Ny innovativ privatskole vil lære børn at håndtere det omskiftelige digitale samfund, der giver dine kollegaer sved på panden
Kodning og hardcore kreativitet er på skoleskemaet, når den nye innovative friskole, X-skolen, slår dørene op til august.
For skolen, der skal ligge på Nørrebro i København, vil nemlig klæde fremtidens voksne på til at navigere i et konstant omskifteligt samfund, der pisker af sted drevet af digitalisering og globalisering. Et samfund hvor ingen rigtig kan forudsige, hvilke stillinger arbejdsmarkedet byder på om bare fem-ti år.
Det fortæller den kommende skoleleder Christoffer Cold-Ravnkilde, der er en af pionererne bag X-skolen.
“Vi lever i et samfund, hvor forandring er det eneste konstante. Og hvis vi skal forberede vores elever til at navigere i det samfund, er vi nødt til at lave skole på en anden måde, end vi gør i dag. Lige nu er der ikke modet til at gøre det i stor målestok i folkeskolen, så der er brug for et konkret eksempel på, hvordan man gør det i praksis,” siger Christoffer Cold-Ravnkilde.
Når eleverne går ud af X-skolen, har de alle de sædvanlige kvalifikationer, der er adgangsbilletten videre i uddannelsesforløbet. Men ifølge den Christoffer Cold-Ravnkilde, skal de også kunne en del mere.
“For det første ved eleverne, hvordan de kan få ting til at ske. De er gode til at arbejde i netværk, får mange ideer og kan se tingene fra mange perspektiver. De er gode til at samarbejde og til at se, hvilke kompetencer der er hos de andre, der er i rummet,” siger den kommende skoleleder.
Projektarbejde på speed
Tværfagligt projektarbejde er en af hovedingredienserne i den nye og innovative skole. Hvor projektarbejde i folkeskolen traditionelt er begrænset til en uge eller to om året, har eleverne i X-skolens 0.- 6. klasse én til to dage om ugen, hvor de arbejder med projekter. Et undervisningsform, der for X-skolens leder, ganske enkelt er “den rigtige måde at gøre det på.”
“Vi har mange unger i dag, der ikke accepterer beskeden: “det her skal du bare lave.” Vi ser det samme problem overalt med larm og umotiverede børn. Men når vi laver projekter på denne her måde, så bliver ungerne mere motiverede og er mere koncentrerede,” fortæller Christoffer Cold-Ravnkilde.
Læs også: Digitale indfødte er faktisk dårligere til it end dig
Han ved det, fordi han de seneste tretten år har arbejdet som underviser på en folkeskole i Hvidovre. Sammen med lærer-kollegaen Hamayun Butt startede han her en række prisbelønnede innovationsprojekter, der netop havde projekttilgangen som udgangspunkt. Projekterne blev en stor succes og kulminerer altså nu med ambitionen om en hel skole bygget på den samme filosofi og de samme teknikker. Med Hamayun Butt som viceskoleleder.
“For at læse fremtidens udfordringer bliver vi nødt til at være i stand til at samarbejde og se mange perspektiver på forskellige problemstillinger og forstå, hvordan andre mennesker ser verden. Den projektorienterede arbejdsform er rigtig god til det” siger Christoffer Cold-Ravnkilde.
Ungerne bliver opdraget til designtænkning
Mange af de dyder og processer, som X-skolens elever skal mestre, minder mistænkeligt meget om tankerne bag designtænkning – en af tidens varmeste innovationstendenser. Og det er ikke tilfældigt.
Læs også: Drop dit industrielle mindset
Christoffer Cold-Ravnkilde har haft næsen i innovationslitteraturen og refererer i løbet af interviewet til flere af designtænkningens store ikoner. Tankegods, der for alvor blev plantet i ham, da Hamayun Butt trådte ind ad døren på den før omtalte folkeskole i Hvidovre.
“Hamayun er uddannet designer i London, og han begyndte at stille alle mulige spørgsmål til min skolelærerpraksis. Hvorfor gør du sådan og sådan? Og pludselig kunne jeg svare på en helt anden måde på, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde.”
