Organisationer ændrer sig med lynets hast. Det betyder, at vi skal forny vores begrebsapparat og omfavne et hel nyt paradigme. Velkommen til de ‘systemiske’ organisationer
Verden forandrer sig med en hastighed, der gør eksisterende teorier om ledelse og organisationer ubrugelige og direkte farlige at bruge.
Det var én af de gennemgående pointer på Academy of Managements (AOM) årsmøde i Vancouver, et arrangement, der bedst kan beskrives som organisationsudviklingens svar på Woodstock.
Det fortæller Jacob Storch, der netop er kommet hjem fra fem dage med mere end 1.000 workshops og 10.000 besøgende på konferencen.
“Systemisk var ét af de helt store trendord, der blev brugt igen og igen på konferencen. Jeg hørte det hver dag, derovre. Og det betyder, at man skal anerkende, at organisationer er mere komplekse, end vi er vant til at tænke. Ændrer man på én ting, et sted i organisationen, har det betydning et andet sted, og vi kan ikke gennemskue, hvor det andet sted er. Vi kan med andre ord i dag ikke gennemskue det system af reaktioner, hvormed virksomheden udvikler sig,” siger Jacob Storch.
Bergrebet systemisk, advarer han, betyder noget andet i USA, end i Europa. I 2012 skrev han selv bogen ‘En Systemiske organisation’, som ikke er det samme som konferencens nye buzz-word.
Går hurtigere end nogensinde
Men virker det ikke mærkeligt, at man ikke kan drive en virksomhed eller en organisation, som man altid har gjort det?
Nej, mener Jacob Storch. Organisationer er i dag blevet mere komplekse, og det skyldes blandt andet den høje omskiftelighed, der præger de fleste brancher, forklarer han.
“De største virksomheder, vi har i dag, eksisterede ikke for bare femten år siden, og hyppigheden, hvormed man må ændre sin forretningsforståelse, vokser. På bare tyve år er vi gået fra industriel tænkning til Google, og nye forretningsmodeller vender bunden i vejret på hele markeder. Deleøkonomiske forretninger som Uber og Airbnb er et godt eksempel på, at der er en ny logik i forhold til det traditionelle marked, som ingen endnu forstår og kan sætte på formel,” siger Jacob Storch.
Desuden, forklarer han, har verden også brudt med gamle ideer om styring og kontrol. Nye arbejdsformer og livsformer er kommet til, og normerne for, hvordan man går på arbejde er blevet meget mere mangfoldige.
Drop lærebøgerne
Lærebøgernes simple modeller, forklarer Jacob Storck, kan stadig bruges til at lave løbende forbedringer i etablerede virksomheder, hvis markedet og teknologien er stabil, men når det kommer til at lave større ændringer i processer og forretningsmodeller, er der ingen ABC længere. Og det gør virksomhederne usikre.
Læs: Ny forretningsmodel sprænger alle rammer – sig goddag til eksponentielle organisationer
“Det er usikkert for en organisation at skulle opfinde sig selv på ny, for der er ingen garanti for, at det virker. Og for at håndtere den usikkerhed, prøver organisationerne typisk at skabe et billede af, at de er i balance med sig selv og sit marked. En livsfarlig strategi”, forklarer Jacob Storch og tilføjer, at ‘i balance’ er det sidste sted, en organisation bør være, hvis den vil opfinde noget nyt. De skal istedet lære at omfavne usikkerheden og se den som et kreativt potentiale.
Mange organisationer står i dag altså med et paradoks. De bliver nødt til at ændre sig, for at følge med udviklingen, men der er ingen opskrifter eller erfarne kræfter at læne sig op ad.
“Budskabet som gik igen var, at vi er nødt til at håndtere vore organisation på nye måder, som vi ikke har prøvet før, for at overleve. Men det er uden garanti, og det kan være, at man som virksomhed undervejs kommer til en konklusion om, at man er i gang med at opløse sig selv,” siger Jacob Storch.
Digitalisering kræver respekt
En vigtig ingrediens i de fleste moderne organisationer er digitale værktøjer, og de seneste år har den teknologiske udvikling tvunget virksomheder til at digitalisere i højere grad for at kunne følge med.
Derfor brugte Jacob Storch noget af sin tid på AOM-konferencen, på workshops om, hvad der gør, at nogle virksomheder lykkes med at implementere nye digitale systemer, mens andre lykkes mindre godt.
“It-systemer kræver en stor organisatorisk indsats. De er ikke selvforklarende og slet ikke perfekte,” siger Jacob Storch, og ud fra et case-studie af implementeringen af operationsrobotter i USA, forklarer han, har man fundet frem nogle faktorer, som virksomheder bør have fokus på.
“Der, hvor det virkede bedst, erkendte ledelse og medarbejdere, at teknologien ikke var perfekt. Og medarbejderne fandt på alle mulige work-arounds, for at få maskinerne til at fungerer ordentligt, siger Jacob Storch.
Organisationerne, der havde succes med at implementere it-løsninger og nye teknologier, forklarer han, var også gode til at skabe dialog og vidensdeling på tværs af organisationen og dens forskellige fagfolk på en måde, hvor alles bidrag blev respekteret.
“For at det skal fungere, skal man skabe tillid i organisationen og en kultur, hvor man arbejder løsningsorienteret og er enige om målene for organisationen på tværs af faglige grænser. Og det kommer ikke af sig selv. Så konklusionen var blandt andet, at en stor indsats er lig med en større sandsynlighed for succes med it-systemer,” siger Jacob Storch.