Start-up fællesskabet DARE2mansion forener ‘up coming’-iværksættere med spidserne af dansk erhvervsliv. Deres opskrift på finansiel succes er at gøre verden til et bedre sted. Samt masser af meditation og økologisk salat.
En lyserød pony med vinger pryder taget, og med store typer står der ‘DARE2mansion’ på en garage-agtig facade. Det ligner lidt en blanding af en skolefritidsordning og et værksted. Helt anderledes end de sædvanlige bygninger på Ydre Nørrebro i København. Den typiske farveskala i kvarteret går fra forskellige nuancer af bodega-brun til slet og ret trøstesløs. Et stenkast væk ligger Titangade, som mest er kendt fra Den Store Nordiske Rockerkrig i midten af 90’erne. Panserværnsraket mod Hells Angels’ klubhus. Den historie.
Det er med andre ord ikke et kvarter, der er kendt som rugekasse for nogle af de største talenter i erhvervslivet. Altså indtil DARE2mansion slog sig ned i et tidligere auto-værksted i 2012. Siden dengang er der sket en del. På overfladen ligner det bare endnu et kreativt kontorfællesskab, men faktisk er det stedet, hvor nogle af landets mest talentfulde iværksættere kan få lov at udvikle deres idéer, møde andre ligesindede, og blive sat i kontakt med toppen af dansk erhvervsliv, som kommer i huset, når de har brug for et skud nytænkning.
Vil have ambitiøse iværksættere
“Vi er ikke et kontorfællesskab. Vi screener folk aktivt, inden de bliver en del af familien. Vi vil have folk som er ambitiøse” siger Kris Østergaard, som er den ene af husets grundlæggere.
DARE2mansion er ikke et sted, hvor freelancere kan få lidt tiltrængt social kontakt og et skrivebord. Selv kalder de sig en ‘professional playground’. Men det er en legeplads med regler.
“Vi plejer at sige, at man skal have ‘scalable positive impact’ for at få lov til at være her. Vi skal kunne se et potentiale i de virksomheder, vi udvælger. Samtidig skal virksomhederne også have et ‘purpose’, så det ikke kun handler om profit,” siger Kris Østergaard, og indrømmer, at “det handler om at gøre verden til et bedre sted.”
“Men for at gøre det, skal man også kunne tjene penge. På den måde kan man nå ud til flere,” påpeger han.
Lyserød pony er maskot
Indenfor fortsætter den eklektiske stil med paller, bildæk og farver, der siger ‘her kommer jeg’. Det er hverken stramt eller nordisk. Stedet er delvist indrettet af Thomas Dambo – en ‘upcycling’-kunstner, der omtales med en vis ærefrygt af folk i huset.
“Det er ham, der har lavet ponyen udenfor. Den er jo et viralt hit med over en millions views på Youtube,” fortæller Kris Østergaard, der har en fortid hos en række af de større danske analysebureauer.
“På et tidspunkt blev ponyen hugget efter at have været udstillet, men Thomas fik opsporet tyven. Så tog han ud og konfronterede ham og optog det hele på video. Det viste sig, at tyven havde hugget ponyen i en brandert for at give den til sin kæreste. Han havde dårlig samvittighed og afleverede den straks tilbage,” siger Kris Østergaard om episoden, der tilsyneladende blev fremhævet i alverdens medier som et mønstereksempel på dansk konflikthåndtering.
Meditationsrum og product placement
Stedet, vi står, bliver kaldt caféen. Man kan arbejde ved de små borde. Få sig en biodynamisk juice. Og så er det her, alle i huset spiser frokost sammen. Såkaldt ‘hjernemad’. Kris Østergaard fortæller, at de har en fælles madordning, hvor husets medlemmer skiftevis agerer kokke. Menuen står altid på salat.
“Vi har en meget holistisk tilgang til at være iværksættere. Det der med, at man skal leve af take-away og arbejde tyve timer i døgnet, tror vi ikke på. Så vi gør, hvad vi kan, for at få folk til at leve sundt,” siger Kris Østergaard.