Christoffer Cold-Ravnkilde og Hamayun Butt inviterede professionelle fagfolk til at undervise børnene i det, som de var eksperter i.
“Vi har for eksempel stået med 40 mennesker i John Kørners (dansk kunstner, red.) værksted, hvor eleverne ikke engang fik ikke jakken, før han begyndte at tale. Og de stod i 40 minutter og var fuldstændig fanget. Han kunne jo noget, som du som lære aldrig ville kunne formidle om moderne kunst,” fortæller Christoffer Cold-Ravnkilde og fortsætter,
“Eksperter har jo også en historie med om, hvordan de er kommet derhen i livet, hvor de står nu. Hvordan var det, da de gik i skole. Så de bliver en slags rollemodeller, der kan vise eleverne, at der er alternative veje igennem uddannelsessystemet.”
Eksperter som undervisere er derfor også en helt naturlig del af undervisningen, når eleverne møder ind på X-skolen. I skolens bestyrelse sidder Bjørnstjerne Christiansen fra kunstnergruppen Superflex, og på en introaften i februar var to programmører fra det kreative kodningsbureau Støj inviteret til at fortælle om, hvordan børn lærer at kode.
Kodning på skoleskemaet
Det har længe været en del af den offentlige debat, at kodning og digital forståelse er en kvalifikation, som stort set alle burde besidde.
I Storbritannien kommer hacking på skoleskemaet til efteråret, frivillige kodekurser for børn har eksisteret i Danmark i flere år og for nylig udkom den første danske kodebog for børn på Gyldendals forlag. Og på X-skolen er kodning selvfølgelig også en del af skemaet.
“Det er super vigtigt at arbejde med teknologi i skolen, fordi vi bliver nødt til at komme ned under kølerhjelmen og få styr på teknologien. Det skal jo ikke være dem, der laver teknologien, der skal bestemme, hvordan vi skal leve. Og sådan er det lidt nu,” siger Christoffer Cold-Ravnkilde og tilføjer,
“Det minder om i firserne, da eleverne skulle lære at analysere reklamer.”
Læs også: Selv digitale indfødte bliver ikke it-hajer uden hjælp
Mangler kun eleverne
Til august skal X-skolens elever meget gerne kunne møde ind til første skoledag. Skolen mangler blot en vigtig ingrediens, før det kan ske. Elever.
“Huslejen er forhandlet på plads, banken har sagt ja. Nu mangler vi bare eleverne,” fortæller Christoffer Cold-Ravnkilde.
De seneste måneder har han og Hamayun Butt derfor afholdt infomøder rundt om på Nørrebro. Og hver tirsdag sidder de klar med foldere i Nørrebrohallen, hvor mange af bydelens børnefamilier mødes til fællesspisning.
Også godt for business
Mere kreativitet og omverdensforståelse på skoleskemaet lyder umiddelbart positivt med udsigten til et endnu mere komplekst og globaliseret samfund. Men skolen tager også fat om roden på det problem, mange virksomheder oplever lige nu. Nemlig at de ansatte ikke er klædt på til den hastige udvikling i erhvervslivet, vurderer Christoffer Cold-Ravnkilde.
“Vi har haft mange samtaler med folk fra erhvervslivet. Blandt andet en far, der arbejder som leder i et stort firma i medicinalindustrien. Han fortalte, at det er problematisk, at de unge, som han ansætter kommer ud fra universitetet med tolvtaller, men er så dårlige til at samarbejde, at det tager to år at omskole dem.”
Men erhvervslivet er ikke hovedformålet med den nye uddannelse, understreger Christoffer Cold-Ravnkilde.
“Erhvervslivet har fået lidt for meget lov til at bestemme, hvad skolen skal være de seneste år. Så det der med, at vi skal uddanne børn til at få et fint job i erhvervslivet er kun en del af det, en skole skal. Vil skal også uddanne borgere og mennesker med integritet og dybde.”