Der findes opskrifter på, hvordan du kan få dine idéer til at rykke. En af Danmarks driftigste iværksættere har hele 33 – her får du 6 af dem.
1 – Fuck det, nu gør vi det bare!
Den sætning har Torben Klitbo sagt mange gang i sit liv, når han har fået en af sine mange idéer eller er blevet stillet en ny opgave. For han er generelt imod livrem og seler. Han er imod lange forretningsplaner, hvor alle detaljer og risici er kendte på forhånd. Og man skal heller ikke øve alt igennem, før man går i gang med at performe. Alle budgetter behøver ikke at være lagt – for hvis det hele skal være perfekt på forhånd, så sker der jo aldrig noget! Så hellere gå ud og gøre det, man gerne vil, og så rette fejlene bagefter.
“Budgetter er også meget nemmere at lægge, når man har lavet projektet,” griner Torben Klitbo.
“Jaja, Det er lettere sagt, end gjort,” tænker du fra din kontorstol med Outlook pakket med planlægnings- og afstemningsmøder om de næste tre projekter. Det er det helt sikkert også. Ikke desto mindre er det blandt andet “fuck det-mindsettet”, der har resulteret i, at Torben Klitbo har haft en finger med i spillet på størstedelen af de projekter, der har rykket den danske restaurantbranche de seneste 15 år. For bare lige at nævne et lille udsnit: Cofoco, Scarpetta, Llama, Bordibyen.dk, Dining Week, Höst, Väkst, Cleavers Market, The Italian, Cofoco Marché…
2 – Glem den dybe tallerken
Torben Klitbos kone arbejder ikke med mad. Hun er tøjdesigner.
“Hun designer de her vilde ting, hvor lommen helst skal være skæv, og det ene ærme er længere end det andet. Det skal være nyt og lidt mærkeligt. Det forstår jeg slet ikke,” siger Torben Klitbo.
Så hvordan hænger dét, at man ikke vil lave noget nyt og anderledes, sammen med Klitbos status som en sand popcornmaskine af idéer?
“På mange måder er jeg faktisk ret mainstream. Der er ingen af de ting, jeg har skabt, som ligefrem har været revolutionerende. De har fået succes, fordi jeg har givet folk præcis det, de gerne vil have, men jeg har gjort det bedre, billigere eller på en særlig måde eller en overraskende måde.”
På den måde er Torben Klitbo aldrig ude efter at opfinde den dybe tallerken. Han nøjes gerne med at udvikle på den flade tallerken, som han selv siger, og kommer med en række eksempler:
“På Höst lavede vi en tre-retters menu. Det er jo helt normalt. Men i løbet af serveringen gav vi altid folk fem retter – og det er jo fedt, for ingen i Danmark forventer at få noget gratis. Og så lavede vi en ret med fyrrenåle, som vi satte ild til, lige inden de blev serveret. Så kom der røg og duft i lokalet, og det gav folk oplevelsen af noget nyt og anderledes. Ingen af de her ting er revolutionererende, det handler bare om at lave et twist,” forklarer Klitbo.
3 – Ansæt Anders And som udviklingschef
For at blive bedre til at ramme det, som folk forventer, har Torben Klitbo i mange år samarbejdet med en helt særlig, fiktiv udviklingschef. Han hedder Anders And. For den lille and med den blå hat er fænomenal til at sætte tingene på spidsen, og du er aldrig i tvivl om, hvilket svar du får fra ham.
“For Anders And er alting altid ret sort/hvidt. Når man er rig, svømmer man i penge. Når man er fattig, så går man i laset tøj. Tingene er karikeret præcist, som vi forventer det. Så når vi skulle udvikle noget i teamet, så lavede vi altid den øvelse, at vi spurgte: Hvordan ville det her se ud i Anders And? Hvis vi skulle opfinde en klassisk tapasmenu til en spansk restaurant, så spurgte vi os selv, hvilke tapas Anders And ville spise, hvis han rejste til Spanien. Og det er jo ikke bøf bernaise…” siger Torben Klitbo.
Da han og folkene bag skulle lave restauranten The Italian arbejdede de også sammen med med Anders And.
“Vi lavede konceptet; “en turistfælde, du gerne vil gå i”. Så vi serverede præcis alt det, folk ville forvente at få, hvis de rejste til Italien”.
Læs også:
Fremtidens kunder vil have enhjørninger og outsourcing
Man må bare ikke misforstå Torben Klitbo, når han siger, man skal give folk det, de vil have og det, de forventer. For man skal selvfølgelig stadig huske det der lille twist af særlighed eller et overraskende element, der gør det til noget magisk. Han kommer med endnu et eksempel:
“Da vi lavede Väkst, som er en nordisk restaurant, besluttede vi, at der skulle være én helt særlig ting i restauranten, som alle folk ville have lyst til at tage et billede af. Så vi byggede et drivhus midt op igennem restauranten, hvilket giver en smuk og helt anderledes oplevelse. Og det har haft præcis den effekt, vi ønskede.”
