige fag.
For eksempel kan kodning og programmering bruges i forbindelse med faget fysik/kemi. Derudover indeholder den nye vejledning for matematik eksempler på, ‘hvordan programmering relaterer sig til matematik samt eksempler på, hvordan programmering kan indgå i arbejdet med læringsmålene for matematik,’ oplyser Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i en mail til F5.
Reformen er positiv
Dermed er der stadig et stykke vej til den massive indsats lande som England og Estland lægger for dagen. Her er kodning og it nemlig et selvstændigt fag i skolerne.
Jakob Harder fra Styrelsen for IT og Læring fortæller, at man er opmærksom på erfaringerne fra de to lande. Han forklarer dog, at der ikke er noget, som tyder på, at det er mere effektivt end den danske løsning.
“Erfaringerne virker til at være positive med hensyn til begge dele. Det giver selvfølgelig et fokus, hvis man har det som enkelt fag, men mig bekendt er der ikke dokumentation for, at den ene tilgang er bedre end den anden. Men det er klart, at det er noget, vi følger,” siger han.
Han fortæller, at enkelte skoler har mulighed for at etablere programmering som et valgfag. Derudover arrangerer styrelsen lærernetværk om it i undervisningen som en måde, hvorpå lærerne kan styrke deres kompetencer og blive inspireret.