Ekstrem brugervenlighed er nødvendig, hvis medicinalindustrien for alvor skal med på smart-bølgen. Men mange udviklere nedprioriterer brugerdrevet design
Smarte tv, smartphones, smarte køleskabe. Internet of Things er begyndt at blive mainstream, og udvalget af såkaldte smarte brugsgenstande er i konstant stigning.
Men når det kommer til at udvikle smarte løsninger, der kan holde os raske eller afværge dødsfald, er der pludselig længere mellem velfungerende og smart design.
Det mener Josh Stein, CEO og medstifter af firmaet AdhereTech, der har lanceret en smart pilleæske, der kan fortælle, hvornår det er tid til at tage en pille.
Paradoksalt nok sætter forbrugerne gerne timer af til at installere, opdatere og personificere en ny smartphone, men når det kommer til medicinsk udstyr, er kravene til brugervenlighed nærmest ekstreme, skriver han i et blogindlæg i The Huffington Post.
“Smart medicinaludstyr skal være utroligt nemt for patienter at bruge for at blive allemandseje. Det er simpelt, men vigtigt. Alligevel bliver det ignoreret for ofte, når man taler om Internet of Medical Things,” skriver Josh Stein.
Co-creation er blevet et modeord
Innovationsekspert og tidligere innovationskonsulent i det danske sundhedsvæsen Thomas Saabye Noer er enig i, at medicinsk teknologi skal være ekstremt brugervenligt, så patienten med det samme intuitivt ved, hvordan produktet skal anvendes. Og ifølge ham er det en god idé at arbejde med en servicedesigner, der har produktdesign for øje fra start til slut.
“Den tekniske del skal selvfølgelig fungere. Men ofte lægger mange udviklere 90% af arbejdet i teknikken og kun 10% i brugervenlighed og servicedesign. Der skal afsættes mange flere ressourcer på, hvordan man kan få patienterne til overhovedet at bruge dit udstyr,” siger Thomas Saaby Noer.
Han understreger, at selvom mange producenter hævder at sætte brugerne i centrum, er det alt for ofte varm luft.
“Det er blevet lidt et modefænomen at sige, at man benytter sig af co-creation. Altså at tage udgangspunkt i brugeren, når man udvikler et nyt produkt. Realiteten er, at man ikke inddrager brugeren i designprocessen. Man laver måske en lille spørgeskemaundersøgelse eller en enkelt workshop, hvor brugerne bliver præsenteret for færdige produkter. Og det er ikke co-creation. Man er nødt til at sætte sig ind i, præcis hvordan produktet vil blive brugt,” siger Thomas Saaby Noer.
Designerne drukner i regler
Ifølge ham er det desuden ekstra kompliceret at designe nye tekniske enheder, når de skal bruges i medicinalindustrien. For én ting er, at brugervenligheden skal være ekstremt høj. En anden ting er de mange regulativer på området. At få godkendt en medicinsk enhed er en lang proces, og det kan ifølge ham besværliggøre brugerinddragelse.
“Der er én myndighed i EU, der skal godkende produktet, og så er det en anden myndighed i USA. Det er en lang og stringent proces. Medicinske devices skal godkendes som klasse 1, 2 eller 3. Man skal dokumentere alt, og man skal gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Derfor kan det også komplicere designprocessen. Det er omkostningsfuldt at lave medicinske enheder – og især hardware,” siger han.
Syge mennesker har ikke et ‘smart’ liv
Ifølge Ivar Moltke, innovationsekspert og tidligere innovationschef i Region Sjælland, skyldes behovet for ekstra brugervenlighed i medicinalindustrien, at det er syge eller gamle mennesker, der primært skal bruge produktet.
“De fleste patienter har ikke et ‘smart liv’. Størstedelen af dem er gamle eller plagede af sygdom og har ikke engang en smartphone. Det er både et spørgsmål om socialgruppe og indkomst. Mange pensionister har eksempelvis kun folkepension og tjener ikke ret mange penge. Derfor har de ikke samme tekniske udgangspunkt som dem, der har en stor pensionsopsparing, fordi de ikke har råd til at investere i de nyeste smart-produkter” siger Ivar Moltke.
Han påpeger desuden, at de ældre generationer samtidig har betydeligt lavere uddannelsesniveau. Men jo yngre patienten er, des mere komplicerede behandlingsmuligheder kan man benytte.
“Hvis du har et smart apparat til at måle blodsukker hos diabetes-patienter, er det lettere at bruge for folk, der får konstateret type 1-diabetes, end folk der får konstateret type 2-diabetes. For type 1 bliver opdaget, når du er barn, mens de fleste først udvikler type 2 sent i livet. Barnets forældre er også efterhånden fra en generation, der er vant til at leve digitalt, så derfor er det oftest nemmere for dem, end det er for en folkepensionist,” siger Ivar Moltke.
Og hvis en syg, ældre mand, der i forvejen er afkræftet fra sin sygdom, skal bruge tid og kræfter på at gennemskue, hvordan han skal installere de wearables eller smarte pilleglas, han får besked fra lægen på at bruge, kan slutresultatet altså blive, at han ikke får det brugt.
Ikke kun medicinalindustrien
Principperne om ekstremt intuitivt design bør tages alvorligt af flere tech-producenter. Ikke kun i medicinalindustrien.
Det skriver ikke kun Josh Stein. En artikel fra Fastcodesign beskriver hvordan Xbox-designer August de los Reyes efter en invaliderende ulykke fik øjnene op for, hvor meget designverden har behov for brugerinddragelse. Ja faktisk fik hændelsen ham til at udvikle et nyt koncept for brugerinddragelse. Inkluderende design kaldes princippet. Og i artiklen beskrives det således:
“Lad os sige, at du vil bygge en telefon, der er nemmere at interagere med, mens du kører. Du kan vælge at studere folk, der kører med deres telefoner, eller du kan studere, hvordan en blind vil bruge sin telefon. Hvordan ved de, om telefonen er koblet op på en anden enhed? Hvordan skal en telefons apps interagere, når de bliver åbnet? Du kan bygge disse elementer ind i telefonen, så du ved at servicere en handicappet faktisk servicerer alle bedre.”
Men en god fornemmelse for brugervenlighed kræver heldigvis ikke en tur på hospitalet. Man kommer langt med lidt omtanke skriver Josh Stein.
“Det er faktisk meget relevant for udviklingen af de fleste internetopkoblede enheder. Næste gang du bruger en smart internetopkoblet enhed, overvej så, hvor lang tid det kræver at installere enheden, før du kan tage den i brug. Overvej så, hvor nem den er at bruge, og hvor lang tid batteriet kan holde. Og tænk så på, hvor meget bedre produktet ville være, hvis bare én af de faktorer blev forbedret,” siger han
[fakta_boks_generel_start]
FAKTA
Ifølge Josh Stein, er der tre punkter, der skal opfyldes, hvis Internet of Medical Things skal blive en succes:
“Enheden skal virke det øjeblik, patienten får det. Det må ikke kræve opsætning, samling, download eller synkronisering.
Enheden skal bruges på samme måde som den analoge version af produktet, så det er simpelt for brugeren.
Batteriet skal kunne holde så længe, som muligt uden at skulle genoplades – ideelt i månedsvis,” skriver han
[fakta_boks_slut]