“Jeg har prøvet det der med at tage en Snickers og en kop kaffe sidst på eftermiddagen, når batterierne er ved at være flade. Nu mediterer jeg i stedet eller tager en power nap.”
Vi fortsætter ned i en kælder. Der er øer med skriveborde, bøger, et arkadespil fra 80’erne og bordfodbold. Halvdelen af en ko stritter ud fra en væg, og der hænger en planche med business lingo.
“Det er noget, vores bank – Jyske Bank – har sponsoreret,” siger Kris og tager mig med ned til et rum bagerst i lokalet, som er fyldt med farvesorteret tøj på bøjler. Normalt er det meditations- og ‘power nap’-rummet. I disse måneder er det inddraget til at beta-teste et tøjabonnement-koncept, hvor man kan komme og bytte, som man har lyst. Deleøkonomi er som bekendt det nye hotte. Og det har de helt styr på i DARE2mansion.
Ville selv definere reglerne
Laila Pawlak er den anden initiativtager til huset. Hun har sin baggrund i oplevelsesøkonomi og er i øvrigt gift med Kris Østergaard, som hun i en årrække har haft konsulentfirmaet DARE2 sammen med.
“Vi sad i et lille lokale inde i Krystalgade, som vi bare syntes var superdyrt, så vi havde lyst til at starte et sted, hvor vi selv kunne definere rammerne,” fortæller hun.
Parret havde i en årrække haft idéen. Men af en eller anden grund lod den rigtige mulighed vente på sig.
“Jeg var superfrustreret. Vi havde lavet vores 1000-dages plan og var efterhånden kommet til dag 940, og der var stadig ikke sket noget. Jeg sad og snakkede med min coach om det, og lige pludselig fik jeg et klarere billede.”
Laila Pawlak gik hjem og googlede ‘nedlagt fabriksbygning’. I løbet af en uge var hun og Kris klar til at byde på autoværkstedet i udkanten af Nørrebro. Men banken satte foden i jorden. De skulle rejse en halv million mere bare for at have en chance. Det klarede parret på en halv time. Men svaret var alligevel nej. En ny, mere modig bank, blev fundet. Og så var de klar til at skrive købsaftalen under.
Der gik et halvt år med at dobbeltjobbe og sætte den havarerede bygning i stand. Samtidig måtte Kris og Laila fortsætte med deres konsulentvirksomhed. For der skulle stadig tjenes penge.
“Det var nok den mest stressede periode i mit liv,” fortæller Laila Pawlak.
Likviditeten var en udfordring
I september 2012 var DARE2mansion klar til at tage imod de første iværksættere. Fortrinsvist entreprenører fra parrets netværk. Selvom konsulent-ægteparret havde fået det, som de ville have, var der dog flere overraskelser. Ejendomsskat. Kloaksystemer som pludselig brød sammen. Administration. Problemer med likviditet.
“Vi havde aldrig haft problemer med likviditet i vores tid som konsulenter, men nu var der pludselig en masse uforudsete ting, vi skulle have styr på,” fortæller Laila Pawlak.
“Kris sagde til mig: ‘Vi har ikke råd til at hyre nogen til at tage sig af driften, men vi har heller ikke råd til at lade være’.”
I dag er der tre administrative medarbejdere i DARE2mansion, som tager sig af alt fra regninger og events til indkøb af økologiske grøntsager til den fælles frokostordning.
“Skatte i hver eneste vindueskarm”
Lige udenfor kontoret, hvor jeg snakker med Laila Pawlak, sidder Thelle Kristensen. Han er medstifter og CEO i ‘Be My Eyes’ – den hypede danske app, som lader dig låne dine øjne til en blind. Hans team rykkede ind i DARE2mansion for ikke mere end et par uger siden.
“Før havde vi bare et lille kontor oppe på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup. Men så gik det jo rimelig meget amok, da vi lancerede vores app, og inden for de første to uger fik over 100.000 brugere ind ad døren. Lige pludselig skulle vi bruge nogle flere folk til at svare tilbage på e-mails og ‘what-not,” forklarer Thelle Kristensen.