4 – Gør det modsatte
I forlængelse af Klitbos mission om ikke at bruge krudt på at opfinde den dybe tallerken, ligger også det lille trick, som han flere gange har brugt til at skabe en forretningssucces: Han gør det modsatte af, hvad andre gør.
“Det begyndte egentlig ved årtusindeskiftet, hvor der var virkelig mange, der tilbød nytårsmenuer. Og alle de her menuer havde fået prisen skruet gevaldigt i vejret, fordi det var årtusindeskiftet. Det fik mig til at tænke: Hvorfor ikke lave en ekstraordinært billig nytårsmenu?! Så vi lavede en lækker nytårsmenu til 150 kr. per kuvert, og salget gik strygende. Konceptet holder den dag i dag, og sidste år solgte Cofoco nytårsmenu til ca. 4700 nytårsfester.”
Af andre eksempler nævner Torben Klitbo, hvordan han udfordrede take away, der engang var lig med pizza, burgere og shawarma ved at lave “rigtig mad” som take away. Og hvordan han stik imod praksis lancerede et menukort, der kun bestod af ni retter (tre forretter, tre hovedretter og tre desserter) frem for de klassiske menukort, der engang helst skulle tilbyde så meget som muligt.
“På den måde er jeg nok temmelig Rasmus Modsat. Hvorfor skal noget, der er smukt, være dyrt? Og hvorfor skal det billige være grimt eller dårligt? Hvorfor skal man have åbent hele ugen? Hvorfor kan man ikke bare have åbent én dag om ugen?”
Klitbos Rasmus Modsat-tendens tager han også med sig, når han spørger ud i sin vennekreds, om den idé, han har fået, er god.
“Hvis de alle sammen siger, at det er en god idé, så er det faktisk ofte årsag til, at jeg dropper den. For hvis alle kan se det smarte i den, så er der helt sikkert allerede nogen andre, der har fået samme idé. Omvendt, hvis folk siger; ‘aaarh, det dér går sgu ikke, det lyder langt ude,’ så går jeg næsten altid videre med det”.
5 – Tænk småt
For Torben Klitbo synes der ikke at være mange barrierer for at komme fra idé til virkelighed. Det hænger naturligt sammen med hans tidligere nævnte “fuck det”-tankegang, men også med hans ambitioner. Det lyder forkert at sige, at de ikke er store, for det er de. Men han gør sig umage for aldrig at tænke så stort, at det bliver en hæmsko for at komme i gang.
“Der er mange i dag, der siger, at hvis det ikke er skalérbart, så er det ikke en rigtig god forretningsidé. Eller hvis du ikke har europæiske eller globale ambitioner, så er det ikke godt nok. Det er jeg helt uenig i. Hvorfor skulle man ikke også realisere de små idéer? Og hvorfor er en forretning, der kører godt i Danmark, ikke en god forretning? Mit bedste råd er, at du skal fokusere på at lave et megafedt produkt. Glem lige til at starte med, hvordan A-standeren foran forretningen skal se ud, og om det kan markedsføres i hele verden. Det finder du ud af, hvis du har et godt produkt! Hvis du starter for stort, risikerer du at tabe det hele på gulvet.
6 – Kør uden sele og ret dine fejl
Et af Torben Klitbos sidste små tricks i hverdagen er, at han indimellem kører uden sikkerhedssele. Helt bogstaveligt. Det kan lyde ret dumt, for alle ved, at det er både ulovligt og farligt. Men det gør han – for at minde sig selv om, at der altid skal “være en risiko for at ryge ud af forruden”, og det tvinger ham til at være 100% opmærksom og forudseende, så det ikke sker. Det samme mindset skal gøre sig gældende, hvis man vil udvikle forretningsidéer, mener han. Hvis man vil være relevant og være på forkant, så skal man turde satse, og man skal hele tiden have et øje på, hvad der sker omkring én. Det er også på den måde, at man ser fejlene. Og når man ser dem, er det vigtigt, at man råber op.
“Der er to former for fejl. Dem, man finder, men ikke siger noget om, fordi man er bange for at fejle. Og dem, man ser og måske retter 10 gange, før de sidder i skabet. Jeg er klart fortaler for de sidste. Man må aldrig være så bange for at fejle, at man ikke retter sine fejl. Så bliver man aldrig bedre.”
Læs også:
“Jeg tror mindre og mindre på anciennitet”
10 råd til offentlig innovation
Nulstil opfattelsen af dig selv – og forstå din kunde