Key performance indicators har de seneste par år været under massiv kritik. Men måleinstrumentet fejler ikke noget – det er værdien vi tillægger dem. Vi skal i stedet fokusere på al den læring KPI’er kan indeholde, mener dansk direktør.
Key Performance Indicators har gået en massiv sejrsgang gennem verden, siden David Norton og Robert Kaplan i 1992 lancerede deres ’balanced scorecard’ og for alvor satte skub i en verden af KPI’er. Nu kunne medarbejderes komplekse arbejdsindsats vurderes gennem kvantitative mål. Danmark tog som resten af verden imod KPI’erne med kyshånd – først i det private og sidenhen i det offentlige.
Men måleinstrumentets ry og omdømme er noget falleret, sammenlignet med tiden i de glade 90’ere, hvor den hellige gral var velforvaret, når blot man talte med om KPI’er, benchmarking og – for den offentlige sektor – new public management.
Den amerikanske businessguru, CEO og erhvervskommentator for Forbes Liz Ryan er blandt KPI’ernes kritikere og siger, at KPI’erne særligt fejler, fordi medarbejderne får stukket dem i hånden uden at kunne se eller være enige i formålet med dem.
”I den ‘moderne’ forretningsverden baseret på en 200 år gammel industriel model er vi besat af måling. Vi uddanner i stigende grad ledere til at træffe beslutninger baseret på tal alene, og vi ophøjer nogle af numrene ved at inkludere dem i den øverste ledelses beslutninger. Det er den mest idiotiske forestilling om, hvordan vi kan forberede os til de kommende år”, forklarer hun.
Key learning i stedet?
Helt så krads en kritik kommer danske Søren Søndergaard ikke med. Han arbejder som business intelligence-direktør for virksomheden ProActive A/S, og han foreslår at ændre key performance indicators til key learning indicators.
For grafer, tal og statistisk behandling giver kun en del af virkeligheden, mener han. Særligt fordi vi ikke stiller spørgsmål til KPI’erne, når de går godt, men mest spørger ind til dem, når medarbejderne ikke leverer. Han understreger, at der som sådan ikke er noget galt med KPI’er – mere værdien vi tillægger dem.
”Nu bruger jeg jo selv KPI’er i dag, og der er som sådan ikke noget galt med KPI’er. Men det er den værdi, du lægger i dem. At sætte målingerne op er jo noget, mange ’regnedrenge’ får et kick ud af, og vi sætter målinger op for alt. Men hvordan får vi så noget læring ud af det?”, siger han og fortsætter:
”Det er her, mange stopper brugen af KPI’er og siger, ’det er fint – det går godt eller skidt’ – men læringen derfra udebliver”. For at vores omsætning stiger med 10%, eller at vi leverer 5% hurtigere, det er jo godt – men læringen og forståelsen, synes jeg, ofte mangler”.
Blinde vinkler i KPI’er
Søren Søndergaard har løbende evalueret KPI’er, og der er et adfærdsmønster, der går igen. Når KPI’erne ikke har det ønskede resultat, søger vi selv at tolke på dem – og her ender det med, at ”alle de andre” er gal på den.
”Lige så snart det går skidt, vil man altid søge en forklaring. Og der går meget tit politik i det, hvor man prøver at finde nogle andre at sende skylden hen på. Men det er jo ligeså vigtigt, at når det går godt, så har vi også et grundlag at vurdere det ud fra”, siger han.
Men det er en stor hjælp at have disse klare, håndgribelige mål. Risikerer man ikke at miste noget værdi, hvis man fjerner KPI’er?
”Jo, og jeg synes heller ikke, man skal fjerne dem. Men man skal bruge dem anderledes. KPI’er skal føre til noget nysgerrighed, men du må aldrig tænke, ’det går jo godt, så vi stopper her’”.
Vi stiller kun spørgsmål, når det går galt
Den tiltagende kritik af KPI’er handler ofte om, at tallene bliver set som en sandhed uden modifikationer. En slags blind tillid til, at tal ikke lyver. Her foreslår Søren Søndergaard, at vi tager begrebet lidt mere bogstaveligt.
”Vi skal til at tænke mere på den sidste del af KPI – Indicator. Det er kun en indikator for din performance. Det er ikke sikkert, at den performance giver det fulde billede, af hvad du kan”, siger han og uddyber:
”Er det eksempelvis flot at sælge paraplyer, når det regner? Salget af paraplyer vil helt sikkert stige uventet, når det regner – det vil kunne aflæses direkte i virksomhedens salgstal, men kunne vi have solgt flere paraplyer, end det vi gjorde? Kunne vi have performet bedre under omstændighederne. Det skal vi have en naturlig interesse i at finde ud af”, siger han.
Dernæst er timing helt essentielt. For vi glemmer, at KPI’ernes værdi særligt ligger i at forstå og lære, hvad der går godt, når det går godt.
”Det, jeg har mødt, er overvejende, at når det går skidt, så bruger vi virkelig KPI’erne. Og når det går godt, bruger vi dem virkelig ikke. Du kan godt performe super godt, men du kan alligevel ikke leve op til dit KPI, så dit KPI er negativt,” forklarer Søren Søndergaard og kommer med eksemplet, at sælgere kan komme op med nok så innovative salgsstrategier og stadig være ramt af modgang i form af økonomiske udsving eller sort uheld. Derfor påpeger han også, at samtalen og vidensdelingen er et vigtigt redskab i forlængelse af brugen af KPI’er.
”Der er nogle ting, vi ikke er herrer over. Derfor kan du godt performe godt, selvom din KPI viser noget andet. Det skal vi lære af”.
Derfor foreslår han, at KPI’erne ikke kun ser på indsatsen, performance, men også fokuserer på indlæring.
”Problemet er, at de mange menneskers bonusmål og succes er bundet op på KPI’er, hvorimod hvis det var bundet op på reel performance, evnen til at lære, eller videreformidle viden i organisationen, kunne det godt være, vi ville komme længere”.