Thelle kendte lidt til Laila Pawlak i forvejen fra sociale medier. Han tog kontakt til hende, og så gik der ikke lang tid, før han og holdet rykkede ind i DARE2mansion. Deres firma lever nemlig i høj grad op til husets idealer. I skrivende stund har app’en været med til at hjælpe blinde i over 40.000 situationer, og den unge direktør har været interviewet af medier som BBC og NBC. Og af F5, selvfølgelig.
“Det er superfedt at være her i DARE2. Du finder skatte i hver eneste vindueskarm, der fortæller en historie. Der er inspirerende bøger og magasiner og nice mennesker,” siger Thelle Kristensen.
Hvad med hjernemaden? Hjælper den?
“Det gør det helt klart. Vi tager det hele med. Jeg er også begyndt at tage power naps. Det er også sindssygt godt.”
Det viser sig, at han sidder og venter på at låne chin up-baren, som er installeret i dørkammen ind til Jiyos kontor. Jiyo er et parkour-firma (Parkour er en slags spring-gymnastikkens svar på skater-kultur, red.), så selvfølgelig, skal der være mulighed for at lave pull ups i arbejdstiden.
“Jiyo er superseje. Hvis jeg havde nogle hundrede tusinde, ville jeg investere i dem. De kommer til at sprænge helt i luften, hvis de får lidt mere kapital,” siger Thelle Kristensen. Han fremhæver diversiteten som et trækplaster ved DARE2mansion. De forskelligartede entreprenører i huset hjælper hinanden med deres respektive udfordringer og giver nye inputs, så man undgår tunnelsyn.
Strategi for kulturen
Det er også diversiteten, Laila Pawlak fremhæver, som husets store styrke. Men hun og Kris er bevidste om, at synergieffekterne mellem de forskelligartede entreprenører ikke kommer af sig selv. Kulturen og det sociale element skal designes og faciliteres i lige så høj grad, som et nyt produkt skal.
“Hvis ikke man planlægger det, glemmer man, ‘hvem der er dén’. Vi har i høj grad en holdning til, hvordan vi vil have, at kulturen i huset er. Og vi har også en holdning til, hvordan husets brugere agerer. Hvis vi ser, at nogen ikke deltager i frokostordningen eller ‘Tænke Tirsdag’, tager vi fat i dem og hører hvorfor. Man skal ville fællesskabet her,” siger hun og påpeger, at én af husets brugere så sent som til frokost viste sig at kunne hjælpe hende med et avanceret matematisk problem. Noget som ellers ville have taget hende mange arbejdstimer. Det går også den anden vej. Laila fortæller, at konsulentdelen af DARE2 årligt sender omkring 30 årsværk ud til de andre virksomheder i huset eller det udvidede faglige netværk.
Entreprenør-SU
Fremtiden i DARE2mansion handler også om at give. Selvfølgelig med en smule profit for øje, men alligevel. Thinkubator hedder det nye koncept. DARE2mansion giver en række start-up virksomheder mulighed for at få gratis kontorfaciliteter og sparring i huset. Ja, de giver dem endda en løn svarende til SU. Til gengæld skal de unge stille deres kreative hjerner til rådighed et par dage om måneden. I den anden ende sidder store danske firmaer, som har konkrete problemer, de vil have løst. Første runde bliver snart skudt i gang. Forlaget Saxo og teleselskabet Call Me er de første virksomheder, som bliver kørt igennem innovationsmaskinen.
Laila Pawlak øjne lyser af stolthed. For hende er det sådan nogle ting, livet som iværksætter handler om. En anden ting, der kan få hendes innovations-puls til at slå hurtigt, er det nyligt indgåede partnerskab med Silicon Valley-guruerne fra Singularity University.
“Kun meget få uden for USA har sådan en aftale,” siger Laila Pawlak.
Der er nok at se til.
Og så er der vist også nogle planer om at lave et sted, hvor alle de unge up coming-entreprenører kan bo. Et rigtigt kollektiv, som ikke bare handler om at arbejde.
“Det er jo dyrt at finde en lejlighed i København, og vi har lidt en drøm om at lave et helt økosystem,” siger hun.