Imens danskerne downloader apps til motion og kundeklubber, bruger sydamerikanerne i stigende grad teknologien for at føle sig trygge
Der er knald på den teknologiske udvikling i Syd- og Mellemamerika.
Den chilenske startup The Not Company kom for nylig i mediernes søgelys, fordi de udvikler kødlignende produkter af grøntsager ved hjælp af kunstig intelligens. I Buenos Aires kan Uber-passagerer nu betale med Bitcoins, og den brasilianske møbelkæde Tok&Stok rider forrest på omnichannel-bølgen og har installeret fysiske ‘knappenålsknapper’ på varerne i deres butikker, så kunderne kan overføre billeder af varerne til Pinterest med et enkelt tryk.
Det er jo alt sammen meget fint. Men en række tech-startups har det seneste år kastet sig over at løse et større og mere grundlæggende problem for latinamerikanerne – nemlig en gedigen utryghed i dagligdagen. Målt på antallet af mord per indbygger ligger ni af verdens ti farligste byer i Syd- og Mellemamerika. Niveauet af gadekriminalitet svinger fra nabolag til nabolag, men generelt er det ikke svært at forstå, hvorfor flere sydamerikanere efterspørger sikkerheds-apps.
Politi og militær har i mange af regionens storbyer kæmpet forgæves mod vold, tyveri og narkokriminalitet i årevis. Og mange af de større byer døjer generelt med høje kriminalitetsrater, økonomisk ulighed, høj arbejdsløshed og lav økonomisk velstand.
Det er ifølge analysebureauet Trendwatching.com nogle af grundene til, at sikkerhedsteknologi går som varmt brød i de syd- og mellemamerikanske lande. Og så er det, forklarer de i en trendrapport, også afgørende for teknologiens succes, at den ikke lader sig bestikke.
Læs også: Hov, har du også overset Silicon Savannah?
I mange af de syd- og mellemamerikanske lande stoler borgerne mere på techstartups end på politi og myndigheder, der er berygtet for en høj grad af korruption.Teknologien leverer mere gennemsigtighed og forudsigelighed end de menneskelige systemer, skriver de.
Fem af de bedste
Mange apps og digitale tjenester er særligt anvendelige for netop landene i Syd- og Mellemamerika og kan virke en smule paranoide i de fleste vestlige byer. Her er fem eksempler.
Uber for Bodyguards
Ét eksempel er app’en Eslik, der kort fortalt kan beskrives som en Uber-ordning for bodyguards. Skal du igennem et skummelt kvarter sent om aftenen eller hæve penge ved en automat i et kriminalitetsplaget område, kan du igennem app’en se, om der er en bodyguard i nærheden og booke ham til at følge dig på vej. Prisen er cirka 26 dollars i timen – altså rundt regnet 160 danske kroner. App’en blev lanceret i Bogotá i december, og selskabet bag har planer om at udvide indenfor det næste år.
Droneovervågning til bilen
Den mexicanske virksomhed Dronix Drone Solutions gik i april måned sammen med bil-beskyttelsesfirmaet LoJack. Sammen står de bag en droneservice, der bruger luftbårne kameraer og radiosendere til at opspore din bil, når den er blevet stjålet. Konceptet er egentlig ganske simpelt. Ved hjælp af en radiosender i bilen, kan dronerne til enhver tid finde bilens opholdssted, og sender automatisk luftfotos til det lokale politi og til LoJack. I løbet af efteråret skal virksomhederne udrulle servicen til at gælde i hele Mexico – men biltyveri er langt fra udelukkende et sydamerikansk fænomen, så måske vi også kommer til at se bildroner i luftrummet i Danmark en dag.
Læs også: Airbnb døjer med racisme og diskrimination
Busnapnings-kontrol
For at blive på vejnettet kan vi også nævne Colombianske Tu ruta Escolar. Systemet henvender sig til forældre med børn i skolealderen og giver dem mulighed for at følge børnenes skolebus i realtid, mens den ruller afsted. Kameraer inde i bussen gør det desuden muligt at se børnenes præcise placering i kareten. Kapring af busser har i mange år været et problem i nogle af de mest hårdkogte områder i Colombia, men på firmaets hjemmeside fremhæver bagmændene, at børnene ikke bør stå for længe og vente ved busstoppestedet af sikkerhedsmæssige årsager.
Voldskort
I et forsøg på at dæmme op for vold mod kvinder lavede Microsoft Brasilien i juni app’en Assédio Zero. Det er kort beskrevet et oversigtskort over, i hvilke områder i byerne der er fleste overgreb mod kvinder. Systemet er brugergenereret og altså drevet af, at kvinder selv går ind og anonymt opretter en voldsepisode. Andre brugere kan derefter se, hvor mange overfald, der er i en bestemt gade eller et bestemt kvarter, og hvilken type overfald, der er tale om. Brugerne får desuden en besked, når der bliver oprettet et nyt overgreb i nærheden af, hvor de befinder sig.
Pansret køretøj on demand
Forestil dig en opgraderet version af Uber, hvor bilerne er pansrede og chaufførerne er trænede i såkaldt ‘defensiv kørsel’ aka flugtbilisme. Det er i grove træk, hvad den brasilianske App BluClub går ud på. App’en blev lanceret i en betaversion i juni måned, og er indtil videre tilgængelig for indbyggerne i Rio de Janeiro og Sao Paulo. Målgruppen er at dømme fra virksomheden hjemmeside (velhavende) familier, der skal transporteres sikkert igennem gaderne. Brugerne betaler for en køretur på forhånd, og der er forskellige prispakker. Den mindste koster omkring 27 dollars og bringer dig sikkert 18 kilometer væk fra din afhentningsdestination.