Hvis robotterne tager vores arbejdspladser skal de også betale skat, mener Bill Gates og SF. Det er at skyde os selv i foden, vurderer professor
”Vi er nødt til at være villige til at hæve skatterne og ligefrem sænke farten af automatiseringen.”
Ordene kommer ganske overraskende fra Bill Gates, Microsofts grundlægger og ifølge Forbes stadig verdens rigeste mand, i et interview med Quartz tidligere i år.
Bill Gates’ opfordring udløste et ramaskrig af spottende bemærkninger fra den verden, han selv er født ud af, mens andre nikkede anerkendende til milliardærens nyvundne interesse for teknologiens ofre.
Robotterne kommer
Herhjemme spurgte Cepos’ cheføkonom Mads Lundby Jensen på sin Berlingske Business blog retorisk, om vi så også skal beskatte mejetærskere, vaskemaskiner og computere? For hvornår er noget en robot, og hvornår er det blevet nyt, at maskiner midlertidigt sætter mennesker ud af arbejde? Vi finder jo bare noget andet at lave, det har vi altid gjort, lyder argumentet.
Omvendt betvivler kun et fåtal, at udviklingen sker hurtigere, end den nogensinde har gjort før. Historisk har det været manuelt produktionsarbejde, der har måttet lade livet for robotternes overlegne pris- og tidsmæssige konkurrenceevne. Men i dag er det også videnarbejdere såsom journalister, jurister og læger, der skal se sig over skulderen.
For robotterne kommer. Ifølge en analyse fra konsulentfirmaet McKinsey kan vi med den nuværende teknologi lade 45 procent af arbejdsopgaverne overtage af robotter i dag. I samme melodi forudsiger en Oxford-rapport, at vi i 2033 kan erstatte 47 procent af alle jobs med robotter.
SF: hvad med “proms”
I SF er snakken om robotskat et ”hot” emne, hvorfor man har nedsat et udvalg til at finde løsningerne for fremtidens problemer angående robotter, disruption og det, man kalder den fjerde industrielle revolution – den som drives af den accelererende digitale udvikling.
”Vi kan ikke længere i samme grad beskatte mennesker. Vi er et samfund, der i høj grad er bygget op om, at vi kan beskatte middelklassen og deres arbejde. Nu transformerer vi til et samfundet, hvor rigtig mange værdier fordamper væk og tilflyder en heldig elite, der lige præcis får opfundet det, der bliver disruptiv teknologi,” siger SF’s Lars H. Nielsen, der netop sidder i udvalget Ny økonomi og omfordeling.
Læs også: Ekspert: skal vi være bange for robotterne?
Lars H. Nielsen vil derfor relancere en gammel SF-idé, ”promsen” for at sørge for, at virksomheder, der vinder stort på automatiseringen, betaler deres del af skatten.
”Det er en slags omsætningsskat. Den nemmeste måde at beskatte automatisering på er at se på omsætning, fordi den siger noget om, hvor automatiseret en virksomhed er. Hvis du har en meget stor omsætning, så må du også have en meget stor automatiseringsgrad i virksomheden,” forklarer Lars H. Nielsen.
Er grænsen ved at være nået?
Ifølge professor Bo Sandeman Rasmussen, der forsker i makroøkonomi og skatteteori ved Aarhus Universitet, bør vi slå koldt vand i blodet.
”Vi ved ikke, om grænsen er ved at være nået, men vi har historisk altid kunnet finde noget nyt at lave. Spørgsmålet er, om det her er noget substantielt anderledes. Og det tror jeg ikke, der er nogen, som kan give et svar på,” siger Bo Sandeman Rasmussen.
Han giver kritikere ret i, at vi med en robotbeskatning risikerer at svække en i forvejen lav vækst.
Læs også: Forsker: Robotter skaber jalousi på arbejdspladsen
”Lige nu skriger vi på investeringer, der kan øge produktiviteten, og der må vi indrømme, at robotter er noget af det, der kan gøre det. Spørgsmålet er bare, om det kan gå over gevind. Så hvis man gør sådan noget allerede nu, så vil man også skade udviklingen af kapitalapparatet i virksomhederne og dermed også produktiviteten og i sidste ende lønudviklingen,” forklarer Bo Sandeman Rasmussen.
Svært at gøre noget nationalt
Deloittes skatteekspert Richardt Tabori Kraft leger også modvilligt med på idéen om, at robotterne en dag sætter en stigende mængde mennesker ud af arbejde, hvis vi ikke gør noget på området.
Han mener, det er en gulerod, virksomheder skal have op under næsen for at se bort fra robotterne.
”Hvis man vil motivere virksomheder til at ansætte mennesker i stedet for robotter, så kan man sænke indkomstskatten. Så behøver vi ikke at få så meget i løn, det vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, og vi kan vi forhåbentlig få flere i arbejde,” foreslår han.
Der er ikke mange håndfaste resultater i optimal beskatningsteori på dette område, påpeger Bo Sandeman Rasmussen. Men én af dem fortæller os, at det ikke er tilrådeligt at beskatte produktionsfaktorer. I stedet peger han på muligheden i at beskatte det færdige produkt. Men:
”Hvis vi gør det for meget i Danmark, så flytter folk jo bare til andre lande. Vi har svært ved på egen hånd at gøre noget, der er væsentligt anderledes end i andre lande,” siger Bo Sandeman Rasmussen.
Skat på udbredelsen af apps
Tilbage til i SF-lejren og Lars H. Nielsen. Han synes ikke, at argumentet, om at vi i lille Danmark ikke kan rykke alene, holder.
”Det der med at tage første skridt, det er også en vigtig rolle. Er det et fatamorgana eller ej, det kan jeg ikke svare dig på, men som et politisk parti, så må vi jo udvikle ideer, som kan besvare de udfordringer, som samfundet står overfor,” siger han.
Idéen er da heller ikke ren fantasi. For nylig behandlede EU-politikere et forslag om at beskatte robotejere for at betale efteruddannelse af de arbejdere, som mister deres job til teknologien.
Lars H. Nielsen er dog godt klar over, at robotterne ikke for alvor er kommet endnu, og måske gør de det aldrig. Men én ting, vi allerede i dag kan gøre, er, at beskatte de virksomheder, der har opnået det, Singularity University kalder singularitet, altså eksponentiel udbredelse. Her taler vi om virksomheder som Uber, AirBnB og Facebook, der ifølge Lars H. Nielsen passende kan spytte mere i statskassen.
”Jeg har selv leget med tanken om at lave en skat på applikationer. Hvis man har en app, der får en enorm udbredelse, så kan man lave en lille beskatning af dens brug på dansk territorium,” foreslår han.